4

Kaos i køkkenet

Ja, som overskriften siger, er der kaos i køkkenet. Det er jeg god til at få orkestreret. I dag er ingen undtagelse og jeg gik bare derud for lige at bage en kage. Sådan en hurtig kage, du ved. Eller faktisk to, men begge ret simple og nemme at gå til.

Alligevel er der kaos derude. Jeg finder frem og stiller an. Jeg prøver at være struktureret, så jeg ikke skal lede efter tingene undervejs, men af en eller anden grund ender det altid med, at jeg alligevel roder lidt undervejs ude i køkkenet.

Kaos i køkkenet

I dag bagte jeg ind imellem andre opgaver

Vi har en hjemsendt medarbejder (hun er bosiddende i en af de syv berørte kommuner heroppe) og det er ikke altid lige sjovt at være, hvor andre ikke er. Det er ikke altid sjovt, at skulle finde vej i alle de følelser, der kan opstå undervejs, når man ikke selv bestemmer, men bare må acceptere, at alting er mere besværligt og mindre smidigt.

Jeg synes personligt, at hun gør et FANTASTISK stykke arbejde. Jeg elsker, at hun får muligheden for at prøve at arbejde hjemmefra, for hvem ved… måske det viser sig, at det er okay og giver nye muligheder for hendes familie.

Hun og jeg er gode til at lægge en plan for dagen og hun er dygtig til at flytte sig smidigt mellem opgaverne, så det er en fornøjelse at arbejde sammen med hende.

Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives og vi er altid åbne overfor nye idéer. Her fik vi ikke lov at bestemme selv, men hvem siger, at der ikke også kan komme godt ud af det? Jeg er i hvert fald optimistisk og glædeligt overrasket.

Det værste var nok kagerne

I dag havde vi mere end én passiar og jeg er næsten helt sikker på, at det værste ved det var, at hun vidste, at jeg bagte kage til personalet og hun ikke ville være der, når det skulle spises. Hun ELSKER altså bare kage.

I morgen er min fødselsdag og jeg tænkte, at hjemmebag må være vejen frem. Jeg slapper af, når jeg bager og i disse dage griber jeg enhver chance for at tjekke ud af rotteræset et øjeblik eller to, men jeg er klar over, at vi kommer til at mangle en omkring bordet i morgen. Hun sidder hjemme og jeg tør ikke sende billeder i hendes retning. Vi skal helst, at hun bevarer optimismen og hun vil bestemt være savnet ;-)

Kaos i køkkenet
Kaos i køkkenet
Kaos i køkkenet

Kanel og chokolade er slet ikke så tosset

Kagerne står til afkøling ude i køkkenet nu. En af de bedste kager at bage til os herhjemme er den helt igennem simple Kanelkage, som har huseret som favorit på Tjørnevang de sidste 10-15 år. Vi elsker den kage.

Oline er til ALLE kager og de kan ikke blive for søde. Kenneth og jeg er modsatte. Ikke for sødt og ikke for pompøst. Simpelt er godt, så kanelkagen passer perfekt ind her, hvor en del af den skal indtages til fejringen af mig senere på ugen.

Den får selskab af en chokoladekage. Begge bliver pyntet helt klassisk med glasur. Chokoladekagen får et strejf kaffe og masser af kokos. Kanelkagen tror jeg får en klassisk chokoladeglasur og lidt pynt. Så er den ged vist barberet og jeg skal ikke bage kage, før næste år ved denne tid. Som om …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide