Og der blev stille et øjeblik

Og der blev stille et øjeblik, men ikke fordi, der sker store eller verdensomvæltende ting i mit liv. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, men lige nu vil jeg nøjes med at sige, at der ikke sker det mindste i mit lille liv. Altså af den slags, der kan være interessant for dig at vide noget om.

Derfor blev der stille et øjeblik.

• Jeg arbejder. I dag hjemmefra. I morgen på kontoret.
• Min bil skal have nye bremseklodser. Den bør være klar senest i morgen.
• Jeg lyver stærkere, end en hest kan rende.
• Jeg spiser med måde og undgår brød, ris, pasta og kartofler. Jeg lider derfor. Lidt.
• Jeg har det dejligt for øjeblikket. Meget dejligt.

Det kunne være en samlet, komprimeret udgave af mit liv lige nu. Skal jeg uddybe, sker der faktisk ikke det helt store. Det er nok omtrent, som dit liv ser ud også. Lock-down levner ikke plads til meget spas, medmindre man er risikovillig og chanceparat.

Hjemmelivet er på en eller anden måde både aktivt og dovent

Min stol afspejler hjemmearbejdslivet. Bunken vokser støt hver dag. Ind imellem er der enkelte dele af den, der er heldige og bliver luftet.

Jeg siger hver dag til mig selv, at jeg må se at få ryddet op, men jeg rykker ligesom ikke rigtigt på det. Jeg tænker, at det kan jeg da også gøre i morgen og med den attitude, har det lange udsigter med en eliminering af bunkerne, er jeg bange for.

Der sker jo ikke noget, ved at vente til i morgen. Eller dagen efter …

I bunken ligger min STRIPES

Jeg elsker den bluse. Hvem havde lige set det komme? Ikke mig i hvert fald, men jeg er vild med den og har allerede brugt den en del.

Jeg har den på under min spencer. Det fungerer. Jeg føler mig godt tilpas i den mundering og det er jo vigtigt, at det er sådan. Så bliver tingene jo brugt.

Jeg er så glad for den, at …

Jeg er startet på endnu en af samme slags. Nye farver, men samme model. Den virker jo og så er det et skønt stykke strik at sidde med om aftenen, når vi ser Badehotellet. Endnu en ting, jeg ikke havde set komme.

Vi har behændigt undgået Badehotellet i adskillige sæsoner nu, fordi Kenneth ikke gider den slags. Nu fik jeg altså lyst til at teste den, for den har en ramme, jeg forestillede mig, at jeg ville elske.

Jeg havde ret. Jeg er vild med den, men hvad mere er, at kigger Kenneth med. Ganske vist modereret begejstret, men jeg har luret ham. Han kigger med, når jeg starter den og jeg kender mine lus på travet. Han kan lide den. Han synes, den er hyggelig. Ikke at jeg nogensinde får ham til at indrømme det.

Jeg glæder mig over lyset

Jeg sidder hver dag sidst på eftermiddagen og glædes over, at det nu er tydeligt, at dagene bliver længere og længere. Der er lyst længere og der er lyst tidligt om morgenen nu. Et øjeblik og så er der lyst også, når jeg vågner mellem 4-5.

Jeg har en solsort, som synger i haven lige udenfor soveværelset hver morgen. Den sidder i pæretræet og varsler forår og det elsker jeg den for. Solsorten har en særlig plads i mit hjerte.

Vi trænger sådan

Vi trænger. Vi trænger til forår og mulighed for at ses. Vi trænger til vacciner og fart på det hele. Vi trænger bare til spas og cocktailparty i haven iført bare tæer og gulvlang kjole. Vi trænger til lyse nætter og ubekymret nærhed. Vi længes. Vi skal nok få, hvis vi bare lige hænger i et øjeblik endnu.

Jeg hænger i den grad i, mens jeg lyver, griner, græder og fortæller historier på livet løs.

Den pandemi skal fandeme ikke få mig ned med nakken og heller ikke dig. Hold ud og hæng i. Det bliver godt igen snart :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.