Lørdag med brød & blommer

Lørdag bliver en med brød & blommer. Jeg er gået i køkkenet fra morgenstunden og dette er min første pause, så den er tiltrængt og jeg nyder den.

Vi venter feriegæster. Familie. Dejligt selskab, så selvfølgelig skal der kræses om dem ved ankomst.

Ovnen er fortsat i gang

Jeg har bagt rugbrød & blommekage. Jeg elsker blommer!

Nu står et landbrød i ovnen og der er fyldt op med gode oste i køleskabet. Frisk frugt og sødt er forberedt, så jeg tror egentlig, at der er så meget styr på det, at jeg sagtens lige kan tage denne pause.

Jeg glæder mig, til de kommer. Vi hygger os altid godt i hinandens selskab og jeg ved, at vi skal grine og tale solen sort. Vi skal omkring alt mellem himmel og jord og jeg er klar, mens jeg nyder duften af den nybagte kage. Den dufter bestemt ikke ringe.

Taknemmelig for de skønne mennesker

Det er min svoger og svigerinde, som kommer på besøg. De er utroligt søde til at komme herover og det er vi meget taknemmelige for, fordi det er svært for os at komme afsted fra forretningen og alt det praktiske, der følger med den. Derfor er vi virkelig glade for, at de gider komme her.

Det der Dordogne trækker stadig

Vi er gode sammen. Faktisk så gode, at vi overvejer en ferie sammen. Vi elsker nemlig alle at køre selv og så har vi en helt særlig kærlighed til Frankrig, vi aldrig er sluppet af med.

Kenneth og jeg ville elske at vise dem vores lille del af Dordogne. Vi er meget forelskede i “vores” sted og vi kunne sagtens se os fire i et stenhus et eller andet sted ude på landet dernede. Tiden arbejder for os. Det ser ud til, at vi ender med at få så meget styr på pandemien, at det ikke vil være urealistisk at stile efter en ferie dernede til næste sommer, men vi tager ikke længere noget som helt for givet. Vi får se …

Hvornår mon han kommer

I første omgang handler det bare om at have det dejligt sammen og få parkeret den utålmodighed, som sikkert er lille i forhold til den, Oline og Mikael oplever. Utålmodigheden efter at møde vores lille Kalle.

Fine Oline & lille Kalle

Oline er ved at være så klar, som man kan blive. Hun længes bare efter at føde nu og sådan er naturen jo så viseligt indrettet. Vi er klar, når baby er klar.

Mikael har slidt de sidste mange måneder med alle mulige praktiske ting, så der er klar til, at de kan hellige sig rollen som nybagte forældre. Han trænger virkelig til den ferie, han starter om et øjeblik. Det bliver godt for både ham og Oline, at han kommer hjem og får lidt ro, inden babyen kommer.

Oline har forberedt de sidste ting og har sørget for, at babyen ikke mangler noget som helst, når han kommer til verden. Alt er klart. Kun Kalle mangler.

Vi glæder os sådan til at møde ham. Vi glæder os også til at se Mikael og Oline blive forældre. Vi er begge overbevist om, at de bliver fantastiske til at løse den opgave og så bliver han født ind i så meget kærlighed, at han aldrig kommer til at mangle. Han er en heldig, lille dreng.

Vi prøver at være tålmodige. Vi prøver :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.