Der skal ikke meget til at udmatte mig for tiden…
– en sølvsko
– en guldstøvle
– en kjole
– et par cowboybukser
Så skete det. Jeg faldt sammen som en slatten klud, men måske det handlede mere om selskabet end om indkøbene.
Den slags tager tid, når det er en 10-årig med polio-arme og svage ben, som bare MÅ eje ovenstående. Alene tiden brugt i prøverummet kunne have givet mig plads til 2 brød, en omgang kanelsnegle og formentlig også en overfladisk rengøring af hjemmet, men jeg holdt ud.
Siddende på gulvet, ventede jeg tålmodigt og tappert på, at den smukke unge dame, skulle vise sig i endnu et nyt tiltag. Hun syn’s selv det var fantastisk og et ansigt der stråler af glæde er ventetiden værd.
Jeg fortjener en medalje, men tror jeg i stedet napper en kop cola og skamroser mig selv…
2 kommentarer
Liselotte
3. oktober 2004 at 14:37Jamen jeg elsker at shoppe…
Jeg elsker bare ikke at shoppe med yngste en fredag eftermiddag, hvor jeg er s? tr?t, at ?jnene n?sten ikke magter at holde sig ?bne. S? er alting bare tr?ls… ;-)
Yrsa
3. oktober 2004 at 14:35<Der findes ikke noget v?rre end at shoppe og s? til andre. Har nok lidt af et mandligt gen der, men s? kan manden min til geng?ld GODT lide det og det nyder jeg godt af mange gange :-)