Vi gik derud igen…

Der er blevet gråvejr udenfor. Det drypper lidt ind imellem, men det skal nu ikke afholde Oskar og jeg fra at bruge tid i vejret. Jeg har suppleret staudebedet med 5 store margueritter og nogle små hvide blomster, som med lidt held skal ende som store hvide “puder” midt i alt det blå. Jeg aner ikke hvad de hedder, men er de pæne må de hedde hvad som helst.

Der er så skønt derude

Jeg har nippet blomster, flyttet lidt rundt på planterne og klippet hist og pist. Jeg har spillet bold med vilddyret, som mener det er meget sjovere at angribe mine ben, end det er at løbe efter en dum rund tingest, som alligevel triller væk så snart man giver slip.

Perlargoniestiklinger

Jeg har også snuppet lidt stiklinger fra den ene Dronning Ingrid pelargonie. Der er ikke noget nemmere end at lave stiklinger af dem, så med et snuptag har jeg nu ansatsen til 3 nye planter. Nu mangler vi bare solen og varmen, så er den i vinkel.

Relaterede skriv

11 kommentarer

  • Svar
    Slagt en hellig ko… » Det lykkedes skam!
    20. juni 2006 at 18:00

    […] Stiklingerne har etableret sig og er mere end tilfredse, for nu vælter blomsterknopper frem og planterne er ved at have godt fat i mulden. Jeg smed dem i egen potte den 27. maj, så det har taget gode 3 uger, at nå til knopperne, men her fra går det så også stærkt. […]

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    28. maj 2006 at 09:38

    Tak Irene, for de gode råd :-)

    Jeg ved ikke om jeg ender med at prøve dem, for min teknik er gammel og virker, så skal man vist ikke reparere, men går det galt vil jeg med sikkerhed prøve dine gode råd :-)

  • Svar
    Irene
    27. maj 2006 at 21:30

    Har erfaret at hvis man lige dypper den afskårne spids af stiklingen i kogenden vand før man stikker den i mulden er successraten betydeligt højere.

    Alternativt, kan man lade stiklingen ligge indtil den afskårne ende er tør, før man stikker den i mulden …

    Har selv prøvet, det virker rigtig, rigtig godt!

  • Svar
    regitze
    27. maj 2006 at 19:55

    tusind tak – jeg prøver om den vil!

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    27. maj 2006 at 18:45

    Jeps, af med en god gren i omtrent 10 cm længde. Fjerne blade, så der kun er nogle stykker tilbage i toppen og riv evt. blomsterstængler af ved hæftet. Smid pottemuld i en potte og sæt stiklingen i den – stil nu potten i vandbad og lad den suge, til den ikke kan mere. Tag den op og lad være med at vande den igen indtil den er helt tør.

    Efter 4 – 6 uger kan du se, at pelargonien begynder at vokse – hvis den vil :-)

  • Svar
    regitze
    27. maj 2006 at 18:42

    æh. hvordan stikler man? af med en gren og ned i jord med den?

  • Svar
    Ella
    27. maj 2006 at 18:17

    Uha nej Liselotte, jeg får vist først plantet sommerblomster til vinter ;-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    27. maj 2006 at 18:10

    Så er det vist kun på pelargonie-stiklinge-fronten Ella ;-)

  • Svar
    Ella
    27. maj 2006 at 16:52

    Som jeres have er blevet flot Liselotte, men der pukles og pusles da også om den, må jeg sige :-)

    Som om jeg har fået købt pelargonier endnu – nej, nej-nej,nej. Og du er allerede igang med at lave stiklinger. Det foresvæver mig, at du fører på point ;-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    27. maj 2006 at 16:36

    Nej, jeg kender ikke til sygdomme i begoniaer, men på den igen Donald, for det skal nok lykkes :-)

    Selv tak for kigget. Jeg er glad for, at der er andre end mig selv, som nyder dem lidt :-)

  • Svar
    Donald
    27. maj 2006 at 16:34

    Jeg havde en begonia som voksede i 3-4 år og blev stor som et vindue. Da jeg prøvede at lave en stikling, fik den en sygdom, kender du noget til begonia-stiklinge-sygdomme? Jeg må prøve igen. Jeg er god til at lave andre slags stiklinger.
    Dine havebilleder er så dejlige. Tak for kig!

  • Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)