Grundstødt

29. november 2006

Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne skrive, at Alexander klarede skærene, men det gjorde han ikke.

Vi mistede Alexander klokken 13 i dag. Han døde med sin fars, sin søsters og sin mors hænder om og i sine. Han sov stille ind.

Alexanders lunger gav op. Det er i orden. Han kæmpede til det sidste, for det liv, som han havde så kært.

Han rørte ved så mange hjerter på sin vej over jorden, så han til fulde nåede det, han var sat her på jorden for. Han gjorde en forskel. Det er stort, at nå, at gøre det.

Tak for alle jeres varme tanker og ord.

Lidt af samme skuffe...

284 kommentarer

  • Svar Bærer af lyset at ligenuoghér 24. februar 2008 at 21:20

    […] var der et menneske der forlod denne […]

  • Svar Liselotte 5. juni 2007 at 05:40

    Tak skal du have, Mette.

  • Svar Mette > alias Mezelle 5. juni 2007 at 00:34

    Jeg har været på din blog før… og det er fortsat min favorit. Jeg har nu holdt “pause” fra bloglæseriet et par måneder. Jeg læser lidt hist og pist i din blog – og pludselig går det op for mig at Alexander ikke er hos jer mere… fysisk…

    Det gør mig virkelig ondt at høre – og selvom det er mange måneder siden sender jeg dig mange varme tanker. Ja, du aner jo ikke hvem jeg er… men din blog er bare så personlig og varm… og jeg har da et billede af hvem du er – og det er et dejligt billede :)

  • Svar Rikke 11. december 2006 at 10:40

    Cyberkram til dig og din familie, Liselotte.

  • Svar Margit 6. december 2006 at 01:43

    Kondolerer. Føler med jer. Frygter selv at stå i den situation, fordi min lillebror også er syg. HERREN LØFTE SIT ÅSYN OVER JER OG GIVE JER FRED. Kæmpe knus

  • Svar Trine-Maria 4. december 2006 at 21:23

    Kære Liselotte.
    Det gør mig otrolig ondt at høre og jeg sender de varmeste ønsker om alt det bedste for dig og din familie fremover – på trods af det store tab.

  • Svar » Blog Archive » Et lys for.. 4. december 2006 at 18:21

    […] dig Alexander […]

  • Svar » Blog Archive » Et lys tændes 4. december 2006 at 02:35

    […] For Alexander […]

  • Svar Peach 4. december 2006 at 02:05

    Kære Liselotte

    Det gør mig så forfærdelig ondt at vende tilbage til DK og læse om den tragedie, der har ramt jeres familie.
    Jeg sender de varmeste tanker til dig, Kenneth, Oline, og til Alexandar.

    Min dybeste medfølelse
    Johanna

  • Svar Kimporatoriet 2. december 2006 at 14:37

    Lykken og ulykken…

    Vi skal videre på bloggen her, men før det kan jeg ikke undlade et suk over livet i anledning af Liselottes tragedie.
    Livet ER bunduretfærdigt. Jeg har overstået godt og vel halvdelen af det forventede livsmål, og erfaringen siger mig at de gode g…

  • Svar Kimporator 2. december 2006 at 14:24

    Heldigvis for de fleste, oplever de ikke dette. For mig kom medfølelsen bl.a. (og selvfølgelig) ud som brok.

  • Svar troels 2. december 2006 at 11:37

    Jeg er virkelig ked af at læse om jeres tab. Men endnu mere, glad for den tid i fik sammen.

    Min dybeste kondolance og tanker herfra.

  • Svar Julie 2. december 2006 at 08:30

    Kære Liselotte. Det gør mig så ondt at læse og jeg sender min dybeste medfølelse. At miste et barn er det værste jeg kan forestille mig.
    Kærlig hilsen Julie

  • Svar Karen S 2. december 2006 at 05:14

    Et lys der glimtede hos os alle er nu slukket, men ikke glemt hos dem, der husker.

    Min dybeste medfoelelse
    Karen

  • Svar Esther 1. december 2006 at 17:28

    Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker til jer.

    Kærlig hilsen

  • Svar EatmyShorts 1. december 2006 at 13:52

    Mine dybeste kondolencer går til hele familien.

  • Svar M.S 1. december 2006 at 11:15

    Det gør mig så ondt at læse, at I har mistet Alekander.
    Min dybeste medfølelse

    Kærlige tanker M.S

  • Svar Mette 1. december 2006 at 10:32

    Jeg skriver her min første besked til dig Liselotte. Har i lang tid fulgt med i kampen for Alexander.

    Det gør mig utrolig ondt for jer. Jeg er dog sikker på, at Alexander har det godt i trygge hænder hvor han er nu. Og han har været så heldig i sit liv, at have en af de mest kærlige familier jeg er stødt på.

    Mange tanker til jer alle
    Mette

  • Svar Helle 1. december 2006 at 09:22

    Vi tenner et lys for den som ble alene og et lys for den som dro. Varme tanker…

  • Svar Annedorthe 1. december 2006 at 07:59

    “salige er de der sørger, for de skal finde trøst”
    Kan ikke huske skriftstedet, men synes det er en smuk sætning.
    Tænker stadig på jer.

    /Annedorthe

  • Svar Heidi Brandt 1. december 2006 at 07:46

    Kære Liselotte,
    Du kender mig ikke, men jeg har hørt om dig på Handibarn og har fulgt lidt med i din smukke og spændende blog.

    Lisbet fortalte igår, at Alexander er gået bort. Det gør mig ondt at høre.
    Hver gang et af vores handicappede børn dør, slukkes en stjerne, som har gjort veden rigere på kærlighed.

    Mange hilsner
    Heidi, mor til Ursula 6 år og multihandicappet

  • Svar Kim 1. december 2006 at 06:49

    I har rørt så mange med jeres stor kærlighed–også her i Wisconsin. Så stor var Alexanders hjerte, og jeres.
    Med stor medfølelse,
    Kim

  • Svar amazing space! » endnu en tom plads i alfabetet 1. december 2006 at 06:30

    […] man er jo ikke rigtig ked af det, når nogen man ikke kender er død, men derfor kan man jo godt prøve at føle med… | | 0 visninger | […]

  • Svar Strikkelise 1. december 2006 at 06:16

    Vi kjenner hverandre ikke, men jeg har lest bloggen din en stund.
    Takk for at du har delt med oss hvordan det er å leve med et annerledes barn.
    Jeg sender gode tanker og ønsker deres vei.

  • Svar Britta 1. december 2006 at 00:27

    Kære Liselotte,

    Jeg føler med dig og din familie.

    Knus og kærlige tanker.

    Britta

  • Svar Karin 30. november 2006 at 23:16

    Kære Liselotte og din familie,

    Det gør mig så ondt at læse, og bringer tårer frem i mine øjne. Du har formået at gøre Alexander så levende for mig gennem dine ord, hvilket bekræfter overfor mig, at hans liv har været meget værdi- og menignsfyldt. Hvordan må det ikke have været at kende ham helt tæt på – være hans mor, far og søster. Jeg tror det har været fantastisk!

    Inderlige varme tanker til jer alle.

  • Svar Hannah 30. november 2006 at 22:47

    Kære Liselotte og familie
    Det gør mig så ondt, og også jeg sender jer mine varmeste tanker. Pres nu ikke dig selv for hårdt med alle disse net-voyeurer, som skriver kondolencebeskeder og af gammel vane kigger nysgerrigt videre indenfor i dit liv. Giv dig tid, luk ned en stund og skriv kun, hvis det hjælper dig.

  • Svar Britt 30. november 2006 at 22:20

    Åhhh, hvor grufuldt!
    Min dybeste medfølelse!
    KH Britt

  • Svar Gitte M 30. november 2006 at 22:17

    Min dybeste medfølelse.
    Jeg har fulgt jers liv i snart lang tid og har grinet og grædt med jer over alle livets glæder og besværligheder. Men da jeg læste det
    sidste indlæg var jeg knust. Hvor er det dog uretfærdigt………. jeg har ikke flere ord for hvad jeg føler lige nu.

  • Svar Maria uden blog for indeværende 30. november 2006 at 22:15

    Kære Liselotte

    Det gør mig frygtelig ondt…

    Jeg fik sådan en mærkelig følelse i går, da jeg tænkte på Jer. Noget var helt forkert. Men slog det hen – for havde mit hoved sat på frekvens “Alexander vil komme igennem”. Det fik tårerne til at trille stille ned af kinderne, da jeg læste det værste af det værste…

    Vid at han har rørt mig – og så mange andre mennesker ! Det er overvældende og hjerteskærende at læse de mange kommentarer herover…

    Tænker på Jer – sender Jer styrke, varme og tanker…

    Og har sendt en tanke op til himlens nye stjerne…

  • Svar Fifi 30. november 2006 at 22:11

    Den dybeste medfølelse.

  • Svar Bubbi Doo 30. november 2006 at 22:01

    Det gør mig så frygteligt ondt. Jeg sender jeg alle mine varmeste tanker.

  • Svar signe 30. november 2006 at 21:55

    Alt er stille nu
    Lille mand
    Ingen er så smuk som du
    Ro tegnet i dit ansigt
    Dit hjerte som var så stort
    Og fyldt med kærlighed
    Er så stille nu
    Lille mand
    Ingen ord kan trøste nu
    Tårer på vore kinder
    I vore hjerter, fyldt med kærlighed.

    Du træder over på den anden side,
    Din jordiske krop er forladt
    Dit jordiske lys er slukket
    Men du lyser kun stærkere end før
    Jeg ser du går med rolige skridt
    og fyldt af kærlighed.

    Til Liselotte, Oline og Kenneth
    Min dybeste medfølelse…
    @–>–>–

  • Svar Henrik Sloth 30. november 2006 at 21:40

    Kære Liselotte, Kenneth og Oline,

    Min dybeste medfølelse. Jeg sender de varmeste tanker og bedste ønsker.

  • Svar Damen 30. november 2006 at 21:15

    Flere har skrevet, at De havde frygtet at skulle læse at nu var Alexander død. Tænke sig, den tanke havde slet ikke strejfet mig. Selvom jeg vidste at hans odds var imod ham. For mig var han bare så levende….og det er han endnu. Det tror jeg han altid vil være, ikke bare i jeres tanker, men også i vores.

  • Svar Det bedste 30. november 2006 at 21:00

    Jeg får kuldegysninger. I aften tænder jeg lys for jer!
    Min dybeste medfølelse, jeg tænker på jer-

  • Svar Birgitte 30. november 2006 at 20:44

    I har min dybeste medfølse jeg sender jer mine varmeste tanker Kærlig Hilsen Gitte mor til Nicolai 18år (multihandicabet)

  • Svar En far 30. november 2006 at 20:27

    I har min dybeste medfølelse. Ingen forælder burde leve længere end sit barn. Jeg tænker på jer.

  • Svar lex 30. november 2006 at 20:10

    Hvor ER der megen uretfærdighed i denne verden.
    STORT at du gjorde en forskel, Alexander!!!

  • Svar Line74 30. november 2006 at 20:09

    Kære Liselotte

    Via dine ord blev Alexander levende, han vil fortsat være en del af alle os der fulgte dig og ham i tiden der gik.

    Mange knus og varme tanker til dig, Kenneth og Oline

    Line

  • Svar A 30. november 2006 at 20:06

    Min dybeste medfølelse til jer alle.

  • Svar Birgit K 30. november 2006 at 19:57

    Kære alle 3!
    Det gør mig uendelig ondt at høre, at I har mistet Alexander.
    Mine tanker har været hos jer siden jeg læste, at jeres dejlige søn var blevet indlagt og hvor alvorligt syg han var. Har fulgt din weblog i ca. 1½ år. Det har været dejligt at følge, hvordan Alexander har lyst op i jeres liv og familie. I har kæmpet hårdt for at give ham det bedste. Nu er Alexander en stjerne på himlen. De bedste ønsker for jer.

  • Svar Nurhanne 30. november 2006 at 19:56

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar Rasmus 30. november 2006 at 18:41

    God rejse, Alexander.

    Til alle jer andre i familien, min dybeste medfølelse.

  • Svar Gita 30. november 2006 at 18:36

    Det gör mig så ont att läsa om din sorg och inget kan trösta just nu, men jag sänder mina varmaste tankar till dig och din familj.

  • Svar Stina 30. november 2006 at 18:26

    Det er jeg frygtelig utrolig ked af at høre.
    mine varmeste tanker

  • Svar Sig 30. november 2006 at 18:25

    Du
    Av Karin Sveen

    Du som er borte, du finnes.
    Du finnes i våre tanker.
    I dem skal vi være hos deg

    Du som er borte, du finnes.
    Du finnes i våre hjerter.
    I dem skal du være hos oss.

    Du som er borte, skal finnes
    Du finnes i vår sorg
    I den skal vi trøste hverandre og deg

    Du som er borte, skal finnes
    I gleden når gleden kommer.
    Den skal vi finne og dele med deg.

    Vi som lever skal leve
    som venner, med deg som venn.
    I alle våre minner
    skal vi være sammen igjen

    Det vi skal gje kvarandre

    Bente Bratland Mæland

    Det fins bører vi må bæra
    det fins smerter i oss
    som ingen kan nå
    der er rom som er avstengde….
    Og likevel kan vi møtast

    Å stå ved grinda og gripa ei hand.
    La tida vera tid
    og elvar renna opne
    Ikkje alt fins det ord for
    Ikkje alt kan vi gje
    eller få

    Men dét vi kan gje kvarandre:
    å strekkja opne blikk mot einannan
    La stengsler vera stengsler,
    netter vera netter,
    Og gje kvarandre kvile-
    ei naken open stund av
    nærleik

    Sorg

    Linn Stokke

    Sorg
    Det hemmelige landet
    Det ensomme landet
    Mitt land
    Ingen kan skrive ordene for meg,
    For bare jeg kan oppleve sorgen på min måte
    Jeg forstår ikke hva død er
    Men tankene tenkes om og om igjen
    Så jeg kan akseptere
    at død er

    Hvordan se livet, hvis jeg ikke vil se døden?

    Jeg må oppsøke tankene
    Aldri vike unna

    Jeg må oppsøke tankene
    Aldri vike unna
    Bare i smerten er roten til det nye livet

    Tenner eit lys for Alexander og de som sit igjen!
    Klem frå Sig

  • Svar Lise 30. november 2006 at 18:08

    Kære Liselotte, Kenneth og Oline

    Min dybeste medfølelse og varmeste tanker.

    Knus,
    Lise

  • Svar Female Cliché » Blog Archive » Lys i verden 30. november 2006 at 17:30

    […] Jeg kendte ham ikke, men det rører mig alligevel ubeskriveligt dybt. Et lys er hermed tændt for den lille dreng.. […]

  • Svar Smilla 30. november 2006 at 17:28

    Åh gud nej Liselotte. Jeg er fuldstændig tom for ord over tabet af din Alexander. Tak for det indblik du har givet mig og andre læsere i hans liv. Din kærlighed til ham er strålet ud af dine tekster. Han lyder som en helt speciel dejlig dreng.

    Alle mine tanker til dig og dine.

  • Svar Morfar 30. november 2006 at 17:19

    Den dybeste medfølelse….

    Morfar

  • Svar Lene Nehlsen 30. november 2006 at 17:17

    Ja ord er fattige som så mange andre skriver. Det rammer hårdt – selv for os “fremmede”.
    Men vid at du og Alexander har gjort en forskel med jeres historie! I hvert fald for mig..

  • Svar Helle Læsø 30. november 2006 at 17:02

    Kæreste Liselotte og familie.
    Det gør mig så usigeligt ondt, at I har mistet Alexander. Her rækker ord ikke. I har fam.Læsø’s dybeste medfølelse.
    Kærlige tanker
    Helle

  • Svar PiaT 30. november 2006 at 17:00

    Ja, det er svært at finde ord, men mine tanker er hos Jeres lille familie, selvom jeg kun kender Jer fra Cyberspace.
    Mange tanker fra PiaT

  • Svar Britta Thomsen 30. november 2006 at 16:59

    Ikke mange ord, men mange varme tanker sendes fra Britta

  • Svar Marianne 30. november 2006 at 16:58

    Kære Liselotte!
    Er med dig og resten af familien i mine tanker HVER dag i denne svære stund!
    KH-Marianne

  • Svar mereteveian 30. november 2006 at 16:45

    Mange tanker går til dere i denne tiden, – jeg er takknemlig for at du har delt dagene med Alexander med meg via denne journalen.
    Takk!

  • Svar W:A:N:N:A:B:E 30. november 2006 at 16:41

    Kære Liselotte,
    De varmeste tanker til Oline, Kenneth og dig – og til Alexander, hvis liv blev for kort, men som hele tiden var omgivet af varme, kærlighed og omsorg.

    De bedste ønsker for jer i fremtiden

    Kærligst fra
    Anita

  • Svar Agnieszka Aasekjær 30. november 2006 at 16:34

    Mine tanker er med dere….

    Aga

  • Svar Madame 30. november 2006 at 16:23

    ***

  • Svar Uffe 30. november 2006 at 16:22

    Den dybeste medfølelse.

  • Svar Barfod 30. november 2006 at 16:13

    Hej Liselotte
    Jeg kender jer jo ikke, har fulgt med fra sidelinjen.
    Men jeg sidder sgu’ her og tuder og jeg kender jer ikke…
    Det gør mig ondt

  • Svar Annedorthe 30. november 2006 at 16:04

    Kan kun tilslutte mig alle de kloge og varmende ord, der allerede er skrevet.

    I al respekt og med dybfølt omsorg,
    Annedorthe

  • Svar Jette 30. november 2006 at 15:45

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar Rikke 30. november 2006 at 15:32

    Det gør mig frygteligt ondt at I har mistet jeres fantastiske Alexander. Min dybeste medfølelse.

  • Svar Miss Needles » Blog-arkiv » Et lys 30. november 2006 at 15:18

    […] Tændt for Alexander og hans familie. […]

  • Svar nina 30. november 2006 at 15:06

    Kære Liselotte,
    Hvor er det synd for jer. Varme tanker til dig og din familie – og tak fordi vi måtte lære Alexander at kende og blive lidt klogere.

  • Svar Marie 30. november 2006 at 14:52

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar Anja 30. november 2006 at 14:44

    Det gav et stød i hjertet på mig, da jeg læste det. Et stød af medfølelse, åh jeg græder for jer – og ja, ord er fattige, SÅ fattige. Men ikke destomindre skal I vide, at I alle får min allerdybeste medfølelse og varmeste tanker.

  • Svar erlando 30. november 2006 at 14:41

    Åh nej, hvor gør det mig ondt!

    Jeg er sikker på, at alle, der har fulgt din familie via dine skriverier, er dybt berørte af at læse om Alexanders bortgang.

    Min dybeste medfølelse og varmeste tanker til jer.

  • Svar Virtuella 30. november 2006 at 14:29

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar Pia 30. november 2006 at 14:29

    Kære Liselotte,

    Det gør mig uendelig meget ondt. Min dybeste medfølelse i denne svære stund.

  • Svar Elisa 30. november 2006 at 14:15

    Kære Liselotte Oline og Kenneth

    Det gør mig så frygteligt ondt for jer, mine tanker er hos jer denne svære stund.

  • Svar Hanne 30. november 2006 at 13:21

    Sorg findes der, hvor kærlighed har været på spil.
    Sorg er den pris, vi må betale for at have fået lov at elske !!!
    Mine tanker er hos Jer i denne svære stund.
    Minderne vil leve evigt.
    Tag vare på Jer selv og hinanden.

  • Svar Heidi 30. november 2006 at 13:16

    Det gør mig frygtelig ondt, sender jer en kærlig tanke.

  • Svar Terse 30. november 2006 at 13:05

    Mine kondolencer og dybeste medfølelse.

  • Svar Mie 30. november 2006 at 12:59

    Fingrene går i stå på tastaturet for ord bliver fattige. Hvor det gør mig ondt at læse, sender jer varme tanker og knus.

  • Svar Anja 30. november 2006 at 12:59

    Jeg har fuldt med paa din blog i flere aar efterhaanden, men aldrig givet mig til kende foer. Det kan jeg i denne situation ikke lade vaere med, og jeg oensker bare at sige, at jeg er virkelig virkelig ked af at hoere at I har mistet Alexander.

  • Svar Anna 30. november 2006 at 12:53

    Nej. Jag blir så ledsen när jag läser detta. Stor tröstekram och all kärlek från mig.

  • Svar Trine 30. november 2006 at 12:49

    Kære Liselotte!

    Hvor gør dig mig ondt, at du har mistet din søn! Jeg forestiller mig, at smerten over at miste et menneske, der er så dyrebart, må være næsten ubærlig.
    Sammen med mine varmeste tanker sender jeg dig håbet om, at du og din familie må finde styrke til at stå den svære tid igennem!

    Trine

  • Svar Karna 30. november 2006 at 12:46

    Kondolerer, så utrolig trist…….

  • Svar Kira 30. november 2006 at 12:45

    Det gør os så inderligt ondt for jer. Vores dybeste medfølelse til jer.

  • Svar Birgit 30. november 2006 at 12:43

    Tårene fylder mine øjne ….sender varme tanker og medfølelse til dig og dine kære!

  • Svar Maria 30. november 2006 at 12:42

    I har min dybeste medfølelse. Det gør mig så ondt.

  • Svar Susanne i Silkeborg 30. november 2006 at 12:35

    Alexander valgte godt; da han valgte jer som hans familie. En familie med evnerne til at finde de smukke ting i samværet og det daglige liv. En familie med så meget overskud, at I sammen har kunnet berige os andre med fortællinger og beretninger fra Alexanders og jeres liv. Vi er mange, som er blevet MEGET klogere gennem jer, som har undret os over de forhold vi byder mennesker med behov her i det rige Danmark. Men samtidig – har I sammen givet os dejlige grin. Jeg glæder mig over, at Alexanders alt for korte liv var sammen med så givende mennesker,som dig og Kenneth; at han havde så dejlig og kærlig en søster, som Oline og at I sammen har mange gode minder om og med ham. En kærlig tanke til jer og jeres nærmeste, pas godt på hinanden. Kærlige hilsner fra Susanne

  • Svar Toril 30. november 2006 at 12:31

    Kjære Liselotte

    Ord blir fattige, men vit at vi er mange som sender gode og varme tankar og føler med dykk i sorga.

    Varme helsingar
    Toril

  • Svar Susanne K 30. november 2006 at 12:16

    Kæreste Liselotte og familie,

    beskeden om Alexanders død gør mig så uendelig trist. Jeg føler med Jer.
    Kan I huske historien fra i sommer om Alexander der fodrer hunden med bær, i samme takt som Liselotte plukkede dem :-). Den slags historier er værd at huske på.

  • Svar Anne Pia 30. november 2006 at 11:43

    Mange varme tanker og medfølelse fra en mor til hele jeres familie, nu og i den kommende tid.

  • Svar Lotte 30. november 2006 at 11:40

    Åh hvor gør det mig ondt for jer. Tænker på jer og håber det bedste for jeres familie.

    Hilsen Lotte
    (som i det stille har fulgt jeres kamp via bloggen)

  • Svar Ina 30. november 2006 at 11:21

    Det gør mig ondt!

  • Svar Jane 30. november 2006 at 11:15

    Jeg kondolerer og sender min dybeste medfølelse og varmeste tanker til jer.

  • Svar Bettina 30. november 2006 at 11:14

    Kondolerer. Og græder. Tak fordi du har delt ham med os.
    Hvor er det godt, han har haft lige Jer som forældre!

  • Svar Nette 30. november 2006 at 11:14

    Jeg er oprigtig ked af det på jeres vegne!!!
    Jeg håber, at I kan bære Alexander i jeres hjerter, og sammen tage han frem, når savnet bliver for stort.
    Pas rigtig godt på hinanden.
    Mange tanker
    Nette

  • Svar fisker & fernandez 30. november 2006 at 11:10

    Kaere Liselotte,
    Jeg sender mine kondolencer til dig og din familie i en svaer tid, og taender et lys for Alexander.

    Venlige hilsener fra Madrid

  • Svar Yrsa 30. november 2006 at 11:04

    MIt hjerte sprang et slag over da jeg kom ind på din side og jeg fik kun læst budskabet inden jeg måtte gå i enrum for at gæde (sidder på jobbet).

    Jeg har jo aldrig mødt jer IRL, men kendt jer i over 6 år over mailen, hjemmesiden og bloggen.
    Jeg føler med jer alle 3 og sender mine varmeste tanker til jer.
    Min dybeste medfølelse

    YRSA

  • Svar Elisabeth 30. november 2006 at 10:57

    Tænker på jer og Alexander, og tænder lys for jer.

  • Svar Jane N 30. november 2006 at 10:54

    Åhh nej Liselotte.
    Alle mine tanker går til jer i denne svære tid.
    Pas rigtig godt på hinanden.
    Kærlig hilsen herfra

  • Svar Adam 30. november 2006 at 10:47

    Må jeg kondolerer.

    Det gør mig,
    meget ondt!

    Mange tanker herfra til Jer.

  • Svar Sille 30. november 2006 at 10:45

    Min dybeste, dybeste medfølelse til jer alle. Der er ingen ord, der helt gør fyldest her. Jeg tænder et lys for Alexander, der på trods af et skrøbeligt ydre formåede at vise os hvad livslyst er.

  • Svar Suzy-Hang-Around 30. november 2006 at 10:39

    Det gør mig så ondt, Liselotte

    Tak for tiden, Alexander, og hvil i fred. Mange tanker til jer tre der savner ham.

  • Svar CAPAC » Sorg 30. november 2006 at 10:37

    […] … The stars are not wanted now; put out every one, Pack up the moon and dismantle the sun, Pour away the ocean and sweep up the woods; For nothing now can ever come to any good. (W.H. Auden) | | 0 visninger | […]

  • Svar Randi 30. november 2006 at 10:37

    Kæreste Liselotte, Kenneth og Oline

    Må jeg kondolere. Denne besked har jeg frygtet hver gang jeg gik på Blogbot. Nu kom den, og den gør mig uendeligt ondt på jeres vegne. Godt at vide at I var omkring ham.
    Det har været fantastisk at lære Alexander at kende gennem dine beskrivelser, Liselotte. Tak for det. Jeg tænder et lys for jeres dejlige søn og bror.

    Randi

  • Svar Margit B 30. november 2006 at 10:32

    Kære Lise-Lotte og familie.
    Tårene triller stille, jeg kondulere og har SÅ ondt af jer.
    Kærlig hilsen herfra..

  • Svar Frederikke 30. november 2006 at 10:32

    Min dybest medfølelse til jer alle!
    Det gør mig så frygteligt ondt, at I skulle opleve netop denne sorg.

    Mange tanker fra Frederikke

  • Svar Dorte 30. november 2006 at 10:30

    Tænder lys og er stille ….

  • Svar Nina 30. november 2006 at 10:30

    Kære Liselotte
    Det gør mig ondt at høre. Min dybeste medfølelse og tanker til dig og din familie.

  • Svar Metteflette 30. november 2006 at 10:29

    Jeg begynte å gråte når jeg kom inn på bloggen din i dag! Kjenner ikke deg eller Alexander men man blir likevel revet med av det du deler med oss. Som mor kan man jo forestille seg den sorg det er å miste et umistelig barn. Min dypeste medfølelse til deg og din familie.
    Klem fra Mette, Norge

  • Svar Mie 30. november 2006 at 10:23

    Jeg har kigget forbi i ny og næ de sidste dage – bange for at møde de ord, jeg netop har læst.

    Tiden står stille ligenu, mens tårerne presser sig på og omfanget af jeres sorg stille synker ind.

    Pas på jer og giv sorgen den plads, den skal have.

    De kærligste tanker…

  • Svar ME 30. november 2006 at 10:20

    Ord er fattige. Jeg kondolerer.
    Som de andre skriver så lærte jeg også Alexander at kende gennem din blog (men aldrig IRL) og det er jeg så taknemlig for! Både på godt med hans gode humor og på ondt når kommunen mv. ikke var der for jer og særligt ham. Og det er noget jeg vil huske og tage med mig altid.

    Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal skrive…

  • Svar beologen 30. november 2006 at 10:18

    Mange kærlige tanker til jer.

  • Svar Inger 30. november 2006 at 10:15

    Med dybest medfølelse til jer alle tre.

  • Svar Mia 30. november 2006 at 10:01

    Kære familie,
    jeg har fulgt Alexanders historie igennem det sidste år, og det gør så ondt på Jeres vegne. Den værste vi frygter er overgået Jer, og det ønsker ingen. Mine tanker går til Jer.
    Mia, mor til Emma, 6 år og udviklingshæmmet (Handibarn)

  • Svar Anette 30. november 2006 at 09:52

    Kære Liselotte

    Det gør mig rigtigt, rigtigt ondt at høre.

  • Svar Bette 30. november 2006 at 09:49

    Kære Liselotte
    Jeg kunne slet ikke holde ud at skrive noget, da jeg læste, at I havde mistet Alexander. Det gør mig så usigeligt ondt for jer. Jeg satte mig i stedet og genlæste mange af de passager, du har skrevet om Alexander – for du har ret: Han rørte ved mange hjerter! Med dine skriverier har du sat ham et smukt minde, der gør, at Alexander nåede ud til alle os, der aldrig har mødt ham, og midt i håbløsheden var det dejligt at læse om Alexander, der fodrede hunden med nyplukkede hindbær, og se billeder af ham ved stakittet. Jeg kendte ikke Alexander – men takket være dine smukke billeder i både fotos og ord, så husker jeg ham!
    Må I finde styrke til at stå smerten igennem.
    Kærligst
    Bette

  • Svar Bodil 30. november 2006 at 09:41

    Liselotte – det gør mig så ondt for dig. Sender jer alle min dybeste medfølelse og mange tanker.

  • Svar mette 30. november 2006 at 09:40

    Kæreste Liselotte og familie,
    Alexander har rørt mange, også mig der med tårer i øjnene læser den besked jeg håbede ikke ville komme…
    I er i vores tanker.
    Mette

  • Svar Hunløven 30. november 2006 at 09:32

    Kan ikke sige hvor umådelig trist det gør mig at Alexander ikke er her mere. At et vidunderligt menneske, som kæmpede mod unfair odds, ikke vandt.
    Dog dejligt at hører at han fandt fred, med hans kærlige familie samlet omkring ham.
    Sender min dybeste medfølelse til jer og jeres familie.
    Knus
    Hunløven

  • Svar Nilleper 30. november 2006 at 09:29

    TAK – Alexander – fordi du har gjort en forskel.. og fordi din mor lod os forstå dette.

    Kære Kenneth, Oline og Liselotte: min dybeste medfølelse.
    Ingen ord rækker…

  • Svar Bolette 30. november 2006 at 09:25

    stille hjertesol går ned….

    helt enkelt tanker herfra….

    Bolette

  • Svar Morten 30. november 2006 at 09:22

    Det gør mig ondt. I er i mine tanker.

  • Svar QVINDEN 30. november 2006 at 09:20

    Det gør mig ondt at høre. Jeg håber, I finder styrke og trøst hos hinanden.

  • Svar Marianne 30. november 2006 at 09:18

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar Patricia 30. november 2006 at 09:14

    Min dybeste medfølelse

  • Svar Pia 30. november 2006 at 09:04

    Kære du!

    Sidder her med tårene trillende, uden helt at kunne forstå. De varmeste tanker til dig og dine Liselotte!!!

    Kærligst fra Pia

  • Svar Malene 30. november 2006 at 09:00

    Kære LiseLotte

    Jeg føler og tænker på jer i denne svære situation – hvor er livet uretfærdigt….

    Støt jer til hinanden alle 3, og jeg ønsker for jer i må komme igennem det på bedst mulige vis.

    Mange tanker fra tårefyldte øjne

    Malene

  • Svar visitsen » Når verden stopper et sted 30. november 2006 at 08:56

    […] Ære være hans minde. […]

  • Svar Donald 30. november 2006 at 08:52

    Den dybeste medfølelse sendes herfra.

  • Svar Anne 30. november 2006 at 08:50

    Kære Liselotte

    Vi kender ikke hinanden, men jeg har fulgt din fantastiske blog igennem et stykke tid nu, og jeg er dyb berørt af jeres tab. Det, som du går igennem nu, er noget som enhver Mor frygter og mit hjerte krymper sig helt sammen og jeg har tårer i øjnene ved tanken om den situation du er i nu.

    Det føles så uretfærdigt og hver gang jeg har været inde på din blog har jeg tænkt: DET SKAL ENDE GODT … DET SKAL ENDE GODT. DET SKAL!

    Jeg sender dig og din familie en masse tanker og de bedste ønsker …

    Kærlig hilsen
    Anne

  • Svar Tina 30. november 2006 at 08:50

    Kæreste alle 3, jeg mangler ord, jeg kan kun forestille mig hvor forfærdeligt det er for jer.
    Det virker fattigt men jeg kan kun sende jer min dybeste medfølelse og sympati.

  • Svar Mette 30. november 2006 at 08:44

    Min dybeste medfølelse og tanker.

    Kærlige hilsner Mette

  • Svar flinkonella 30. november 2006 at 08:41

    Åååååå nej, sikke da noget. Mange kærlige tanker fra mig, som har fulgt jer i det stille, jeg føler at jeg kender jer gennem dine dejlige beskrivelser. Aner ikke hvadjeg skal sige, ord er så fattige lige nu! Paspå jer selv og hinanden.

    Flinkonella

  • Svar Rikke 30. november 2006 at 08:39

    Kæreste Liselotte, Kenneth og oline..

    I lang tid har jeg læste på din blog, fulgt med på godt og ondt,
    glædet mig med jer, jublet da kenneth og Alexander tidligere på året var til koncert. ALdrig har jeg skrevet en kommentar og nu når ord er allemest fattige, sender jeg jer bare mine varmeste tanker og min dybeste medfølelse.
    Tænder lys for Alexander på mindet.dk..

  • Svar Mille 30. november 2006 at 08:33

    Ord er fattige og utaknemmelige i en stund som denne.
    Mine tanker går til dig, Kenneth og Oline i denne tid.

    Mille

  • Svar Mette 30. november 2006 at 08:31

    Tårerne triller lige så stille.
    Det gør mig så uendeligt ondt på jeres vegne.

  • Svar Grith N 30. november 2006 at 08:29

    Det gør mig ondt, sender Jer min dybeste medfølelse.

  • Svar christina 30. november 2006 at 08:19

    dybeste medfølelse herfra….. min datter ville sige at nu er alexander en stjerne på himlen der sidder og kigger ned til os. sådan vil jeg huske alexander som jeg kun kender gennem din blog men som dog har gjordt så stort et indtryk gennem dine fortællinger

    christina

  • Svar Frk.Andersen 30. november 2006 at 08:15

    Det gør mig vel nok ondt på jeres vegne! De bedste ønsker om styrke til jer alle i den svære tid…

  • Svar Anne 30. november 2006 at 08:14

    Det gør mig inderligt ondt. Modtag min dybeste medfølelse i den svære tid. I er i mine tanker

  • Svar Carina 30. november 2006 at 08:02

    Ord rækker ikke.
    Jeg tænker på jer.

  • Svar Vivian 30. november 2006 at 07:58

    Åh nej, åh nej! Det gør mig usigelig ondt.

    Alle mine tanker

    Vivian

  • Svar Mette 30. november 2006 at 07:50

    Æret være Alexanders minde.

    Kærligst, Mette

  • Svar Krebsinden 30. november 2006 at 07:48

    Kære Liselotte, Kenneth og Oline

    Det gør mig usigeligt ondt på Jeres vegne, at I skulle miste Jeres solstråle, for det er der ingen tvivl om, en solstråle det var hvad Alexander var.
    Ord er fattige i en situation som denne, men I er i mine tanker.

    Tak fordi jeg fik lov at tage del i Alexanders liv gennem denne blog, det har bestemt ikke været kedeligt.

    Æret været Alexanders minde.

    De varmeste tanker

  • Svar Henrik 30. november 2006 at 07:47

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar PUK 30. november 2006 at 07:45

    Det gør mig uendeligt ondt for jer.
    Varme tanker
    PUK

  • Svar tina olsen 30. november 2006 at 07:34

    kære jer alle 3
    hvor gør det bare så usigeligt ondt på mig at hører – tør slet ikke tænke på hvordan i har det!! -har selv prøvet at miste en så nær..så jeg ved godt der ikke er noget der kan gøre det bedre lige nu…men jeg føler med jer….hvad mere kan man gøre!!!
    bare man kunne hjælpe med at tage en lille bid af sorgen – det vil jeg prøve!! – håber det hjælper jer….kæmpe knus til jer 3

  • Svar Stine 30. november 2006 at 07:33

    En masse tanker til jer herfra

  • Svar Joan 30. november 2006 at 07:32

    Åh nej da. Det gør mig så ondt. De varmeste tanker sendes til Jer alle.

  • Svar Linda 30. november 2006 at 07:24

    Så kom den frygtede og triste besked…
    Kære LiseLotte og din familie og nære, så stort og smerteligt et tab I har lidt. Jeg sender jer mange varme tanker og styrke til den mørke tid.

  • Svar Bettina 30. november 2006 at 07:16

    Jeg vil have lov til at udtrykke min dybeste medfølelse til jer alle.
    Er selv mor, og kan forestille mig den sorg i gennemgår.
    Jeg fandt engang et lille digt, som passer så fint på jeres situation.
    Hvad vi her elsker
    ejes kun til låns
    i uvis tid –
    det er naturens orden.
    Og vil du være fri
    for savn og sorg
    da må du intet elske
    her på jorden.
    Knus og kram Bettina

  • Svar LoneR 30. november 2006 at 07:13

    Kære Liselotte.
    Det gør mig usigelig ondt at høre. Jeg sender Jer mine kærligste tanker. Jeg tror ikke ord kan hjælpe i disse dage – men jeg kan se der er mange kærlige og gode mennesker der står vagt omkring Jer, og det ved jeg er en stor hjælp.
    De varmeste hilsner
    LoneR

  • Svar Voller 30. november 2006 at 07:07

    Når nu det ikke kunne være anderledes, så er det den bedste måde at tage herfra på: Omgivet af dem man holder af og som har været vigtige i ens liv. Jeg håber I kan finde trøst i den tanke, at han vidste I var der for ham. Således har han følt sig elsket og hvad kunne være vigtigere?

    Well he ran up into the light surprised
    His arms are open
    His mind’s eye is
    Seeing things from a
    Better side than most can dream
    On a clearer road I feel
    Oh you could say he is safe
    Whatever tears at him
    Whatever holds him down
    And if nothing can be done
    He’ll make the best of what’s around
    (Dave Matthews – Lettere omskrevet)

    Jeg ønsker det bedste for jer alle i denne svære tid.

  • Svar Ole 30. november 2006 at 06:44

    Øv.

  • Svar Susanne 30. november 2006 at 06:39

    Kære Liselotte
    Det gør mig ondt for jer – varme og medfølelse til jer alle her fra Amager.
    Kærlig hilsen
    Susanne

  • Svar Gitte 30. november 2006 at 06:25

    Kæreste liselotte og familie.

    Min dybeste medfølelse i sorgens stund…jeg frygtede stilheden fra dig…og lige nu sidder man med så meget man vil sige, men ordene er så vanskelige at udtrykke.
    Selvom vi ikke kender hinanden personligt, så skal du vide, at jeg du altid kan kontakte mig…jeg kender de følelser,cen sorg, angst og vrede du gennemgår nu..jeg har også mistet en søn.
    Vi tænker så meget på jer.

    De varmeste tanker
    Gitte

  • Svar Stefan 30. november 2006 at 05:46

    Mine tanker går til dig og din familie denne tidlige morgen! Tak fordi I så åbenhjertigt har delt en lille bid af Alexanders tilværelse med os.

    Knus og dyb medfølelse,
    Stefan

  • Svar jørn Thomasen 30. november 2006 at 05:30

    Efter alt jeg har læst om jer, må jeg sige at Alexander ikke kunne have haft en bedre familie end den han havde.
    VH Jørn

  • Svar neurox|dk» Blog Archive Tilbage til virkeligheden 30. november 2006 at 05:22

    […] kategorierne blogland. Følg med i kommentarer med RSS 2.0 feedet. Du kan kommentere, eller lave et trackback fra din egenside. […]

  • Svar elin 30. november 2006 at 05:05

    Min dypeste medfølelse

  • Svar HC 30. november 2006 at 05:05

    Det gør mig frygtelig ondt at høre – I har min dybeste medfølelse.

  • Svar Mona 30. november 2006 at 04:35

    Min dybeste medfølelse – det gør mig ondt.

    Mona

  • Svar Dana 30. november 2006 at 03:49

    Alexander har fået fred. Jeres kamp begynder nu.

    “Den største sorg i Verden er dog at miste en man har kær” … varme knus er fattigere end ord, men er alt hvad jeg har at give.

  • Svar Julie 30. november 2006 at 03:19

    Det gør mig virkelig ondt at læse.
    Mange tanker fra
    Julie

  • Svar HenrietteB 30. november 2006 at 02:13

    Kære Liselotte,

    Mine tanker har været hos Alexander og hos jer alle de sidste dage. Jeg har sagtens kunnet læse mellem linierne, hvor alvorligt syg Alexander var og jeg har sådan håbet og bedt til, at han ville vinde også denne kamp.

    Sådan skulle det så ikke være.

    Jeg vil altid huske på den kærlighed, som altid har været så synlig når du har skrevet om Alexander. Kærlighed gør en forskel.

    Jeg sender jer alle mine varmeste tanker og dybeste medfølelse.

    Henriette

  • Svar Nadia 30. november 2006 at 02:11

    Åhhh !!

    Jeg kender dig ikke Liselotte, men jeg føler jeg kender Alexander igennem dine fortællinger om ham. Han har givet – og mange andre – mange smil på læben. Sorgen føles ufattelig lige nu hvor grenen er knækket og hele roden er påvirket.
    Men der kommer en hver dag igen.. en hverdag med glæde og måder at mindes ham med glæde.

    Mine tanker går til jer alle sammen..
    De varmeste tanker
    Nadia

  • Svar Sarah 30. november 2006 at 01:22

    Jeg har frygtet at det var denne besked jeg skulle ind og læse…
    Jeg sender jer alle de varmeste tanker og den dybeste medfølelse.

  • Svar Katja 30. november 2006 at 01:13

    Neeej ! For fanden da ! Det var det jeg sagde højt da jeg læste din besked ! Det gør mig så ondt – føj hvor er det uretfærdigt. Har sådan tænkt på jer i dag ! Sidder her og snøfter og kan ikke andet end sende jer varme tanker og styrke !
    Knus Katja

    Farvel Alexander ! Kender dig, kun, gennem din mors blog – men du er savnet af os alle som læser med !

  • Svar Tina - omme i London 30. november 2006 at 01:10

    Kare familien Weller

    Joesses, hvor ville jeg oenske jeg havde en helt fantastisk maade at udtrykke mig paa! Det har jeg desvaerre ikke, men I skal vide at mine tanker er med jer – og jeg sender al den styrke og varme jeg overhovedet kan – over Nordsoeen. Jeg har aldrig moedt jer, men jeg foeler tabet af jeres elskede Alexander, som om jeg havde.
    Mange kaerlige tanker og hilsner til jer alle.

    KH

    Tina og Lloyd – omme i London

  • Svar Andreas 30. november 2006 at 01:01

    Det gør mig forfærdeligt ondt at høre om jeres tab.
    Jeg kondolerer og sender varme tanker.

  • Svar Susan 30. november 2006 at 00:57

    Min dybeste medfoelese, ord er virkelig fattige.

    Alexander gjorde en forskel, for mange – tak for det Liselotte.

    Mange tanker og stille knus til jer alle 3

  • Svar Sille 30. november 2006 at 00:55

    Det gør mig ondt….varme tanker til dig og dine…

  • Svar splejsen 30. november 2006 at 00:32

    Kære Liselotte, Kenneth og Oline.
    Det gør mig så ondt, at I har mistet jeres dejlige elskede Alexander.
    Men selvom ingen ord kan lindre den smerte i nu er midt i, så har jeg alligevel lyst til at sige, at Alexander umuligt kunne have haft en bedre familie i hele verden end netop jeres, der er så fuld af varme, aktivitet, energi, kampgejst og kærlighed.
    *knus*

  • Svar Henriette 30. november 2006 at 00:27

    Det gør mig ondt.
    Mine varmeste tanker til Jer alle i denne svære tid.

  • Svar marianne 30. november 2006 at 00:25

    Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker
    Jeg vil tænde et lys for alexander, og tænke på alle Alexanders små finurligheder og godmodige humør, som du via bloggen lod os få del i.
    kondolerer.

  • Svar Lotte Andersen 30. november 2006 at 00:19

    Min dybeste medfølelse, kan ikke finde ord.

  • Svar Heidi 30. november 2006 at 00:15

    Min dybeste medfølelse…

  • Svar Connie 30. november 2006 at 00:07

    Min dybeste medfølelse – du kender mig ikke, men jeg følger din blog jævnligt og er betaget af din måde at skrive på. Du har virkelig levendegjort Alexander på din blog, så os der ikke kender jer alligevel lige skal ind hver dag for at “høre” nyt.

    Æret være Alexanders minde……

  • Svar Ole.. 30. november 2006 at 00:00

    I dybeste medfølelse
    Varme tanker og hilsner i denne stund

  • Svar unsent 29. november 2006 at 23:59

    Jeg har ikke ord til at beskrive hvor dybt jeg føler med jer og hvor meget dine beskrivelser af Alexander og jeres liv har gjort indtryk på mig. Heldigvis var der engang nogen i min familie som kunne noget med ord, så jeg håber de kan hjælpe. De mest dybfølte kondolencer.

    Alverdens sol – jeg priser dig –
    for dagens strid – for nætters fred.
    Fra mørkets dyb du kaldte mig,
    hver gang jeg sank i døden ned,
    jeg er – jeg var – jeg blive skal.

    Mens kloder tændes, kloder dør,
    og dage kommer – dage går
    og livet synger rytmefast
    sin vekselsang om høst og vår.
    I angst og fryd – o lyse sol –
    mod dig – mod dig mit hjerte slår.

    Engang forstummer blodets sang,
    og i mit hjerte bliver tyst.
    Da glemmes tvivl og tro og håb,
    hvert bittert savn – hver livsfyldt lyst,
    da kalder jorden mildt sit barn
    til hvile ved moderbryst.

    Men dybt i jordens sorte muld
    jeg føler – sol – din stemmes ild,
    der kalder mig til livet frem,
    og atter gør mig varm og vild.
    Da priser atter dig mit blod,
    alverdens sol – livsmoder mild.

    Martin Jensen

  • Svar Torben Schmidt 29. november 2006 at 23:58

    Det var dog skrækkeligt. Det var som om mit hjerte lige sprang et par slag over i det øjeblik jeg læste denne triste meddelelse. Det er lidt mærkeligt. Jeg kender jo ikke dig, LiseLotte, og din familie udover det som jeg kan læse på din blog. Men det du har skrevet om dig og ikke mindst Alexander har været så levende. Det var som at se en film når jeg læste om de mange oplevelser I har haft sammen.

    Jeg vil gerne på egne vegne have lov til at kondolerer. Det gør mig meget ondt og jeg vil have jer i mine tanker.

  • Svar Mette 29. november 2006 at 23:56

    Kære Liselotte, mange tanker til dig og din familie i den svære tid I skal igennem. Mette

  • Svar Mette 29. november 2006 at 23:54

    Kære Liselotte

    Der er ingen trøst at give, når man har mistet det dyrebareste, man har. Værn om hinanden.

    Mange varme tanker
    Mette

  • Svar Sol 29. november 2006 at 23:54

    Som de andre finner jeg ikke ord…..det er bare så trist.Jeg håper at dere finner styrke til å gå videre…
    Kondolerer.
    Varme klemmer fra meg.

  • Svar Kamilla 29. november 2006 at 23:52

    en tåre triller
    ganske stille
    min kind er våd
    og smager salt

    3 hjerter gik itu
    men vil samles ganske stille

  • Svar Stille fred « Furore 29. november 2006 at 23:48

    […] Explore posts in the same categories: hjerteblogger […]

  • Svar Lise Nielsen 29. november 2006 at 23:43

    Jeg sender en bøn mod himlen for jer alle. Min dybeste medfølelse over at jeres elskede søn og bror ikke er hos jer mere.

    Lise

  • Svar Maria 29. november 2006 at 23:43

    Taarene triller, hjertet graeder.

    Min dybeste medfoelelse.

    Maria

  • Svar susanne 29. november 2006 at 23:41

    Kære Liselotte
    Det har været nogle bekymrede dage med rigtig mange ture inde omkring din side, og også Ellas, for at se, om der mon ikke var gode nyheder. Bønner er blevet sendt afsted, men forhåbningerne er faldet, efterhånden som timerne gik uden godt nyt.
    Det er så uretfærdigt. Jeg føler med jer!

  • Svar marit 29. november 2006 at 23:39

    …Alexander vil ikke bli glemt.
    Tenker på dere og tenner et lys.

  • Svar Helle.w 29. november 2006 at 23:35

    Kære, kære Liselotte
    Tak fordi vi fik lov at kende Alexander .
    Gid alle de positive tanker du gennem tiden har sendt ud til os alle , må komme tusindfold tilbage til dig, Oline og din mand, og give jer styrke.
    kærlig hilsen Helle

  • Svar Anne T. 29. november 2006 at 23:34

    Min allerdybeste medfølelse til hele familien Weller. Som andre her allerede har udtrykt, er også jeg taknemmelig for den indsigt, jeg fik i Alexanders liv. Han var unik !!

    Æret være Alexanders minde.

  • Svar Anja 29. november 2006 at 23:31

    Min dybeste medfølelse – det gør mig stille, og det gør mig ondt.

    Anja

  • Svar TIne K 29. november 2006 at 23:26

    Mange tanker og et lille lys…

  • Svar Fru Green 29. november 2006 at 23:24

    Har fulgt det hele i stille læsning … indtil nu. Og nu føles ord for alvor tomme.

  • Svar Annette 29. november 2006 at 23:21

    Hvad siger man i en stund som denne. Ingen ord er nok. :-(

    Jeg kan slet ikke forestille mig, at komme til Ålborg uden Aleksander også er der.
    Vores børn fylder meget, jeg om nogen ved, hvor tomt der bliver omkring jer nu.
    tårene triller en stille stund, så sagte ned af min kind.

    Kan jeg gøre noget, være til noget. støtte til noget… så er jeg her.

    de største varmeste krammelamme kram fra os i Ballerup

  • Svar Lisbeth 29. november 2006 at 23:21

    Vi græder med jer – og sender en lille stille bøn op blandt stjernerne.
    Mange tanker til jer alle fra Søren og Lisbeth

  • Svar BenteH 29. november 2006 at 23:19

    Jeg har fulgt jer længe – græder for jer nu.
    En lille trøst måske:
    Størst af alt er kærligheden – den fik han – den fik I.
    Tænder et lys for Alexander.

  • Svar Kristina 29. november 2006 at 23:14

    Det gør mig ondt! – så fandens uretfærdigt og uforståeligt at små børn skal dø før deres forældre
    sender min dybeste mdefølelse

  • Svar Maltesen 29. november 2006 at 23:14

    Min kolendance til hele familien midt en meningsløs tid. Selvom jeg aldrig har mødt Alexander personligt, har han altid været en del af det univers, som jeg har mødt i den tid, hvor jeg har været fast læser af din blog, Liselotte.

  • Svar Lotte 29. november 2006 at 23:12

    Kære Liselotte, Oline og Kenneth

    Det gør mig ondt.

    Lotte

  • Svar Anne Lindholt Ottosen 29. november 2006 at 23:10

    Hvor grumt og uretfærdigt. Min dybeste medfølelse.

    Man synes, at man kendte ham efter alle dine dejlige fortællinger om ham. Tak for det, du har udvidet min horisont, og Alexander glemmer man ikke sådan lige.

    Pas godt på jer selv. Godt, at I var der for ham.

  • Svar Zpitzen 29. november 2006 at 23:09

    Mange varme kærlige tanker sendes i jeres retning..
    Et lys tændt i vinduet for Alexander….

  • Svar Trine 29. november 2006 at 23:06

    Min dybeste medfølelse

  • Svar Maya 29. november 2006 at 23:04

    Sender mange lyse tanker til jeres familie og taender et lys for A. Tak fordi du delte ham med alle os herude.

  • Svar AnnePanne 29. november 2006 at 23:04

    Min dybeste medfølelse… Ord er i sandhed fattige. Men tak fordi du har delt Alexander og hans og jeres livsglæde med os. Op- og nedture. Det har været meget, meget lærerigt.
    Mange tanker til jer alle.

  • Svar Carsten 29. november 2006 at 23:03

    Det gør mig så utrolig ondt.

    Carsten

  • Svar Bettina 29. november 2006 at 23:02

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar Marianne 29. november 2006 at 23:00

    Min dybeste medfølelse og tanker er hos jer.

  • Svar susling 29. november 2006 at 22:58

    Kære Liselotte,
    du ved, at vi alle er med dig og din familie. Det kan ikke ændre, men det kan være. Gennem din blog har du fortalt os alle en meget vigtig historie…..om Alexanders liv, om alle de fine ting – og om de hårde betingelser, der også har fulgt med til tider. Pas rigtig godt på hinanden.

    De varmeste tanker herfra.

  • Svar Pernille 29. november 2006 at 22:57

    Åh, mit hjerte græder for jer.

    Ord er utilstrækkelige.

    De varmeste tanker og den dybeste medfølelse.

    Pernille.

  • Svar Marie-Louise 29. november 2006 at 22:53

    Åh, Liselotte. Det gør mig virkelig ondt. Mine tanker er ved jer. Pas godt på hinanden.
    Marie-Louise

  • Svar Ane Mette 29. november 2006 at 22:51

    Har ikke ord…
    Tusinde tanker til jer.

  • Svar Ida 29. november 2006 at 22:47

    Der gør mig så inderligt ondt for jer.

  • Svar Suzy Q 29. november 2006 at 22:44

    min dybeste medfølelse. jeg er helt stille indeni.

  • Svar Laila 29. november 2006 at 22:44

    Det vi alle frygtede.. Det som ikke måtte ske…

    Kære Liselotte, Kenneth, Oline og resten af familien.

    Jeg sender jer min dybeste medfølelse over jeres store tab. Pas godt på hinanden!

    Mange tanker fra Laila.

  • Svar karen 29. november 2006 at 22:43

    det er vanskelig å finne ord. jeg gråter for dere. takk for at du har vist oss et glimt av det fantastiske livet dere har hatt sammen. det har gjort og gjør dypt, dypt inntrykk. min inderligste medfølelse.

  • Svar capac 29. november 2006 at 22:42

    Kære Liselotte og familie, modtag min kondolence.

  • Svar ZeroCrash 29. november 2006 at 22:41

    Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker.

  • Svar Pigen 29. november 2006 at 22:41

    Kære Liselotte. Hvor gør det mig virkeligt ondt at høre. Mine tanker går til dig og din familie.
    M

  • Svar Sherry 29. november 2006 at 22:41

    Min dybeste, dybeste medfølelse til jer.

    Selvom jeg desværre aldrig har haft det privilegie at møde Alexander, så har han i kraft af dine ord om ham her på siden kastet sin magi over min begrebsverden, i form af sit næsten ubærlige tålmod med sin situation, en helt utrolig livsvilje- og glæde, og på den måde føjet flere farver til mit spektrum.
    Tak, Alexander.

    Charlotte

  • Svar Heidi 29. november 2006 at 22:37

    Min største sympati ligger hos Jer i den svære tid som har været de sidste dage, og de som kommer. Men jeg er glad for han blev placeret hos Jer – der hørte han hjemme, og kunne ikke have haft det bedre.

  • Svar Lizelotte 29. november 2006 at 22:36

    Liselotte, hvor er jeg ked af at høre det. Det gør mig så ondt for jer.
    Der er bare slet ikke nogen ord jeg kan sige lige nu.

    De varmeste tanker herfra

  • Svar Sanne Busk 29. november 2006 at 22:33

    Mine tanker går til jer…

  • Svar minni 29. november 2006 at 22:32

    Åhh hvor vi dog vil savne Alexander….
    alle vores tanker er hos jer..
    minni & Erik

  • Svar Mette Szabo 29. november 2006 at 22:30

    Mine tanker og medfølelse går til jer. Ville ønske at ord kunne hjælpe, men de forekommer så ligegyldige i en situation som denne.

  • Svar Lene 29. november 2006 at 22:28

    Kære Liselotte
    Da jeg kom hjem i aften og så du var på, ja så vidste jeg, at Alexander var død. Min dybeste medfølelse til Oline, Kenneth og dig. Også her er lysene tændt og I er mine tanker.
    Kærlig hilsen Lene

  • Svar Jeanne 29. november 2006 at 22:28

    Ej, for pokker…. !
    Det gør mig ondt. Virkelig ondt.

    – har skrevet 4 sætninger nu – slettet dem og forsøgt igen. Men det går ikke.
    Det gør mig bare så virkelig ondt.

    I har mine varmeste tanker.

    Jeanne

  • Svar Let’s get lost! » Blog-arkiv » Nogle gange… 29. november 2006 at 22:26

    […]  er ord bare ikke nok… […]

  • Svar Anna Grethe og Martin 29. november 2006 at 22:26

    Vores dybeste medfølelse og de varmeste tanker.

  • Svar trinetrine 29. november 2006 at 22:26

    Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.
    Tanker til jer alle.

  • Svar Anne Stange 29. november 2006 at 22:25

    Alle vores tanker går til jer.

  • Svar Linda 29. november 2006 at 22:25

    Jeg kondolerer.
    De varmeste tanker går til Jer alle 3.

  • Svar Tina 29. november 2006 at 22:23

    I dyb medfølelse sendes varme tanker.

  • Svar Jeanette 29. november 2006 at 22:22

    Åh nej! Det gør mig så inderligt ondt og ked af det.

    mange tanker til jer.

    Jeanette

  • Svar CopenhagenDaily » Blog Archive » Et lys 29. november 2006 at 22:22

    […] I aften tænder jeg et lys for Alexander og hele hans familie. Mere skal ikke skrives nu. […]

  • Svar Ella 29. november 2006 at 22:18

    Mine tanker er hos jer – der blev så stille.

  • Svar Gala 29. november 2006 at 22:17

    Kære Liselotte

    Selvom jeg aldrig har mødt Alexander IRL, så har han gennem dine beskrivelser og fortællinger rørt ved mit hjerte.

    Min dybeste medfølelse til dig og dine.

  • Svar Lupo 29. november 2006 at 22:16

    Varme tanker til jer alle og et ekstra knus til Oline.
    Hvor er det smukke ord, du skriver om Alexander.
    En dejlig dreng.

  • Svar visitsen 29. november 2006 at 22:14

    Jeg ved ikke hvordan det føles det I går igennem – hvordan det er at være jer, men jeg tænker på jer og håber I råber hvis nogen kan gøre noget i den kommende tid…

  • Svar Kirsten 29. november 2006 at 22:14

    Et varmt, stille knus til jer alle tre

  • Svar anita n 29. november 2006 at 22:11

    Jeg kondolerer.
    Der er ingen ord der kan gøre en forskel nu…men du og din søn og resten af jeres vidunderlige familie har og vil fortsat gøre en forskel….
    jeg tænder et lys……………………………..med respekt for Jer!

  • Svar Ramani 29. november 2006 at 22:09

    Kære Liselotte

    Min dybeste medfølelse til dig og familien.

  • Svar Gitte J. 29. november 2006 at 22:08

    Jeg vil gå ud og se Alexanders stjerne lyse med sit helt særlige lys over nattehimlen. Tak fordi du har delt ham med alle os ude i cyberspace. Det var et dejligt møde.
    Tænker på jer.

  • Svar Krista 29. november 2006 at 22:06

    Kære Liselotte – det gør mig frygteligt ondt for jer alle sammen. Mange tanker…

  • Svar conny 29. november 2006 at 22:05

    Jeg kondolerer.
    Og selvom jeg ikke kender jer IRL, så blev jeg meget berørt, da jeg læste denne post.
    Du har gjort Alexander så levende for os, der har fulgt din blog. Du har selv virket så positiv og levende, næsten uanset hvad.
    Mine tanker går til jer.
    Må I komme ud på den anden side uden for mange ar.

  • Svar Trine Petry 29. november 2006 at 22:01

    Kære Liselotte!

    Også jeg frygtede at jeres fine familie ville miste Alexander.Det gør mig ondt.
    Må alle jerers varme minder om ham gøre det lidt lettere at bære, når livet er så tungt.
    kærlig hilsen Trine

  • Svar Moccapigen » Et lys tændes 29. november 2006 at 21:59

    […] – for en dejlig dreng og hans familie. Anita ~ onsdag, 29. november 2006 kl. 21:59 ~ […]

  • Svar Bente 29. november 2006 at 21:59

    Sammen med alle de andre sender jeg også min største medfølelse til hele familien.
    Bente

  • Svar Hanne 2 29. november 2006 at 21:58

    Jeg er i chock!…Mangler ord!
    Min allerdybeste medfølelse til dig, Kenneth og Oline. Og tak, fordi du på fornemste vis delte Alecxander med os alle herude i blogland, bedre og stoltere mor findes ikke!

  • Svar regitze 29. november 2006 at 21:55

    Min dybeste medfølelse.
    Gennem dig lærte Alexander mig noget, jeg ellers aldrig ville have forstået. og som jeg aldrig vil glemme.
    Han bliver den smukkeste engel.
    Vi har tændt lys for jer allesammen.

  • Svar HelleH 29. november 2006 at 21:55

    Min allerdybeste medfølelse

  • Svar Liza :-) 29. november 2006 at 21:54

    Jeg kondolerer og sender min dybeste medfølelse og varmeste tanker til jer.

  • Svar Irene 29. november 2006 at 21:53

    Jeg sender jer et stille knus.

  • Svar Tina 29. november 2006 at 21:50

    Liselotte og familie min dybeste medfølelse.

  • Svar Gitte 29. november 2006 at 21:48

    Åh nej, åh nej….

  • Svar Tina 29. november 2006 at 21:48

    Hvor gør det mig ondt at læse. Ord syntes så fattige. I er i mine tanker….

  • Svar Anita 29. november 2006 at 21:46

    NEJ!!!



    Ord er fattige ligenu. Meget. Hvor er det dog smertefuldt at læse.
    I skal have tusind tak fordi jeg og så mange andre fik lov at få den dejlige drengs historie. Både når det gik skidt, men bestemt også når det gik godt og han har gjort et dybt indtryk på så mange mennesker, som alle vil gemme ham et sted i hjertet.

    Jeg tænder et lys for Jer iaften.

  • Svar Acq 29. november 2006 at 21:46

    Det gør mig ondt.

  • Svar /many 29. november 2006 at 21:46

    Jeg har sejlet båd ved søen med Alexander i sommer. Mine børn har set en masse film sammen med ham. Vi har gravet have, viftet hvepse væk, set på skønne damer og dyr i Zoo, har hygget os og haft det rart.

    Mine børn og jeg siger tak for at I gav os muligheden for at være sammen med et dejligt menneske, fra en dejlig familie.

    Det blev en sommer, der er ekstra værd at mindes.

  • Svar Lone, mårslet 29. november 2006 at 21:45

    Kære Liselotte og familie.

    I har min dybeste medfølelse.
    Jeg ønkser jer kræfter og energi til at komme igang igen…

  • Svar Rene 29. november 2006 at 21:44

    Kære alle….

    Min dybeste , dybeste medfølelse – ord er så små..

    Pas godt på hinanden

  • Svar Farmer 29. november 2006 at 21:44

    Kondolerer.
    Ja, Alexander gjorde en forskel.
    Også for os herude i blogland.
    Gennem din blog og dine ord fik Alexander budskaberne ud og bragte mig til at forstå flige af noget, der før var mig ukendt.
    Min dybeste medfølelse.

  • Svar Ida 29. november 2006 at 21:43

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar Hege 29. november 2006 at 21:43

    Kjære deg

    Jeg kondolerer. Jeg har bare vært gjest på siden din i noen få måneder, og har jo nettopp blitt bittelitt kjent med Alexander. Jeg trodde jeg skulle lære ham enda bedre å kjenne. Sånn ble det altså ikke. Jeg ønsker dere alt godt.

  • Svar Sofie 29. november 2006 at 21:42

    Det gør mig så ondt!!
    Tak fordi du delte ham med os, Liselotte.
    1000vis af varme tanker til jer alle. ♥

  • Svar Alice M 29. november 2006 at 21:41

    Kære Liselotte, Kenneth og Oline.

    Vi frygtede alle det værste. Frygtede det var de ord der blev de næste fra din hånd. Ord slår ikke til.

    Jeg føler med jer og tænker på jer i den svære stund.
    Verden er uretfærdig.

    Pas på hinanden.

  • Svar merete 29. november 2006 at 21:39

    Min dybeste medfølelse og tanker…

  • Svar P. 29. november 2006 at 21:39

    Ord kan ikke beskrive rigtigt når man sættes i en så ulykkelig situation.
    Dine så livsbekræftende fortællinger giver dog troen på at i vil klare den sammen, og for Alexander. Han har været langt omkring her i blogland, længere end mange af os når på et helt langt liv, og til glæde for alle os herude på den anden side.

    Tanker/

    Pia

  • Svar Milea 29. november 2006 at 21:38

    Hvor jeg føler med jer…

  • Svar Karen 29. november 2006 at 21:37

    Ord er for fattige….De varmeste tanker sender jeg til jer. Jeg har tændt et lys i min vindueskarm for jer og for Alexander.
    Hilsen Karen

  • Svar Solveig 29. november 2006 at 21:36

    Kæreste Liselotte

    Jeg kondolerer.

    Det gør mig frygtligt ondt.

    Solveig

  • Svar Marianne 29. november 2006 at 21:35

    Min dybeste medfølelse får I også.

    Tanker fra Marianne

  • Svar Lone 29. november 2006 at 21:35

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar MrsBaloui 29. november 2006 at 21:35

    Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker.
    MrsBaloui

  • Svar Karina 29. november 2006 at 21:35

    Kære Liselotte.

    Gør mig så ondt – tænker på jer. Godt at I kunne være sammen alle sammen til det sidste.

  • Svar Marian 29. november 2006 at 21:32

    Det gør min ondt at høre. Tænker på jer

  • Svar Claus 29. november 2006 at 21:29

    Kondolerer Liselotte.

    Jeg tror vi er rigtig mange ude i blogland, der har frygtet det var denne meddelelse du ville skrive. Du har selv været inde på det så mange gange, det at i vidste i skulle miste Alexander alt for tidligt. Det er så pokkers urimeligt når den slag sker, men vi må håbe han har fred for sygdom og trængsler hvor end han er nu.

    Alexander har rørt ved os alle – gennem dine mange flotte og livsglade beskrivelser af jeres fælles hverdag. Tak for det Liselotte – tak fordi du gav din søn mulighed for at komme ud til så mange. Det er også at gøre forskel.

    Pas på hinanden nu, pas på Kenneth, pas på Oline. Pas på jer!

    ‘Knus’ og tanker

    Claus

  • Svar Lotte H. 29. november 2006 at 21:28

    Ja. Ord er fattige. Tanker herfra, et lys er tændt. Lotte.

  • Svar Lone 29. november 2006 at 21:28

    Kæreste Liselotte – ordene slår ikke til. Mine dybeste medfølelse til dig og dine. Ja Alexander har rørt ved noget dybt inde i alle os, som har holdt vejret med jer. Tænker på jer i denne svære stund.

  • Svar Helle 29. november 2006 at 21:26

    Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive for ord er fattigt. I har min dybeste kondolence og mine tanker kredser omkring jer.

  • Svar Therese 29. november 2006 at 21:26

    Det er jeg virkelig ked af at høre. Det gør mig ondt. Jeg tænker på jer.
    Therese

  • Svar Marianne 29. november 2006 at 21:25

    Må jeg kondolerer.
    Det gør mig
    meget ondt.
    Marianne

  • Svar Fr. Møller 29. november 2006 at 21:24

    Min dybeste medfølelse.

  • Svar Lene 29. november 2006 at 21:24

    Det gør mig meget ondt for jer, sender jer stille min medfølelse.

  • Svar Pernille 29. november 2006 at 21:23

    Ord synes pludselig så fattige…

    Er hos jer i tankerne….

  • Tak for at du giver dig tid til at gøre det endnu sjovere at læse med herinde :-)