Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne skrive, at Alexander klarede skærene, men det gjorde han ikke.
Vi mistede Alexander klokken 13 i dag. Han døde med sin fars, sin søsters og sin mors hænder om og i sine. Han sov stille ind.
Alexanders lunger gav op. Det er i orden. Han kæmpede til det sidste, for det liv, som han havde så kært.
Han rørte ved så mange hjerter på sin vej over jorden, så han til fulde nåede det, han var sat her på jorden for. Han gjorde en forskel. Det er stort, at nå, at gøre det.
Tak for alle jeres varme tanker og ord.
Mette - torsdag 30. november 2006 klokken 08:31
Tårerne triller lige så stille.
Det gør mig så uendeligt ondt på jeres vegne.
Mille - torsdag 30. november 2006 klokken 08:33
Ord er fattige og utaknemmelige i en stund som denne.
Mine tanker går til dig, Kenneth og Oline i denne tid.
Mille
Rikke - torsdag 30. november 2006 klokken 08:39
Kæreste Liselotte, Kenneth og oline..
I lang tid har jeg læste på din blog, fulgt med på godt og ondt,
glædet mig med jer, jublet da kenneth og Alexander tidligere på året var til koncert. ALdrig har jeg skrevet en kommentar og nu når ord er allemest fattige, sender jeg jer bare mine varmeste tanker og min dybeste medfølelse.
Tænder lys for Alexander på mindet.dk..
flinkonella - torsdag 30. november 2006 klokken 08:41
Åååååå nej, sikke da noget. Mange kærlige tanker fra mig, som har fulgt jer i det stille, jeg føler at jeg kender jer gennem dine dejlige beskrivelser. Aner ikke hvadjeg skal sige, ord er så fattige lige nu! Paspå jer selv og hinanden.
Flinkonella
Mette - torsdag 30. november 2006 klokken 08:44
Min dybeste medfølelse og tanker.
Kærlige hilsner Mette
Tina - torsdag 30. november 2006 klokken 08:50
Kæreste alle 3, jeg mangler ord, jeg kan kun forestille mig hvor forfærdeligt det er for jer.
Det virker fattigt men jeg kan kun sende jer min dybeste medfølelse og sympati.
Anne - torsdag 30. november 2006 klokken 08:50
Kære Liselotte
Vi kender ikke hinanden, men jeg har fulgt din fantastiske blog igennem et stykke tid nu, og jeg er dyb berørt af jeres tab. Det, som du går igennem nu, er noget som enhver Mor frygter og mit hjerte krymper sig helt sammen og jeg har tårer i øjnene ved tanken om den situation du er i nu.
Det føles så uretfærdigt og hver gang jeg har været inde på din blog har jeg tænkt: DET SKAL ENDE GODT … DET SKAL ENDE GODT. DET SKAL!
Jeg sender dig og din familie en masse tanker og de bedste ønsker …
Kærlig hilsen
Anne
Donald - torsdag 30. november 2006 klokken 08:52
Den dybeste medfølelse sendes herfra.
visitsen » Når verden stopper et sted - torsdag 30. november 2006 klokken 08:56
[...] Ære være hans minde. [...]
Malene - torsdag 30. november 2006 klokken 09:00
Kære LiseLotte
Jeg føler og tænker på jer i denne svære situation – hvor er livet uretfærdigt….
Støt jer til hinanden alle 3, og jeg ønsker for jer i må komme igennem det på bedst mulige vis.
Mange tanker fra tårefyldte øjne
Malene
Pia - torsdag 30. november 2006 klokken 09:04
Kære du!
Sidder her med tårene trillende, uden helt at kunne forstå. De varmeste tanker til dig og dine Liselotte!!!
Kærligst fra Pia
Patricia - torsdag 30. november 2006 klokken 09:14
Min dybeste medfølelse
Marianne - torsdag 30. november 2006 klokken 09:18
Min dybeste medfølelse.
QVINDEN - torsdag 30. november 2006 klokken 09:20
Det gør mig ondt at høre. Jeg håber, I finder styrke og trøst hos hinanden.
Morten - torsdag 30. november 2006 klokken 09:22
Det gør mig ondt. I er i mine tanker.
Bolette - torsdag 30. november 2006 klokken 09:25
stille hjertesol går ned….
helt enkelt tanker herfra….
Bolette
Nilleper - torsdag 30. november 2006 klokken 09:29
TAK – Alexander – fordi du har gjort en forskel.. og fordi din mor lod os forstå dette.
Kære Kenneth, Oline og Liselotte: min dybeste medfølelse.
Ingen ord rækker…
Hunløven - torsdag 30. november 2006 klokken 09:32
Kan ikke sige hvor umådelig trist det gør mig at Alexander ikke er her mere. At et vidunderligt menneske, som kæmpede mod unfair odds, ikke vandt.
Dog dejligt at hører at han fandt fred, med hans kærlige familie samlet omkring ham.
Sender min dybeste medfølelse til jer og jeres familie.
Knus
Hunløven
mette - torsdag 30. november 2006 klokken 09:40
Kæreste Liselotte og familie,
Alexander har rørt mange, også mig der med tårer i øjnene læser den besked jeg håbede ikke ville komme…
I er i vores tanker.
Mette
Bodil - torsdag 30. november 2006 klokken 09:41
Liselotte – det gør mig så ondt for dig. Sender jer alle min dybeste medfølelse og mange tanker.
Bette - torsdag 30. november 2006 klokken 09:49
Kære Liselotte
Jeg kunne slet ikke holde ud at skrive noget, da jeg læste, at I havde mistet Alexander. Det gør mig så usigeligt ondt for jer. Jeg satte mig i stedet og genlæste mange af de passager, du har skrevet om Alexander – for du har ret: Han rørte ved mange hjerter! Med dine skriverier har du sat ham et smukt minde, der gør, at Alexander nåede ud til alle os, der aldrig har mødt ham, og midt i håbløsheden var det dejligt at læse om Alexander, der fodrede hunden med nyplukkede hindbær, og se billeder af ham ved stakittet. Jeg kendte ikke Alexander – men takket være dine smukke billeder i både fotos og ord, så husker jeg ham!
Må I finde styrke til at stå smerten igennem.
Kærligst
Bette
Anette - torsdag 30. november 2006 klokken 09:52
Kære Liselotte
Det gør mig rigtigt, rigtigt ondt at høre.
Mia - torsdag 30. november 2006 klokken 10:01
Kære familie,
jeg har fulgt Alexanders historie igennem det sidste år, og det gør så ondt på Jeres vegne. Den værste vi frygter er overgået Jer, og det ønsker ingen. Mine tanker går til Jer.
Mia, mor til Emma, 6 år og udviklingshæmmet (Handibarn)
Inger - torsdag 30. november 2006 klokken 10:15
Med dybest medfølelse til jer alle tre.
beologen - torsdag 30. november 2006 klokken 10:18
Mange kærlige tanker til jer.
ME - torsdag 30. november 2006 klokken 10:20
Ord er fattige. Jeg kondolerer.
Som de andre skriver så lærte jeg også Alexander at kende gennem din blog (men aldrig IRL) og det er jeg så taknemlig for! Både på godt med hans gode humor og på ondt når kommunen mv. ikke var der for jer og særligt ham. Og det er noget jeg vil huske og tage med mig altid.
Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal skrive…
Mie - torsdag 30. november 2006 klokken 10:23
Jeg har kigget forbi i ny og næ de sidste dage – bange for at møde de ord, jeg netop har læst.
Tiden står stille ligenu, mens tårerne presser sig på og omfanget af jeres sorg stille synker ind.
Pas på jer og giv sorgen den plads, den skal have.
De kærligste tanker…
Metteflette - torsdag 30. november 2006 klokken 10:29
Jeg begynte å gråte når jeg kom inn på bloggen din i dag! Kjenner ikke deg eller Alexander men man blir likevel revet med av det du deler med oss. Som mor kan man jo forestille seg den sorg det er å miste et umistelig barn. Min dypeste medfølelse til deg og din familie.
Klem fra Mette, Norge
Nina - torsdag 30. november 2006 klokken 10:30
Kære Liselotte
Det gør mig ondt at høre. Min dybeste medfølelse og tanker til dig og din familie.
Dorte - torsdag 30. november 2006 klokken 10:30
Tænder lys og er stille ….
Frederikke - torsdag 30. november 2006 klokken 10:32
Min dybest medfølelse til jer alle!
Det gør mig så frygteligt ondt, at I skulle opleve netop denne sorg.
Mange tanker fra Frederikke
Margit B - torsdag 30. november 2006 klokken 10:32
Kære Lise-Lotte og familie.
Tårene triller stille, jeg kondulere og har SÅ ondt af jer.
Kærlig hilsen herfra..
Randi - torsdag 30. november 2006 klokken 10:37
Kæreste Liselotte, Kenneth og Oline
Må jeg kondolere. Denne besked har jeg frygtet hver gang jeg gik på Blogbot. Nu kom den, og den gør mig uendeligt ondt på jeres vegne. Godt at vide at I var omkring ham.
Det har været fantastisk at lære Alexander at kende gennem dine beskrivelser, Liselotte. Tak for det. Jeg tænder et lys for jeres dejlige søn og bror.
Randi
CAPAC » Sorg - torsdag 30. november 2006 klokken 10:37
[...] … The stars are not wanted now; put out every one, Pack up the moon and dismantle the sun, Pour away the ocean and sweep up the woods; For nothing now can ever come to any good. (W.H. Auden) | | 0 visninger | [...]
Suzy-Hang-Around - torsdag 30. november 2006 klokken 10:39
Det gør mig så ondt, Liselotte
Tak for tiden, Alexander, og hvil i fred. Mange tanker til jer tre der savner ham.
Sille - torsdag 30. november 2006 klokken 10:45
Min dybeste, dybeste medfølelse til jer alle. Der er ingen ord, der helt gør fyldest her. Jeg tænder et lys for Alexander, der på trods af et skrøbeligt ydre formåede at vise os hvad livslyst er.
Adam - torsdag 30. november 2006 klokken 10:47
Må jeg kondolerer.
Det gør mig,
meget ondt!
Mange tanker herfra til Jer.
Jane N - torsdag 30. november 2006 klokken 10:54
Åhh nej Liselotte.
Alle mine tanker går til jer i denne svære tid.
Pas rigtig godt på hinanden.
Kærlig hilsen herfra
Elisabeth - torsdag 30. november 2006 klokken 10:57
Tænker på jer og Alexander, og tænder lys for jer.
Yrsa - torsdag 30. november 2006 klokken 11:04
MIt hjerte sprang et slag over da jeg kom ind på din side og jeg fik kun læst budskabet inden jeg måtte gå i enrum for at gæde (sidder på jobbet).
Jeg har jo aldrig mødt jer IRL, men kendt jer i over 6 år over mailen, hjemmesiden og bloggen.
Jeg føler med jer alle 3 og sender mine varmeste tanker til jer.
Min dybeste medfølelse
YRSA
fisker & fernandez - torsdag 30. november 2006 klokken 11:10
Kaere Liselotte,
Jeg sender mine kondolencer til dig og din familie i en svaer tid, og taender et lys for Alexander.
Venlige hilsener fra Madrid
Nette - torsdag 30. november 2006 klokken 11:14
Jeg er oprigtig ked af det på jeres vegne!!!
Jeg håber, at I kan bære Alexander i jeres hjerter, og sammen tage han frem, når savnet bliver for stort.
Pas rigtig godt på hinanden.
Mange tanker
Nette
Bettina - torsdag 30. november 2006 klokken 11:14
Kondolerer. Og græder. Tak fordi du har delt ham med os.
Hvor er det godt, han har haft lige Jer som forældre!
Jane - torsdag 30. november 2006 klokken 11:15
Jeg kondolerer og sender min dybeste medfølelse og varmeste tanker til jer.
Ina - torsdag 30. november 2006 klokken 11:21
Det gør mig ondt!
Lotte - torsdag 30. november 2006 klokken 11:40
Åh hvor gør det mig ondt for jer. Tænker på jer og håber det bedste for jeres familie.
Hilsen Lotte
(som i det stille har fulgt jeres kamp via bloggen)
Anne Pia - torsdag 30. november 2006 klokken 11:43
Mange varme tanker og medfølelse fra en mor til hele jeres familie, nu og i den kommende tid.
Susanne K - torsdag 30. november 2006 klokken 12:16
Kæreste Liselotte og familie,
beskeden om Alexanders død gør mig så uendelig trist. Jeg føler med Jer.
Kan I huske historien fra i sommer om Alexander der fodrer hunden med bær, i samme takt som Liselotte plukkede dem :-). Den slags historier er værd at huske på.
Toril - torsdag 30. november 2006 klokken 12:31
Kjære Liselotte
Ord blir fattige, men vit at vi er mange som sender gode og varme tankar og føler med dykk i sorga.
Varme helsingar
Toril
Susanne i Silkeborg - torsdag 30. november 2006 klokken 12:35
Alexander valgte godt; da han valgte jer som hans familie. En familie med evnerne til at finde de smukke ting i samværet og det daglige liv. En familie med så meget overskud, at I sammen har kunnet berige os andre med fortællinger og beretninger fra Alexanders og jeres liv. Vi er mange, som er blevet MEGET klogere gennem jer, som har undret os over de forhold vi byder mennesker med behov her i det rige Danmark. Men samtidig – har I sammen givet os dejlige grin. Jeg glæder mig over, at Alexanders alt for korte liv var sammen med så givende mennesker,som dig og Kenneth; at han havde så dejlig og kærlig en søster, som Oline og at I sammen har mange gode minder om og med ham. En kærlig tanke til jer og jeres nærmeste, pas godt på hinanden. Kærlige hilsner fra Susanne
Maria - torsdag 30. november 2006 klokken 12:42
I har min dybeste medfølelse. Det gør mig så ondt.
Birgit - torsdag 30. november 2006 klokken 12:43
Tårene fylder mine øjne ….sender varme tanker og medfølelse til dig og dine kære!
Kira - torsdag 30. november 2006 klokken 12:45
Det gør os så inderligt ondt for jer. Vores dybeste medfølelse til jer.
Karna - torsdag 30. november 2006 klokken 12:46
Kondolerer, så utrolig trist…….
Trine - torsdag 30. november 2006 klokken 12:49
Kære Liselotte!
Hvor gør dig mig ondt, at du har mistet din søn! Jeg forestiller mig, at smerten over at miste et menneske, der er så dyrebart, må være næsten ubærlig.
Sammen med mine varmeste tanker sender jeg dig håbet om, at du og din familie må finde styrke til at stå den svære tid igennem!
Trine
Anna - torsdag 30. november 2006 klokken 12:53
Nej. Jag blir så ledsen när jag läser detta. Stor tröstekram och all kärlek från mig.
Anja - torsdag 30. november 2006 klokken 12:59
Jeg har fuldt med paa din blog i flere aar efterhaanden, men aldrig givet mig til kende foer. Det kan jeg i denne situation ikke lade vaere med, og jeg oensker bare at sige, at jeg er virkelig virkelig ked af at hoere at I har mistet Alexander.
Mie - torsdag 30. november 2006 klokken 12:59
Fingrene går i stå på tastaturet for ord bliver fattige. Hvor det gør mig ondt at læse, sender jer varme tanker og knus.
Terse - torsdag 30. november 2006 klokken 13:05
Mine kondolencer og dybeste medfølelse.
Heidi - torsdag 30. november 2006 klokken 13:16
Det gør mig frygtelig ondt, sender jer en kærlig tanke.
Hanne - torsdag 30. november 2006 klokken 13:21
Sorg findes der, hvor kærlighed har været på spil.
Sorg er den pris, vi må betale for at have fået lov at elske !!!
Mine tanker er hos Jer i denne svære stund.
Minderne vil leve evigt.
Tag vare på Jer selv og hinanden.
Elisa - torsdag 30. november 2006 klokken 14:15
Kære Liselotte Oline og Kenneth
Det gør mig så frygteligt ondt for jer, mine tanker er hos jer denne svære stund.
Pia - torsdag 30. november 2006 klokken 14:29
Kære Liselotte,
Det gør mig uendelig meget ondt. Min dybeste medfølelse i denne svære stund.
Virtuella - torsdag 30. november 2006 klokken 14:29
Min dybeste medfølelse.
erlando - torsdag 30. november 2006 klokken 14:41
Åh nej, hvor gør det mig ondt!
Jeg er sikker på, at alle, der har fulgt din familie via dine skriverier, er dybt berørte af at læse om Alexanders bortgang.
Min dybeste medfølelse og varmeste tanker til jer.
Anja - torsdag 30. november 2006 klokken 14:44
Det gav et stød i hjertet på mig, da jeg læste det. Et stød af medfølelse, åh jeg græder for jer – og ja, ord er fattige, SÅ fattige. Men ikke destomindre skal I vide, at I alle får min allerdybeste medfølelse og varmeste tanker.
Marie - torsdag 30. november 2006 klokken 14:52
Min dybeste medfølelse.
nina - torsdag 30. november 2006 klokken 15:06
Kære Liselotte,
Hvor er det synd for jer. Varme tanker til dig og din familie – og tak fordi vi måtte lære Alexander at kende og blive lidt klogere.
Miss Needles » Blog-arkiv » Et lys - torsdag 30. november 2006 klokken 15:18
[...] Tændt for Alexander og hans familie. [...]
Rikke - torsdag 30. november 2006 klokken 15:32
Det gør mig frygteligt ondt at I har mistet jeres fantastiske Alexander. Min dybeste medfølelse.
Jette - torsdag 30. november 2006 klokken 15:45
Min dybeste medfølelse.
Annedorthe - torsdag 30. november 2006 klokken 16:04
Kan kun tilslutte mig alle de kloge og varmende ord, der allerede er skrevet.
I al respekt og med dybfølt omsorg,
Annedorthe
Barfod - torsdag 30. november 2006 klokken 16:13
Hej Liselotte
Jeg kender jer jo ikke, har fulgt med fra sidelinjen.
Men jeg sidder sgu’ her og tuder og jeg kender jer ikke…
Det gør mig ondt
Uffe - torsdag 30. november 2006 klokken 16:22
Den dybeste medfølelse.
Madame - torsdag 30. november 2006 klokken 16:23
***
Agnieszka Aasekjær - torsdag 30. november 2006 klokken 16:34
Mine tanker er med dere….
Aga
W:A:N:N:A:B:E - torsdag 30. november 2006 klokken 16:41
Kære Liselotte,
De varmeste tanker til Oline, Kenneth og dig – og til Alexander, hvis liv blev for kort, men som hele tiden var omgivet af varme, kærlighed og omsorg.
De bedste ønsker for jer i fremtiden
Kærligst fra
Anita
mereteveian - torsdag 30. november 2006 klokken 16:45
Mange tanker går til dere i denne tiden, – jeg er takknemlig for at du har delt dagene med Alexander med meg via denne journalen.
Takk!
Marianne - torsdag 30. november 2006 klokken 16:58
Kære Liselotte!
Er med dig og resten af familien i mine tanker HVER dag i denne svære stund!
KH-Marianne
Britta Thomsen - torsdag 30. november 2006 klokken 16:59
Ikke mange ord, men mange varme tanker sendes fra Britta
PiaT - torsdag 30. november 2006 klokken 17:00
Ja, det er svært at finde ord, men mine tanker er hos Jeres lille familie, selvom jeg kun kender Jer fra Cyberspace.
Mange tanker fra PiaT
Helle Læsø - torsdag 30. november 2006 klokken 17:02
Kæreste Liselotte og familie.
Det gør mig så usigeligt ondt, at I har mistet Alexander. Her rækker ord ikke. I har fam.Læsø’s dybeste medfølelse.
Kærlige tanker
Helle
Lene Nehlsen - torsdag 30. november 2006 klokken 17:17
Ja ord er fattige som så mange andre skriver. Det rammer hårdt – selv for os “fremmede”.
Men vid at du og Alexander har gjort en forskel med jeres historie! I hvert fald for mig..
Morfar - torsdag 30. november 2006 klokken 17:19
Den dybeste medfølelse….
Morfar
Smilla - torsdag 30. november 2006 klokken 17:28
Åh gud nej Liselotte. Jeg er fuldstændig tom for ord over tabet af din Alexander. Tak for det indblik du har givet mig og andre læsere i hans liv. Din kærlighed til ham er strålet ud af dine tekster. Han lyder som en helt speciel dejlig dreng.
Alle mine tanker til dig og dine.
Female Cliché » Blog Archive » Lys i verden - torsdag 30. november 2006 klokken 17:30
[...] Jeg kendte ham ikke, men det rører mig alligevel ubeskriveligt dybt. Et lys er hermed tændt for den lille dreng.. [...]
Lise - torsdag 30. november 2006 klokken 18:08
Kære Liselotte, Kenneth og Oline
Min dybeste medfølelse og varmeste tanker.
Knus,
Lise
Sig - torsdag 30. november 2006 klokken 18:25
Du
Av Karin Sveen
Du som er borte, du finnes.
Du finnes i våre tanker.
I dem skal vi være hos deg
Du som er borte, du finnes.
Du finnes i våre hjerter.
I dem skal du være hos oss.
Du som er borte, skal finnes
Du finnes i vår sorg
I den skal vi trøste hverandre og deg
Du som er borte, skal finnes
I gleden når gleden kommer.
Den skal vi finne og dele med deg.
Vi som lever skal leve
som venner, med deg som venn.
I alle våre minner
skal vi være sammen igjen
Det vi skal gje kvarandre
Bente Bratland Mæland
Det fins bører vi må bæra
det fins smerter i oss
som ingen kan nå
der er rom som er avstengde….
Og likevel kan vi møtast
Å stå ved grinda og gripa ei hand.
La tida vera tid
og elvar renna opne
Ikkje alt fins det ord for
Ikkje alt kan vi gje
eller få
Men dét vi kan gje kvarandre:
å strekkja opne blikk mot einannan
La stengsler vera stengsler,
netter vera netter,
Og gje kvarandre kvile-
ei naken open stund av
nærleik
Sorg
Linn Stokke
Sorg
Det hemmelige landet
Det ensomme landet
Mitt land
Ingen kan skrive ordene for meg,
For bare jeg kan oppleve sorgen på min måte
Jeg forstår ikke hva død er
Men tankene tenkes om og om igjen
Så jeg kan akseptere
at død er
Hvordan se livet, hvis jeg ikke vil se døden?
Jeg må oppsøke tankene
Aldri vike unna
Jeg må oppsøke tankene
Aldri vike unna
Bare i smerten er roten til det nye livet
Tenner eit lys for Alexander og de som sit igjen!
Klem frå Sig
Stina - torsdag 30. november 2006 klokken 18:26
Det er jeg frygtelig utrolig ked af at høre.
mine varmeste tanker
Gita - torsdag 30. november 2006 klokken 18:36
Det gör mig så ont att läsa om din sorg och inget kan trösta just nu, men jag sänder mina varmaste tankar till dig och din familj.
Rasmus - torsdag 30. november 2006 klokken 18:41
God rejse, Alexander.
Til alle jer andre i familien, min dybeste medfølelse.
Nurhanne - torsdag 30. november 2006 klokken 19:56
Min dybeste medfølelse.
Birgit K - torsdag 30. november 2006 klokken 19:57
Kære alle 3!
Det gør mig uendelig ondt at høre, at I har mistet Alexander.
Mine tanker har været hos jer siden jeg læste, at jeres dejlige søn var blevet indlagt og hvor alvorligt syg han var. Har fulgt din weblog i ca. 1½ år. Det har været dejligt at følge, hvordan Alexander har lyst op i jeres liv og familie. I har kæmpet hårdt for at give ham det bedste. Nu er Alexander en stjerne på himlen. De bedste ønsker for jer.
A - torsdag 30. november 2006 klokken 20:06
Min dybeste medfølelse til jer alle.
Line74 - torsdag 30. november 2006 klokken 20:09
Kære Liselotte
Via dine ord blev Alexander levende, han vil fortsat være en del af alle os der fulgte dig og ham i tiden der gik.
Mange knus og varme tanker til dig, Kenneth og Oline
Line
lex - torsdag 30. november 2006 klokken 20:10
Hvor ER der megen uretfærdighed i denne verden.
STORT at du gjorde en forskel, Alexander!!!
En far - torsdag 30. november 2006 klokken 20:27
I har min dybeste medfølelse. Ingen forælder burde leve længere end sit barn. Jeg tænker på jer.
Birgitte - torsdag 30. november 2006 klokken 20:44
I har min dybeste medfølse jeg sender jer mine varmeste tanker Kærlig Hilsen Gitte mor til Nicolai 18år (multihandicabet)
Det bedste - torsdag 30. november 2006 klokken 21:00
Jeg får kuldegysninger. I aften tænder jeg lys for jer!
Min dybeste medfølelse, jeg tænker på jer-
Damen - torsdag 30. november 2006 klokken 21:15
Flere har skrevet, at De havde frygtet at skulle læse at nu var Alexander død. Tænke sig, den tanke havde slet ikke strejfet mig. Selvom jeg vidste at hans odds var imod ham. For mig var han bare så levende….og det er han endnu. Det tror jeg han altid vil være, ikke bare i jeres tanker, men også i vores.
Henrik Sloth - torsdag 30. november 2006 klokken 21:40
Kære Liselotte, Kenneth og Oline,
Min dybeste medfølelse. Jeg sender de varmeste tanker og bedste ønsker.
signe - torsdag 30. november 2006 klokken 21:55
Alt er stille nu
Lille mand
Ingen er så smuk som du
Ro tegnet i dit ansigt
Dit hjerte som var så stort
Og fyldt med kærlighed
Er så stille nu
Lille mand
Ingen ord kan trøste nu
Tårer på vore kinder
I vore hjerter, fyldt med kærlighed.
Du træder over på den anden side,
Din jordiske krop er forladt
Dit jordiske lys er slukket
Men du lyser kun stærkere end før
Jeg ser du går med rolige skridt
og fyldt af kærlighed.
Til Liselotte, Oline og Kenneth
Min dybeste medfølelse…
@–>–>–
Bubbi Doo - torsdag 30. november 2006 klokken 22:01
Det gør mig så frygteligt ondt. Jeg sender jeg alle mine varmeste tanker.
Fifi - torsdag 30. november 2006 klokken 22:11
Den dybeste medfølelse.
Maria uden blog for indeværende - torsdag 30. november 2006 klokken 22:15
Kære Liselotte
Det gør mig frygtelig ondt…
Jeg fik sådan en mærkelig følelse i går, da jeg tænkte på Jer. Noget var helt forkert. Men slog det hen – for havde mit hoved sat på frekvens “Alexander vil komme igennem”. Det fik tårerne til at trille stille ned af kinderne, da jeg læste det værste af det værste…
Vid at han har rørt mig – og så mange andre mennesker ! Det er overvældende og hjerteskærende at læse de mange kommentarer herover…
Tænker på Jer – sender Jer styrke, varme og tanker…
Og har sendt en tanke op til himlens nye stjerne…
Gitte M - torsdag 30. november 2006 klokken 22:17
Min dybeste medfølelse.
Jeg har fulgt jers liv i snart lang tid og har grinet og grædt med jer over alle livets glæder og besværligheder. Men da jeg læste det
sidste indlæg var jeg knust. Hvor er det dog uretfærdigt………. jeg har ikke flere ord for hvad jeg føler lige nu.
Britt - torsdag 30. november 2006 klokken 22:20
Åhhh, hvor grufuldt!
Min dybeste medfølelse!
KH Britt
Hannah - torsdag 30. november 2006 klokken 22:47
Kære Liselotte og familie
Det gør mig så ondt, og også jeg sender jer mine varmeste tanker. Pres nu ikke dig selv for hårdt med alle disse net-voyeurer, som skriver kondolencebeskeder og af gammel vane kigger nysgerrigt videre indenfor i dit liv. Giv dig tid, luk ned en stund og skriv kun, hvis det hjælper dig.
Karin - torsdag 30. november 2006 klokken 23:16
Kære Liselotte og din familie,
Det gør mig så ondt at læse, og bringer tårer frem i mine øjne. Du har formået at gøre Alexander så levende for mig gennem dine ord, hvilket bekræfter overfor mig, at hans liv har været meget værdi- og menignsfyldt. Hvordan må det ikke have været at kende ham helt tæt på – være hans mor, far og søster. Jeg tror det har været fantastisk!
Inderlige varme tanker til jer alle.
Britta - fredag 1. december 2006 klokken 00:27
Kære Liselotte,
Jeg føler med dig og din familie.
Knus og kærlige tanker.
Britta
Strikkelise - fredag 1. december 2006 klokken 06:16
Vi kjenner hverandre ikke, men jeg har lest bloggen din en stund.
Takk for at du har delt med oss hvordan det er å leve med et annerledes barn.
Jeg sender gode tanker og ønsker deres vei.
amazing space! » endnu en tom plads i alfabetet - fredag 1. december 2006 klokken 06:30
[...] man er jo ikke rigtig ked af det, når nogen man ikke kender er død, men derfor kan man jo godt prøve at føle med… | | 0 visninger | [...]
Kim - fredag 1. december 2006 klokken 06:49
I har rørt så mange med jeres stor kærlighed–også her i Wisconsin. Så stor var Alexanders hjerte, og jeres.
Med stor medfølelse,
Kim
Heidi Brandt - fredag 1. december 2006 klokken 07:46
Kære Liselotte,
Du kender mig ikke, men jeg har hørt om dig på Handibarn og har fulgt lidt med i din smukke og spændende blog.
Lisbet fortalte igår, at Alexander er gået bort. Det gør mig ondt at høre.
Hver gang et af vores handicappede børn dør, slukkes en stjerne, som har gjort veden rigere på kærlighed.
Mange hilsner
Heidi, mor til Ursula 6 år og multihandicappet
Annedorthe - fredag 1. december 2006 klokken 07:59
“salige er de der sørger, for de skal finde trøst”
Kan ikke huske skriftstedet, men synes det er en smuk sætning.
Tænker stadig på jer.
/Annedorthe
Helle - fredag 1. december 2006 klokken 09:22
Vi tenner et lys for den som ble alene og et lys for den som dro. Varme tanker…
Mette - fredag 1. december 2006 klokken 10:32
Jeg skriver her min første besked til dig Liselotte. Har i lang tid fulgt med i kampen for Alexander.
Det gør mig utrolig ondt for jer. Jeg er dog sikker på, at Alexander har det godt i trygge hænder hvor han er nu. Og han har været så heldig i sit liv, at have en af de mest kærlige familier jeg er stødt på.
Mange tanker til jer alle
Mette
M.S - fredag 1. december 2006 klokken 11:15
Det gør mig så ondt at læse, at I har mistet Alekander.
Min dybeste medfølelse
Kærlige tanker M.S
EatmyShorts - fredag 1. december 2006 klokken 13:52
Mine dybeste kondolencer går til hele familien.
Esther - fredag 1. december 2006 klokken 17:28
Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker til jer.
Kærlig hilsen
Karen S - lørdag 2. december 2006 klokken 05:14
Et lys der glimtede hos os alle er nu slukket, men ikke glemt hos dem, der husker.
Min dybeste medfoelelse
Karen
Julie - lørdag 2. december 2006 klokken 08:30
Kære Liselotte. Det gør mig så ondt at læse og jeg sender min dybeste medfølelse. At miste et barn er det værste jeg kan forestille mig.
Kærlig hilsen Julie
troels - lørdag 2. december 2006 klokken 11:37
Jeg er virkelig ked af at læse om jeres tab. Men endnu mere, glad for den tid i fik sammen.
Min dybeste kondolance og tanker herfra.
Kimporator - lørdag 2. december 2006 klokken 14:24
Heldigvis for de fleste, oplever de ikke dette. For mig kom medfølelsen bl.a. (og selvfølgelig) ud som brok.
Kimporatoriet - lørdag 2. december 2006 klokken 14:37
Lykken og ulykken…
Vi skal videre på bloggen her, men før det kan jeg ikke undlade et suk over livet i anledning af Liselottes tragedie.
Livet ER bunduretfærdigt. Jeg har overstået godt og vel halvdelen af det forventede livsmål, og erfaringen siger mig at de gode g…
Peach - mandag 4. december 2006 klokken 02:05
Kære Liselotte
Det gør mig så forfærdelig ondt at vende tilbage til DK og læse om den tragedie, der har ramt jeres familie.
Jeg sender de varmeste tanker til dig, Kenneth, Oline, og til Alexandar.
Min dybeste medfølelse
Johanna
» Blog Archive » Et lys tændes - mandag 4. december 2006 klokken 02:35
[...] For Alexander [...]
» Blog Archive » Et lys for.. - mandag 4. december 2006 klokken 18:21
[...] dig Alexander [...]
Trine-Maria - mandag 4. december 2006 klokken 21:23
Kære Liselotte.
Det gør mig otrolig ondt at høre og jeg sender de varmeste ønsker om alt det bedste for dig og din familie fremover – på trods af det store tab.
Margit - onsdag 6. december 2006 klokken 01:43
Kondolerer. Føler med jer. Frygter selv at stå i den situation, fordi min lillebror også er syg. HERREN LØFTE SIT ÅSYN OVER JER OG GIVE JER FRED. Kæmpe knus
Rikke - mandag 11. december 2006 klokken 10:40
Cyberkram til dig og din familie, Liselotte.
Mette > alias Mezelle - tirsdag 5. juni 2007 klokken 00:34
Jeg har været på din blog før… og det er fortsat min favorit. Jeg har nu holdt “pause” fra bloglæseriet et par måneder. Jeg læser lidt hist og pist i din blog – og pludselig går det op for mig at Alexander ikke er hos jer mere… fysisk…
Det gør mig virkelig ondt at høre – og selvom det er mange måneder siden sender jeg dig mange varme tanker. Ja, du aner jo ikke hvem jeg er… men din blog er bare så personlig og varm… og jeg har da et billede af hvem du er – og det er et dejligt billede :)
Liselotte - tirsdag 5. juni 2007 klokken 05:40
Tak skal du have, Mette.
Bærer af lyset at ligenuoghér - søndag 24. februar 2008 klokken 21:20
[...] var der et menneske der forlod denne [...]