Loading...
X

Grundstødt

Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne skrive, at Alexander klarede skærene, men det gjorde han ikke.

Vi mistede Alexander klokken 13 i dag. Han døde med sin fars, sin søsters og sin mors hænder om og i sine. Han sov stille ind.

Alexanders lunger gav op. Det er i orden. Han kæmpede til det sidste, for det liv, som han havde så kært.

Han rørte ved så mange hjerter på sin vej over jorden, så han til fulde nåede det, han var sat her på jorden for. Han gjorde en forskel. Det er stort, at nå, at gøre det.

Tak for alle jeres varme tanker og ord.

284 kommentarer til “Grundstødt
  1. Lone

    Kæreste Liselotte – ordene slår ikke til. Mine dybeste medfølelse til dig og dine. Ja Alexander har rørt ved noget dybt inde i alle os, som har holdt vejret med jer. Tænker på jer i denne svære stund.

     
    Svar
  2. Claus

    Kondolerer Liselotte.

    Jeg tror vi er rigtig mange ude i blogland, der har frygtet det var denne meddelelse du ville skrive. Du har selv været inde på det så mange gange, det at i vidste i skulle miste Alexander alt for tidligt. Det er så pokkers urimeligt når den slag sker, men vi må håbe han har fred for sygdom og trængsler hvor end han er nu.

    Alexander har rørt ved os alle – gennem dine mange flotte og livsglade beskrivelser af jeres fælles hverdag. Tak for det Liselotte – tak fordi du gav din søn mulighed for at komme ud til så mange. Det er også at gøre forskel.

    Pas på hinanden nu, pas på Kenneth, pas på Oline. Pas på jer!

    ‘Knus’ og tanker

    Claus

     
    Svar
  3. Karen

    Ord er for fattige….De varmeste tanker sender jeg til jer. Jeg har tændt et lys i min vindueskarm for jer og for Alexander.
    Hilsen Karen

     
    Svar
  4. P.

    Ord kan ikke beskrive rigtigt når man sættes i en så ulykkelig situation.
    Dine så livsbekræftende fortællinger giver dog troen på at i vil klare den sammen, og for Alexander. Han har været langt omkring her i blogland, længere end mange af os når på et helt langt liv, og til glæde for alle os herude på den anden side.

    Tanker/

    Pia

     
    Svar
  5. Alice M

    Kære Liselotte, Kenneth og Oline.

    Vi frygtede alle det værste. Frygtede det var de ord der blev de næste fra din hånd. Ord slår ikke til.

    Jeg føler med jer og tænker på jer i den svære stund.
    Verden er uretfærdig.

    Pas på hinanden.

     
    Svar
  6. Hege

    Kjære deg

    Jeg kondolerer. Jeg har bare vært gjest på siden din i noen få måneder, og har jo nettopp blitt bittelitt kjent med Alexander. Jeg trodde jeg skulle lære ham enda bedre å kjenne. Sånn ble det altså ikke. Jeg ønsker dere alt godt.

     
    Svar
  7. Farmer

    Kondolerer.
    Ja, Alexander gjorde en forskel.
    Også for os herude i blogland.
    Gennem din blog og dine ord fik Alexander budskaberne ud og bragte mig til at forstå flige af noget, der før var mig ukendt.
    Min dybeste medfølelse.

     
    Svar
  8. Lone, mårslet

    Kære Liselotte og familie.

    I har min dybeste medfølelse.
    Jeg ønkser jer kræfter og energi til at komme igang igen…

     
    Svar
  9. /many

    Jeg har sejlet båd ved søen med Alexander i sommer. Mine børn har set en masse film sammen med ham. Vi har gravet have, viftet hvepse væk, set på skønne damer og dyr i Zoo, har hygget os og haft det rart.

    Mine børn og jeg siger tak for at I gav os muligheden for at være sammen med et dejligt menneske, fra en dejlig familie.

    Det blev en sommer, der er ekstra værd at mindes.

     
    Svar
  10. Anita

    NEJ!!!



    Ord er fattige ligenu. Meget. Hvor er det dog smertefuldt at læse.
    I skal have tusind tak fordi jeg og så mange andre fik lov at få den dejlige drengs historie. Både når det gik skidt, men bestemt også når det gik godt og han har gjort et dybt indtryk på så mange mennesker, som alle vil gemme ham et sted i hjertet.

    Jeg tænder et lys for Jer iaften.

     
    Svar
  11. regitze

    Min dybeste medfølelse.
    Gennem dig lærte Alexander mig noget, jeg ellers aldrig ville have forstået. og som jeg aldrig vil glemme.
    Han bliver den smukkeste engel.
    Vi har tændt lys for jer allesammen.

     
    Svar
  12. Hanne 2

    Jeg er i chock!…Mangler ord!
    Min allerdybeste medfølelse til dig, Kenneth og Oline. Og tak, fordi du på fornemste vis delte Alecxander med os alle herude i blogland, bedre og stoltere mor findes ikke!

     
    Svar
  13. Pingback: Moccapigen » Et lys tændes

  14. Trine Petry

    Kære Liselotte!

    Også jeg frygtede at jeres fine familie ville miste Alexander.Det gør mig ondt.
    Må alle jerers varme minder om ham gøre det lidt lettere at bære, når livet er så tungt.
    kærlig hilsen Trine

     
    Svar
  15. conny

    Jeg kondolerer.
    Og selvom jeg ikke kender jer IRL, så blev jeg meget berørt, da jeg læste denne post.
    Du har gjort Alexander så levende for os, der har fulgt din blog. Du har selv virket så positiv og levende, næsten uanset hvad.
    Mine tanker går til jer.
    Må I komme ud på den anden side uden for mange ar.

     
    Svar
  16. Gitte J.

    Jeg vil gå ud og se Alexanders stjerne lyse med sit helt særlige lys over nattehimlen. Tak fordi du har delt ham med alle os ude i cyberspace. Det var et dejligt møde.
    Tænker på jer.

     
    Svar
  17. anita n

    Jeg kondolerer.
    Der er ingen ord der kan gøre en forskel nu…men du og din søn og resten af jeres vidunderlige familie har og vil fortsat gøre en forskel….
    jeg tænder et lys……………………………..med respekt for Jer!

     
    Svar
  18. visitsen

    Jeg ved ikke hvordan det føles det I går igennem – hvordan det er at være jer, men jeg tænker på jer og håber I råber hvis nogen kan gøre noget i den kommende tid…

     
    Svar
  19. Gala

    Kære Liselotte

    Selvom jeg aldrig har mødt Alexander IRL, så har han gennem dine beskrivelser og fortællinger rørt ved mit hjerte.

    Min dybeste medfølelse til dig og dine.

     
    Svar
  20. Pingback: CopenhagenDaily » Blog Archive » Et lys

  21. Pingback: Let’s get lost! » Blog-arkiv » Nogle gange…

  22. Jeanne

    Ej, for pokker…. !
    Det gør mig ondt. Virkelig ondt.

    – har skrevet 4 sætninger nu – slettet dem og forsøgt igen. Men det går ikke.
    Det gør mig bare så virkelig ondt.

    I har mine varmeste tanker.

    Jeanne

     
    Svar
  23. Lene

    Kære Liselotte
    Da jeg kom hjem i aften og så du var på, ja så vidste jeg, at Alexander var død. Min dybeste medfølelse til Oline, Kenneth og dig. Også her er lysene tændt og I er mine tanker.
    Kærlig hilsen Lene

     
    Svar
  24. Heidi

    Min største sympati ligger hos Jer i den svære tid som har været de sidste dage, og de som kommer. Men jeg er glad for han blev placeret hos Jer – der hørte han hjemme, og kunne ikke have haft det bedre.

     
    Svar
  25. Sherry

    Min dybeste, dybeste medfølelse til jer.

    Selvom jeg desværre aldrig har haft det privilegie at møde Alexander, så har han i kraft af dine ord om ham her på siden kastet sin magi over min begrebsverden, i form af sit næsten ubærlige tålmod med sin situation, en helt utrolig livsvilje- og glæde, og på den måde føjet flere farver til mit spektrum.
    Tak, Alexander.

    Charlotte

     
    Svar
  26. karen

    det er vanskelig å finne ord. jeg gråter for dere. takk for at du har vist oss et glimt av det fantastiske livet dere har hatt sammen. det har gjort og gjør dypt, dypt inntrykk. min inderligste medfølelse.

     
    Svar
  27. Laila

    Det vi alle frygtede.. Det som ikke måtte ske…

    Kære Liselotte, Kenneth, Oline og resten af familien.

    Jeg sender jer min dybeste medfølelse over jeres store tab. Pas godt på hinanden!

    Mange tanker fra Laila.

     
    Svar
  28. susling

    Kære Liselotte,
    du ved, at vi alle er med dig og din familie. Det kan ikke ændre, men det kan være. Gennem din blog har du fortalt os alle en meget vigtig historie…..om Alexanders liv, om alle de fine ting – og om de hårde betingelser, der også har fulgt med til tider. Pas rigtig godt på hinanden.

    De varmeste tanker herfra.

     
    Svar
  29. AnnePanne

    Min dybeste medfølelse… Ord er i sandhed fattige. Men tak fordi du har delt Alexander og hans og jeres livsglæde med os. Op- og nedture. Det har været meget, meget lærerigt.
    Mange tanker til jer alle.

     
    Svar
  30. Anne Lindholt Ottosen

    Hvor grumt og uretfærdigt. Min dybeste medfølelse.

    Man synes, at man kendte ham efter alle dine dejlige fortællinger om ham. Tak for det, du har udvidet min horisont, og Alexander glemmer man ikke sådan lige.

    Pas godt på jer selv. Godt, at I var der for ham.

     
    Svar
  31. Maltesen

    Min kolendance til hele familien midt en meningsløs tid. Selvom jeg aldrig har mødt Alexander personligt, har han altid været en del af det univers, som jeg har mødt i den tid, hvor jeg har været fast læser af din blog, Liselotte.

     
    Svar
  32. BenteH

    Jeg har fulgt jer længe – græder for jer nu.
    En lille trøst måske:
    Størst af alt er kærligheden – den fik han – den fik I.
    Tænder et lys for Alexander.

     
    Svar
  33. Annette

    Hvad siger man i en stund som denne. Ingen ord er nok. :-(

    Jeg kan slet ikke forestille mig, at komme til Ålborg uden Aleksander også er der.
    Vores børn fylder meget, jeg om nogen ved, hvor tomt der bliver omkring jer nu.
    tårene triller en stille stund, så sagte ned af min kind.

    Kan jeg gøre noget, være til noget. støtte til noget… så er jeg her.

    de største varmeste krammelamme kram fra os i Ballerup

     
    Svar
  34. Anne T.

    Min allerdybeste medfølelse til hele familien Weller. Som andre her allerede har udtrykt, er også jeg taknemmelig for den indsigt, jeg fik i Alexanders liv. Han var unik !!

    Æret være Alexanders minde.

     
    Svar
  35. Helle.w

    Kære, kære Liselotte
    Tak fordi vi fik lov at kende Alexander .
    Gid alle de positive tanker du gennem tiden har sendt ud til os alle , må komme tusindfold tilbage til dig, Oline og din mand, og give jer styrke.
    kærlig hilsen Helle

     
    Svar
  36. susanne

    Kære Liselotte
    Det har været nogle bekymrede dage med rigtig mange ture inde omkring din side, og også Ellas, for at se, om der mon ikke var gode nyheder. Bønner er blevet sendt afsted, men forhåbningerne er faldet, efterhånden som timerne gik uden godt nyt.
    Det er så uretfærdigt. Jeg føler med jer!

     
    Svar
  37. Pingback: Stille fred « Furore

  38. Sol

    Som de andre finner jeg ikke ord…..det er bare så trist.Jeg håper at dere finner styrke til å gå videre…
    Kondolerer.
    Varme klemmer fra meg.

     
    Svar
  39. Torben Schmidt

    Det var dog skrækkeligt. Det var som om mit hjerte lige sprang et par slag over i det øjeblik jeg læste denne triste meddelelse. Det er lidt mærkeligt. Jeg kender jo ikke dig, LiseLotte, og din familie udover det som jeg kan læse på din blog. Men det du har skrevet om dig og ikke mindst Alexander har været så levende. Det var som at se en film når jeg læste om de mange oplevelser I har haft sammen.

    Jeg vil gerne på egne vegne have lov til at kondolerer. Det gør mig meget ondt og jeg vil have jer i mine tanker.

     
    Svar
  40. unsent

    Jeg har ikke ord til at beskrive hvor dybt jeg føler med jer og hvor meget dine beskrivelser af Alexander og jeres liv har gjort indtryk på mig. Heldigvis var der engang nogen i min familie som kunne noget med ord, så jeg håber de kan hjælpe. De mest dybfølte kondolencer.

    Alverdens sol – jeg priser dig –
    for dagens strid – for nætters fred.
    Fra mørkets dyb du kaldte mig,
    hver gang jeg sank i døden ned,
    jeg er – jeg var – jeg blive skal.

    Mens kloder tændes, kloder dør,
    og dage kommer – dage går
    og livet synger rytmefast
    sin vekselsang om høst og vår.
    I angst og fryd – o lyse sol –
    mod dig – mod dig mit hjerte slår.

    Engang forstummer blodets sang,
    og i mit hjerte bliver tyst.
    Da glemmes tvivl og tro og håb,
    hvert bittert savn – hver livsfyldt lyst,
    da kalder jorden mildt sit barn
    til hvile ved moderbryst.

    Men dybt i jordens sorte muld
    jeg føler – sol – din stemmes ild,
    der kalder mig til livet frem,
    og atter gør mig varm og vild.
    Da priser atter dig mit blod,
    alverdens sol – livsmoder mild.

    Martin Jensen

     
    Svar
  41. Connie

    Min dybeste medfølelse – du kender mig ikke, men jeg følger din blog jævnligt og er betaget af din måde at skrive på. Du har virkelig levendegjort Alexander på din blog, så os der ikke kender jer alligevel lige skal ind hver dag for at “høre” nyt.

    Æret være Alexanders minde……

     
    Svar
  42. marianne

    Min dybeste medfølelse og de varmeste tanker
    Jeg vil tænde et lys for alexander, og tænke på alle Alexanders små finurligheder og godmodige humør, som du via bloggen lod os få del i.
    kondolerer.

     
    Svar
  43. splejsen

    Kære Liselotte, Kenneth og Oline.
    Det gør mig så ondt, at I har mistet jeres dejlige elskede Alexander.
    Men selvom ingen ord kan lindre den smerte i nu er midt i, så har jeg alligevel lyst til at sige, at Alexander umuligt kunne have haft en bedre familie i hele verden end netop jeres, der er så fuld af varme, aktivitet, energi, kampgejst og kærlighed.
    *knus*

     
    Svar
  44. Susan

    Min dybeste medfoelese, ord er virkelig fattige.

    Alexander gjorde en forskel, for mange – tak for det Liselotte.

    Mange tanker og stille knus til jer alle 3

     
    Svar
  45. Tina - omme i London

    Kare familien Weller

    Joesses, hvor ville jeg oenske jeg havde en helt fantastisk maade at udtrykke mig paa! Det har jeg desvaerre ikke, men I skal vide at mine tanker er med jer – og jeg sender al den styrke og varme jeg overhovedet kan – over Nordsoeen. Jeg har aldrig moedt jer, men jeg foeler tabet af jeres elskede Alexander, som om jeg havde.
    Mange kaerlige tanker og hilsner til jer alle.

    KH

    Tina og Lloyd – omme i London

     
    Svar
  46. Katja

    Neeej ! For fanden da ! Det var det jeg sagde højt da jeg læste din besked ! Det gør mig så ondt – føj hvor er det uretfærdigt. Har sådan tænkt på jer i dag ! Sidder her og snøfter og kan ikke andet end sende jer varme tanker og styrke !
    Knus Katja

    Farvel Alexander ! Kender dig, kun, gennem din mors blog – men du er savnet af os alle som læser med !

     
    Svar
  47. Nadia

    Åhhh !!

    Jeg kender dig ikke Liselotte, men jeg føler jeg kender Alexander igennem dine fortællinger om ham. Han har givet – og mange andre – mange smil på læben. Sorgen føles ufattelig lige nu hvor grenen er knækket og hele roden er påvirket.
    Men der kommer en hver dag igen.. en hverdag med glæde og måder at mindes ham med glæde.

    Mine tanker går til jer alle sammen..
    De varmeste tanker
    Nadia

     
    Svar
  48. HenrietteB

    Kære Liselotte,

    Mine tanker har været hos Alexander og hos jer alle de sidste dage. Jeg har sagtens kunnet læse mellem linierne, hvor alvorligt syg Alexander var og jeg har sådan håbet og bedt til, at han ville vinde også denne kamp.

    Sådan skulle det så ikke være.

    Jeg vil altid huske på den kærlighed, som altid har været så synlig når du har skrevet om Alexander. Kærlighed gør en forskel.

    Jeg sender jer alle mine varmeste tanker og dybeste medfølelse.

    Henriette

     
    Svar
  49. Dana

    Alexander har fået fred. Jeres kamp begynder nu.

    “Den største sorg i Verden er dog at miste en man har kær” … varme knus er fattigere end ord, men er alt hvad jeg har at give.

     
    Svar
  50. Pingback: neurox|dk» Blog Archive Tilbage til virkeligheden

  51. jørn Thomasen

    Efter alt jeg har læst om jer, må jeg sige at Alexander ikke kunne have haft en bedre familie end den han havde.
    VH Jørn

     
    Svar
  52. Stefan

    Mine tanker går til dig og din familie denne tidlige morgen! Tak fordi I så åbenhjertigt har delt en lille bid af Alexanders tilværelse med os.

    Knus og dyb medfølelse,
    Stefan

     
    Svar
  53. Gitte

    Kæreste liselotte og familie.

    Min dybeste medfølelse i sorgens stund…jeg frygtede stilheden fra dig…og lige nu sidder man med så meget man vil sige, men ordene er så vanskelige at udtrykke.
    Selvom vi ikke kender hinanden personligt, så skal du vide, at jeg du altid kan kontakte mig…jeg kender de følelser,cen sorg, angst og vrede du gennemgår nu..jeg har også mistet en søn.
    Vi tænker så meget på jer.

    De varmeste tanker
    Gitte

     
    Svar
  54. Voller

    Når nu det ikke kunne være anderledes, så er det den bedste måde at tage herfra på: Omgivet af dem man holder af og som har været vigtige i ens liv. Jeg håber I kan finde trøst i den tanke, at han vidste I var der for ham. Således har han følt sig elsket og hvad kunne være vigtigere?

    Well he ran up into the light surprised
    His arms are open
    His mind’s eye is
    Seeing things from a
    Better side than most can dream
    On a clearer road I feel
    Oh you could say he is safe
    Whatever tears at him
    Whatever holds him down
    And if nothing can be done
    He’ll make the best of what’s around
    (Dave Matthews – Lettere omskrevet)

    Jeg ønsker det bedste for jer alle i denne svære tid.

     
    Svar
  55. LoneR

    Kære Liselotte.
    Det gør mig usigelig ondt at høre. Jeg sender Jer mine kærligste tanker. Jeg tror ikke ord kan hjælpe i disse dage – men jeg kan se der er mange kærlige og gode mennesker der står vagt omkring Jer, og det ved jeg er en stor hjælp.
    De varmeste hilsner
    LoneR

     
    Svar
  56. Bettina

    Jeg vil have lov til at udtrykke min dybeste medfølelse til jer alle.
    Er selv mor, og kan forestille mig den sorg i gennemgår.
    Jeg fandt engang et lille digt, som passer så fint på jeres situation.
    Hvad vi her elsker
    ejes kun til låns
    i uvis tid –
    det er naturens orden.
    Og vil du være fri
    for savn og sorg
    da må du intet elske
    her på jorden.
    Knus og kram Bettina

     
    Svar
  57. Linda

    Så kom den frygtede og triste besked…
    Kære LiseLotte og din familie og nære, så stort og smerteligt et tab I har lidt. Jeg sender jer mange varme tanker og styrke til den mørke tid.

     
    Svar
  58. tina olsen

    kære jer alle 3
    hvor gør det bare så usigeligt ondt på mig at hører – tør slet ikke tænke på hvordan i har det!! -har selv prøvet at miste en så nær..så jeg ved godt der ikke er noget der kan gøre det bedre lige nu…men jeg føler med jer….hvad mere kan man gøre!!!
    bare man kunne hjælpe med at tage en lille bid af sorgen – det vil jeg prøve!! – håber det hjælper jer….kæmpe knus til jer 3

     
    Svar
  59. Krebsinden

    Kære Liselotte, Kenneth og Oline

    Det gør mig usigeligt ondt på Jeres vegne, at I skulle miste Jeres solstråle, for det er der ingen tvivl om, en solstråle det var hvad Alexander var.
    Ord er fattige i en situation som denne, men I er i mine tanker.

    Tak fordi jeg fik lov at tage del i Alexanders liv gennem denne blog, det har bestemt ikke været kedeligt.

    Æret været Alexanders minde.

    De varmeste tanker

     
    Svar
  60. christina

    dybeste medfølelse herfra….. min datter ville sige at nu er alexander en stjerne på himlen der sidder og kigger ned til os. sådan vil jeg huske alexander som jeg kun kender gennem din blog men som dog har gjordt så stort et indtryk gennem dine fortællinger

    christina

     
    Svar
  61. Rikke

    Kæreste Liselotte, Kenneth og oline..

    I lang tid har jeg læste på din blog, fulgt med på godt og ondt,
    glædet mig med jer, jublet da kenneth og Alexander tidligere på året var til koncert. ALdrig har jeg skrevet en kommentar og nu når ord er allemest fattige, sender jeg jer bare mine varmeste tanker og min dybeste medfølelse.
    Tænder lys for Alexander på mindet.dk..

     
    Svar
  62. flinkonella

    Åååååå nej, sikke da noget. Mange kærlige tanker fra mig, som har fulgt jer i det stille, jeg føler at jeg kender jer gennem dine dejlige beskrivelser. Aner ikke hvadjeg skal sige, ord er så fattige lige nu! Paspå jer selv og hinanden.

    Flinkonella

     
    Svar
  63. Tina

    Kæreste alle 3, jeg mangler ord, jeg kan kun forestille mig hvor forfærdeligt det er for jer.
    Det virker fattigt men jeg kan kun sende jer min dybeste medfølelse og sympati.

     
    Svar
  64. Anne

    Kære Liselotte

    Vi kender ikke hinanden, men jeg har fulgt din fantastiske blog igennem et stykke tid nu, og jeg er dyb berørt af jeres tab. Det, som du går igennem nu, er noget som enhver Mor frygter og mit hjerte krymper sig helt sammen og jeg har tårer i øjnene ved tanken om den situation du er i nu.

    Det føles så uretfærdigt og hver gang jeg har været inde på din blog har jeg tænkt: DET SKAL ENDE GODT … DET SKAL ENDE GODT. DET SKAL!

    Jeg sender dig og din familie en masse tanker og de bedste ønsker …

    Kærlig hilsen
    Anne

     
    Svar
  65. Pingback: visitsen » Når verden stopper et sted

  66. Malene

    Kære LiseLotte

    Jeg føler og tænker på jer i denne svære situation – hvor er livet uretfærdigt….

    Støt jer til hinanden alle 3, og jeg ønsker for jer i må komme igennem det på bedst mulige vis.

    Mange tanker fra tårefyldte øjne

    Malene

     
    Svar
  67. Pia

    Kære du!

    Sidder her med tårene trillende, uden helt at kunne forstå. De varmeste tanker til dig og dine Liselotte!!!

    Kærligst fra Pia

     
    Svar
  68. Nilleper

    TAK – Alexander – fordi du har gjort en forskel.. og fordi din mor lod os forstå dette.

    Kære Kenneth, Oline og Liselotte: min dybeste medfølelse.
    Ingen ord rækker…

     
    Svar
  69. Hunløven

    Kan ikke sige hvor umådelig trist det gør mig at Alexander ikke er her mere. At et vidunderligt menneske, som kæmpede mod unfair odds, ikke vandt.
    Dog dejligt at hører at han fandt fred, med hans kærlige familie samlet omkring ham.
    Sender min dybeste medfølelse til jer og jeres familie.
    Knus
    Hunløven

     
    Svar
  70. mette

    Kæreste Liselotte og familie,
    Alexander har rørt mange, også mig der med tårer i øjnene læser den besked jeg håbede ikke ville komme…
    I er i vores tanker.
    Mette

     
    Svar
  71. Bette

    Kære Liselotte
    Jeg kunne slet ikke holde ud at skrive noget, da jeg læste, at I havde mistet Alexander. Det gør mig så usigeligt ondt for jer. Jeg satte mig i stedet og genlæste mange af de passager, du har skrevet om Alexander – for du har ret: Han rørte ved mange hjerter! Med dine skriverier har du sat ham et smukt minde, der gør, at Alexander nåede ud til alle os, der aldrig har mødt ham, og midt i håbløsheden var det dejligt at læse om Alexander, der fodrede hunden med nyplukkede hindbær, og se billeder af ham ved stakittet. Jeg kendte ikke Alexander – men takket være dine smukke billeder i både fotos og ord, så husker jeg ham!
    Må I finde styrke til at stå smerten igennem.
    Kærligst
    Bette

     
    Svar
  72. Mia

    Kære familie,
    jeg har fulgt Alexanders historie igennem det sidste år, og det gør så ondt på Jeres vegne. Den værste vi frygter er overgået Jer, og det ønsker ingen. Mine tanker går til Jer.
    Mia, mor til Emma, 6 år og udviklingshæmmet (Handibarn)

     
    Svar
  73. ME

    Ord er fattige. Jeg kondolerer.
    Som de andre skriver så lærte jeg også Alexander at kende gennem din blog (men aldrig IRL) og det er jeg så taknemlig for! Både på godt med hans gode humor og på ondt når kommunen mv. ikke var der for jer og særligt ham. Og det er noget jeg vil huske og tage med mig altid.

    Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal skrive…

     
    Svar
  74. Mie

    Jeg har kigget forbi i ny og næ de sidste dage – bange for at møde de ord, jeg netop har læst.

    Tiden står stille ligenu, mens tårerne presser sig på og omfanget af jeres sorg stille synker ind.

    Pas på jer og giv sorgen den plads, den skal have.

    De kærligste tanker…

     
    Svar
  75. Metteflette

    Jeg begynte å gråte når jeg kom inn på bloggen din i dag! Kjenner ikke deg eller Alexander men man blir likevel revet med av det du deler med oss. Som mor kan man jo forestille seg den sorg det er å miste et umistelig barn. Min dypeste medfølelse til deg og din familie.
    Klem fra Mette, Norge

     
    Svar
  76. Randi

    Kæreste Liselotte, Kenneth og Oline

    Må jeg kondolere. Denne besked har jeg frygtet hver gang jeg gik på Blogbot. Nu kom den, og den gør mig uendeligt ondt på jeres vegne. Godt at vide at I var omkring ham.
    Det har været fantastisk at lære Alexander at kende gennem dine beskrivelser, Liselotte. Tak for det. Jeg tænder et lys for jeres dejlige søn og bror.

    Randi

     
    Svar
  77. Pingback: CAPAC » Sorg

  78. Sille

    Min dybeste, dybeste medfølelse til jer alle. Der er ingen ord, der helt gør fyldest her. Jeg tænder et lys for Alexander, der på trods af et skrøbeligt ydre formåede at vise os hvad livslyst er.

     
    Svar
  79. Yrsa

    MIt hjerte sprang et slag over da jeg kom ind på din side og jeg fik kun læst budskabet inden jeg måtte gå i enrum for at gæde (sidder på jobbet).

    Jeg har jo aldrig mødt jer IRL, men kendt jer i over 6 år over mailen, hjemmesiden og bloggen.
    Jeg føler med jer alle 3 og sender mine varmeste tanker til jer.
    Min dybeste medfølelse

    YRSA

     
    Svar
  80. Nette

    Jeg er oprigtig ked af det på jeres vegne!!!
    Jeg håber, at I kan bære Alexander i jeres hjerter, og sammen tage han frem, når savnet bliver for stort.
    Pas rigtig godt på hinanden.
    Mange tanker
    Nette

     
    Svar
  81. Lotte

    Åh hvor gør det mig ondt for jer. Tænker på jer og håber det bedste for jeres familie.

    Hilsen Lotte
    (som i det stille har fulgt jeres kamp via bloggen)

     
    Svar
  82. Susanne K

    Kæreste Liselotte og familie,

    beskeden om Alexanders død gør mig så uendelig trist. Jeg føler med Jer.
    Kan I huske historien fra i sommer om Alexander der fodrer hunden med bær, i samme takt som Liselotte plukkede dem :-). Den slags historier er værd at huske på.

     
    Svar
  83. Toril

    Kjære Liselotte

    Ord blir fattige, men vit at vi er mange som sender gode og varme tankar og føler med dykk i sorga.

    Varme helsingar
    Toril

     
    Svar
  84. Susanne i Silkeborg

    Alexander valgte godt; da han valgte jer som hans familie. En familie med evnerne til at finde de smukke ting i samværet og det daglige liv. En familie med så meget overskud, at I sammen har kunnet berige os andre med fortællinger og beretninger fra Alexanders og jeres liv. Vi er mange, som er blevet MEGET klogere gennem jer, som har undret os over de forhold vi byder mennesker med behov her i det rige Danmark. Men samtidig – har I sammen givet os dejlige grin. Jeg glæder mig over, at Alexanders alt for korte liv var sammen med så givende mennesker,som dig og Kenneth; at han havde så dejlig og kærlig en søster, som Oline og at I sammen har mange gode minder om og med ham. En kærlig tanke til jer og jeres nærmeste, pas godt på hinanden. Kærlige hilsner fra Susanne

     
    Svar
  85. Trine

    Kære Liselotte!

    Hvor gør dig mig ondt, at du har mistet din søn! Jeg forestiller mig, at smerten over at miste et menneske, der er så dyrebart, må være næsten ubærlig.
    Sammen med mine varmeste tanker sender jeg dig håbet om, at du og din familie må finde styrke til at stå den svære tid igennem!

    Trine

     
    Svar
  86. Anja

    Jeg har fuldt med paa din blog i flere aar efterhaanden, men aldrig givet mig til kende foer. Det kan jeg i denne situation ikke lade vaere med, og jeg oensker bare at sige, at jeg er virkelig virkelig ked af at hoere at I har mistet Alexander.

     
    Svar
  87. Hanne

    Sorg findes der, hvor kærlighed har været på spil.
    Sorg er den pris, vi må betale for at have fået lov at elske !!!
    Mine tanker er hos Jer i denne svære stund.
    Minderne vil leve evigt.
    Tag vare på Jer selv og hinanden.

     
    Svar
  88. erlando

    Åh nej, hvor gør det mig ondt!

    Jeg er sikker på, at alle, der har fulgt din familie via dine skriverier, er dybt berørte af at læse om Alexanders bortgang.

    Min dybeste medfølelse og varmeste tanker til jer.

     
    Svar
  89. Anja

    Det gav et stød i hjertet på mig, da jeg læste det. Et stød af medfølelse, åh jeg græder for jer – og ja, ord er fattige, SÅ fattige. Men ikke destomindre skal I vide, at I alle får min allerdybeste medfølelse og varmeste tanker.

     
    Svar
  90. nina

    Kære Liselotte,
    Hvor er det synd for jer. Varme tanker til dig og din familie – og tak fordi vi måtte lære Alexander at kende og blive lidt klogere.

     
    Svar
  91. Pingback: Miss Needles » Blog-arkiv » Et lys

  92. Barfod

    Hej Liselotte
    Jeg kender jer jo ikke, har fulgt med fra sidelinjen.
    Men jeg sidder sgu’ her og tuder og jeg kender jer ikke…
    Det gør mig ondt

     
    Svar
  93. W:A:N:N:A:B:E

    Kære Liselotte,
    De varmeste tanker til Oline, Kenneth og dig – og til Alexander, hvis liv blev for kort, men som hele tiden var omgivet af varme, kærlighed og omsorg.

    De bedste ønsker for jer i fremtiden

    Kærligst fra
    Anita

     
    Svar
  94. Helle Læsø

    Kæreste Liselotte og familie.
    Det gør mig så usigeligt ondt, at I har mistet Alexander. Her rækker ord ikke. I har fam.Læsø’s dybeste medfølelse.
    Kærlige tanker
    Helle

     
    Svar
  95. Lene Nehlsen

    Ja ord er fattige som så mange andre skriver. Det rammer hårdt – selv for os “fremmede”.
    Men vid at du og Alexander har gjort en forskel med jeres historie! I hvert fald for mig..

     
    Svar
  96. Smilla

    Åh gud nej Liselotte. Jeg er fuldstændig tom for ord over tabet af din Alexander. Tak for det indblik du har givet mig og andre læsere i hans liv. Din kærlighed til ham er strålet ud af dine tekster. Han lyder som en helt speciel dejlig dreng.

    Alle mine tanker til dig og dine.

     
    Svar
  97. Pingback: Female Cliché » Blog Archive » Lys i verden

  98. Sig

    Du
    Av Karin Sveen

    Du som er borte, du finnes.
    Du finnes i våre tanker.
    I dem skal vi være hos deg

    Du som er borte, du finnes.
    Du finnes i våre hjerter.
    I dem skal du være hos oss.

    Du som er borte, skal finnes
    Du finnes i vår sorg
    I den skal vi trøste hverandre og deg

    Du som er borte, skal finnes
    I gleden når gleden kommer.
    Den skal vi finne og dele med deg.

    Vi som lever skal leve
    som venner, med deg som venn.
    I alle våre minner
    skal vi være sammen igjen

    Det vi skal gje kvarandre

    Bente Bratland Mæland

    Det fins bører vi må bæra
    det fins smerter i oss
    som ingen kan nå
    der er rom som er avstengde….
    Og likevel kan vi møtast

    Å stå ved grinda og gripa ei hand.
    La tida vera tid
    og elvar renna opne
    Ikkje alt fins det ord for
    Ikkje alt kan vi gje
    eller få

    Men dét vi kan gje kvarandre:
    å strekkja opne blikk mot einannan
    La stengsler vera stengsler,
    netter vera netter,
    Og gje kvarandre kvile-
    ei naken open stund av
    nærleik

    Sorg

    Linn Stokke

    Sorg
    Det hemmelige landet
    Det ensomme landet
    Mitt land
    Ingen kan skrive ordene for meg,
    For bare jeg kan oppleve sorgen på min måte
    Jeg forstår ikke hva død er
    Men tankene tenkes om og om igjen
    Så jeg kan akseptere
    at død er

    Hvordan se livet, hvis jeg ikke vil se døden?

    Jeg må oppsøke tankene
    Aldri vike unna

    Jeg må oppsøke tankene
    Aldri vike unna
    Bare i smerten er roten til det nye livet

    Tenner eit lys for Alexander og de som sit igjen!
    Klem frå Sig

     
    Svar
  99. Birgit K

    Kære alle 3!
    Det gør mig uendelig ondt at høre, at I har mistet Alexander.
    Mine tanker har været hos jer siden jeg læste, at jeres dejlige søn var blevet indlagt og hvor alvorligt syg han var. Har fulgt din weblog i ca. 1½ år. Det har været dejligt at følge, hvordan Alexander har lyst op i jeres liv og familie. I har kæmpet hårdt for at give ham det bedste. Nu er Alexander en stjerne på himlen. De bedste ønsker for jer.

     
    Svar
  100. Line74

    Kære Liselotte

    Via dine ord blev Alexander levende, han vil fortsat være en del af alle os der fulgte dig og ham i tiden der gik.

    Mange knus og varme tanker til dig, Kenneth og Oline

    Line

     
    Svar
  101. Birgitte

    I har min dybeste medfølse jeg sender jer mine varmeste tanker Kærlig Hilsen Gitte mor til Nicolai 18år (multihandicabet)

     
    Svar
  102. Damen

    Flere har skrevet, at De havde frygtet at skulle læse at nu var Alexander død. Tænke sig, den tanke havde slet ikke strejfet mig. Selvom jeg vidste at hans odds var imod ham. For mig var han bare så levende….og det er han endnu. Det tror jeg han altid vil være, ikke bare i jeres tanker, men også i vores.

     
    Svar
  103. signe

    Alt er stille nu
    Lille mand
    Ingen er så smuk som du
    Ro tegnet i dit ansigt
    Dit hjerte som var så stort
    Og fyldt med kærlighed
    Er så stille nu
    Lille mand
    Ingen ord kan trøste nu
    Tårer på vore kinder
    I vore hjerter, fyldt med kærlighed.

    Du træder over på den anden side,
    Din jordiske krop er forladt
    Dit jordiske lys er slukket
    Men du lyser kun stærkere end før
    Jeg ser du går med rolige skridt
    og fyldt af kærlighed.

    Til Liselotte, Oline og Kenneth
    Min dybeste medfølelse…
    @–>–>–

     
    Svar
  104. Maria uden blog for indeværende

    Kære Liselotte

    Det gør mig frygtelig ondt…

    Jeg fik sådan en mærkelig følelse i går, da jeg tænkte på Jer. Noget var helt forkert. Men slog det hen – for havde mit hoved sat på frekvens “Alexander vil komme igennem”. Det fik tårerne til at trille stille ned af kinderne, da jeg læste det værste af det værste…

    Vid at han har rørt mig – og så mange andre mennesker ! Det er overvældende og hjerteskærende at læse de mange kommentarer herover…

    Tænker på Jer – sender Jer styrke, varme og tanker…

    Og har sendt en tanke op til himlens nye stjerne…

     
    Svar
  105. Gitte M

    Min dybeste medfølelse.
    Jeg har fulgt jers liv i snart lang tid og har grinet og grædt med jer over alle livets glæder og besværligheder. Men da jeg læste det
    sidste indlæg var jeg knust. Hvor er det dog uretfærdigt………. jeg har ikke flere ord for hvad jeg føler lige nu.

     
    Svar
  106. Hannah

    Kære Liselotte og familie
    Det gør mig så ondt, og også jeg sender jer mine varmeste tanker. Pres nu ikke dig selv for hårdt med alle disse net-voyeurer, som skriver kondolencebeskeder og af gammel vane kigger nysgerrigt videre indenfor i dit liv. Giv dig tid, luk ned en stund og skriv kun, hvis det hjælper dig.

     
    Svar
  107. Karin

    Kære Liselotte og din familie,

    Det gør mig så ondt at læse, og bringer tårer frem i mine øjne. Du har formået at gøre Alexander så levende for mig gennem dine ord, hvilket bekræfter overfor mig, at hans liv har været meget værdi- og menignsfyldt. Hvordan må det ikke have været at kende ham helt tæt på – være hans mor, far og søster. Jeg tror det har været fantastisk!

    Inderlige varme tanker til jer alle.

     
    Svar
  108. Strikkelise

    Vi kjenner hverandre ikke, men jeg har lest bloggen din en stund.
    Takk for at du har delt med oss hvordan det er å leve med et annerledes barn.
    Jeg sender gode tanker og ønsker deres vei.

     
    Svar
  109. Pingback: amazing space! » endnu en tom plads i alfabetet

  110. Kim

    I har rørt så mange med jeres stor kærlighed–også her i Wisconsin. Så stor var Alexanders hjerte, og jeres.
    Med stor medfølelse,
    Kim

     
    Svar
  111. Heidi Brandt

    Kære Liselotte,
    Du kender mig ikke, men jeg har hørt om dig på Handibarn og har fulgt lidt med i din smukke og spændende blog.

    Lisbet fortalte igår, at Alexander er gået bort. Det gør mig ondt at høre.
    Hver gang et af vores handicappede børn dør, slukkes en stjerne, som har gjort veden rigere på kærlighed.

    Mange hilsner
    Heidi, mor til Ursula 6 år og multihandicappet

     
    Svar
  112. Mette

    Jeg skriver her min første besked til dig Liselotte. Har i lang tid fulgt med i kampen for Alexander.

    Det gør mig utrolig ondt for jer. Jeg er dog sikker på, at Alexander har det godt i trygge hænder hvor han er nu. Og han har været så heldig i sit liv, at have en af de mest kærlige familier jeg er stødt på.

    Mange tanker til jer alle
    Mette

     
    Svar
  113. Julie

    Kære Liselotte. Det gør mig så ondt at læse og jeg sender min dybeste medfølelse. At miste et barn er det værste jeg kan forestille mig.
    Kærlig hilsen Julie

     
    Svar
  114. Pingback: Kimporatoriet

  115. Peach

    Kære Liselotte

    Det gør mig så forfærdelig ondt at vende tilbage til DK og læse om den tragedie, der har ramt jeres familie.
    Jeg sender de varmeste tanker til dig, Kenneth, Oline, og til Alexandar.

    Min dybeste medfølelse
    Johanna

     
    Svar
  116. Pingback: » Blog Archive » Et lys tændes

  117. Pingback: » Blog Archive » Et lys for..

  118. Margit

    Kondolerer. Føler med jer. Frygter selv at stå i den situation, fordi min lillebror også er syg. HERREN LØFTE SIT ÅSYN OVER JER OG GIVE JER FRED. Kæmpe knus

     
    Svar
  119. Mette > alias Mezelle

    Jeg har været på din blog før… og det er fortsat min favorit. Jeg har nu holdt “pause” fra bloglæseriet et par måneder. Jeg læser lidt hist og pist i din blog – og pludselig går det op for mig at Alexander ikke er hos jer mere… fysisk…

    Det gør mig virkelig ondt at høre – og selvom det er mange måneder siden sender jeg dig mange varme tanker. Ja, du aner jo ikke hvem jeg er… men din blog er bare så personlig og varm… og jeg har da et billede af hvem du er – og det er et dejligt billede :)

     
    Svar
  120. Pingback: Bærer af lyset at ligenuoghér

Tak for at du giver dig tid til at gøre det endnu sjovere at læse med herinde :-)