Tiden går dejligt, når man nyder livet udenfor og jeg sidder stille og hækler, for idéen til en lille babykjole er under udvikling med udgangspunkt i babycardiganen, jeg hæklede i går.
Det går glat. Det er så nemt at hækle, synes jeg. Formgivning med hæklenål er sjovt og let, så der er snart både bærestykke og gang i skørtet…
Pludselig er jeg færdig og kjolen kan monteres. De sidste finesser skal på plads, for der var en grund til, at jeg var i intens forhandling med Ellas mellemste i går aftes. Den syregrønne ville gøre sig godt sammen med den syrenfarvede bomuld, som jeg havde valgt til kjolen.
Lidt spræl skal der vel være… så jeg hækler en blomst…

Da kjolen er færdig, er jeg tilfreds. Den er blevet akkurat, som jeg havde forestillet mig, men…

Den får lige et par syregrønne kanter, nu jeg er i gang…

Blomsten er fri fantasi og den pyntes med en perlemorsknap magen til dem, som er brugt til halsudskæringen. Sådan…
Lige knapt 100 gram bomuldsgarn er der brugt til hele projektet. Den har vel kostet i omegnen af 25 kroner at lave. Det var en billig fornøjelse og jeg synes faktisk, at resultatet er vellykket.
Jeg har ingen opskrift. Der er igen hæklet med mavefornemmelse, så der er improviseret omkring halsudskæring og skørt, men det var ikke vanskeligt. Var det vanskeligt, var den ikke blevet færdig. Når den slags driller, kasserer jeg. Jeg er i virkeligheden en doven hækler.
Jeg tror, at den passer en lille pige på omkring et halvt års tid og jeg nåede lige at blive færdig tidsnok til, at syrenerne stadig gad lege statister. Perfekt!
Nu venter det nyvaskede sengetøj på en tørresnor og det skal det få. I et ruf!






































Madame - søndag 25. maj 2008 klokken 15:48
Din smukke, hæklede babykjole minder mig om en taske, jeg skulle hækle i håndarbejdstimerne i underskolen. Jeg havde en havgasse til lærer, der tog al glæden fra mig ved håndarbejde. Hun fandt kun fejl og ikke noget at rose. Men når jeg ser, dine skønne kreationer, er det lige før jeg begynder igen ;-)
Liselotte - søndag 25. maj 2008 klokken 16:00
Madame, mine håndarbejdslektioner var absolut heller ikke gode oplevelser, men jeg kom efter det og har faktisk altid elsket det… bare ikke, når der kom diktatorisk dekret ovenfra omkring udformningen af et stykke håndarbejde. Jeg bedrev undergravende virksomhed alene for at protestere, som jeg bedst kunne – jeg lavede med vilje den ene fejl efter den anden. Mine håndarbejdslærerinder ville ikke tro deres egne øjne, hvis de så mine ting i dag ;-)
Anne Dyrholm Stange - søndag 25. maj 2008 klokken 16:01
Den er fantastisk – simpelthen!
Og så er det så vakkert med de sarte syrener som regi :-)
Gitte J. - søndag 25. maj 2008 klokken 16:02
Nøøj…hvor ER det fin – også med en lille sødling indeni. Farvesammensætningen, hæklemønsteret og den lille blomst bringer det hele frem til fuldkommenhed. Heldigt mellemste kom forbi med den perfekte grønne farve, men sådan kan det jo være så nemt indimellem.
Valdemarsro.dk - søndag 25. maj 2008 klokken 16:18
Hvor er den yndig. Helt perfekt til en lille pige
Hanne - søndag 25. maj 2008 klokken 16:27
Fantastisk kjole, intet mindre.
Hoppestrikka - søndag 25. maj 2008 klokken 16:29
Nydelig kjole til en søt, liten prinsesse! Og flotte bilder!!
Louise - søndag 25. maj 2008 klokken 17:30
Altså, hvor sælger du al det yndige du hækler?
Lene - søndag 25. maj 2008 klokken 17:43
Jamen det er jo lige før jeg, som Madame, tør kaste mig udi hæklekunsten, vakker er lige ordet, Anne :-)
Din weekend lyder bare skøn, Liselotte :-)
Gitte - søndag 25. maj 2008 klokken 18:06
Intet mindre end smukt – kombinationen af kjolen og syrenen!
Mette - søndag 25. maj 2008 klokken 18:37
Gid jeg havde din mavefornemmelse for hækling. Den kjole er skøn!
Charlotte Illum Larsen - søndag 25. maj 2008 klokken 18:48
Jeg tænker at hvis jeg så det billede i en strikke/hæklebog – så ville jeg købe bogen med det vuns… jeg elsker syrener – og hvor den grønne kant dog gør sig rigtig godt – sammen med blomst og små knapper… Du har vel nok været dygtig Liselotte. Hilsner fra Ærø
Lise - søndag 25. maj 2008 klokken 18:56
Neeeej hvor er den sød. Jeg er faktisk ved at lave samme model (altså trøjen), og sad netop og tænke på en kjole i stedet for en trøje. Det må jeg prøve næste gang.
KH Lise
Lise-E - søndag 25. maj 2008 klokken 18:58
Pludselig kan jeg huske et billed, der er taget af mine tvillinge søstre, der i år bliver 50.
De havde en hæklet kjole, som den du har lavet og en trøje til at have uden på.
De var i noget (rå) hvid med en glinsende tråd i og med lyserøde kanter.
Mærkeligt sammentræf.
Liselotte - søndag 25. maj 2008 klokken 19:46
Tak skal I have allesammen, for de pæne kommentarer. Den er blevet rigtig sød :-)
Lise-E, jeg synes ikke, at det er så underligt. Jeg har billeder af min søster og jeg i nogle kjoler, som kunne ligne meget, bortset fra farverne.Vores var hvide med lyseblå striber. Det er vist fordi det igen er blevet moderne med alt det gamle (måske jeg også snart kommer på mode) :-)
My - søndag 25. maj 2008 klokken 20:32
uha jeg ville ønske jeg vidste noget mere om fremtidens afkom, så jeg kunne begynde at plage dig…. men det eneste jeg ved er at den lille kan krumme sig sammen som en bold…
rosa - søndag 25. maj 2008 klokken 20:37
Å den ble helt nydelig! Jeg likte særlig godt kontrastene i de grønne detaljene : )
jeanette hegaard - søndag 25. maj 2008 klokken 20:37
SMUK – simpelthen smuk.
Ella - søndag 25. maj 2008 klokken 20:43
Den er så smuk, og regiet er lige i øjet, Liselotte :-)
Og sådan ser mit mønster ikke ud – jeg vidste det – jeg er en klovn til at følge et mønster ;-)
Liselotte - søndag 25. maj 2008 klokken 21:12
My, vi må vente og se tiden an… men skal der ikke en dreng til nu? ;-)
Tak til jer igen for de fine kommentarer. Den er faktisk blevet rigtigt vellykket og der kunne godt stryge endnu en af nålen indenfor en overskuelig fremtid :-)
Ella, tag det med i morgen, ikke? ;-)
Mette Skov Rasmussen - søndag 25. maj 2008 klokken 22:04
Altså jeg er godtnok også nysgerrig efter om du har et større lager af kreative kreationer, om du forærer dem væk eller om du sælger ud af dem?
Kjolen er pragtfuld!!!
Liselotte - søndag 25. maj 2008 klokken 22:35
Jeg forærer dem væk, Mette. Det er skønt med småbørnsmødre, som gider bruge tingene :-)
Louise - søndag 25. maj 2008 klokken 22:39
Jeg vil rigtig gerne købe den, min søster skal nedkomme om en mdr. kan det lade sig gøre?
Kh. Louise
Liselotte - søndag 25. maj 2008 klokken 22:42
Den er ikke til salg, Louise, men tak for dit tilbud :-)
Louise - søndag 25. maj 2008 klokken 22:43
Ok, det er bare i orden, jeg må til at lære det selv :o)
hilde - søndag 25. maj 2008 klokken 23:27
Nydeleg kjole!! Jakka var også flott! Takk for linken til mønsteret!
Mille - mandag 26. maj 2008 klokken 08:25
Når man som jeg, er udstyret med ti tommelfingre og dermed manglende kreativitet udi strik og hækling, så bliver man noget misundelig over, at du bare kan kreere sådan en smuk kjole.
Er sikker på, at min snart 3 årige prinsesse ville se smuk ud i sådan en.
Hanne - mandag 26. maj 2008 klokken 15:01
Den er skøn, lige til en rødhåret krøltop med masser af spræl i :)
dejlig farvesammensætning og skønt regi……du kan bare det der:)
Mette Lassen - mandag 26. maj 2008 klokken 22:00
Hvor er den dog helt fantastisk – ville ønske man kunne hækle som dig og med den fart. Fantastisk blog – man bliver helt glad af at læse den – og skøn hund – din lille Oskar – har selv en lille Basil af samme race.. Hilsner fra Ærø
Liselotte - mandag 26. maj 2008 klokken 22:52
I må i gang med at lære at hækle. Det er smaddersjovt :-)
mette - tirsdag 27. maj 2008 klokken 10:31
Skøn! De syregrønne kanter giver lige den rigtige kant :-)
Liselotte - tirsdag 27. maj 2008 klokken 11:55
Tak skal du have, Mette :-)