Slagt en hellig ko

Det ser ud til at lykkes…

lørdag 21. marts 2009 klokken 18:02 · 13 kommentarer · Kreativ, Strik & Hækling

Gud fri mig vel, hvor det tager lang tid at strikke den bort, men den er arbejdet værd. Den bliver en smuk afslutning på den trøje, jeg kun drømmer om lige nu. Borten er ikke spor vanskelig at strikke. Bare langsommelig.

Jeg satser og snor mig. Jeg har slået et temmelig tilfældigt maskeantal op, for jeg vil gerne, at trøjen ender med at være temmelig åben foroven, men den slags er altså svært at beregne, så der er virkelig bare talt knapper, slået op og strikket derud af i blinde. Det ser ikke helt håbløst ud.

Jeg er gået i gang med bundfarven, som er en underlig, lys muldvarpefarve. Bedre formår jeg ikke at beskrive den, men jeg kan lide den og det er trods alt det vigtigste.

Alt garn er fra lageret. Restegarner til bærestykket og Cascade til resten. Uhm, som det er en fornøjelse at lade masker glide af pindene i det garn og dette stykke strik kan fint dele plads med den stærefarvede Amelia, som også vokser støt. Det er godt at have lidt at skifte med afhængig af humøret.

Del på Facebook

13 kommentarer indtil videre ↓

  • Irene Aagaard

    Så flittig du er med at strikke trøjer/cardigans, men de er også rigtig gode til den dejlige forårstid vi går i møde. Kommer der lidt mere info om, hvordan du strikker borten ? Den ser vældig spændende ud, og sommetider er det rart med lidt variation af ribborter.
    God (strikke)aften !
    Jeg er i gang med Decimal fra Knitty spring 2009 – den er også sjov at strikke.

  • Annette

    Den bort ser virkelig interessant ud – gad vide hvordan man gør!!!!

    Det er nogle fantastiske lækre trøjer du strikker – det gir´god inspiration – tak for det…..:-)

  • Anette

    Den ser rigtig lækker ud – er spændt på at se den færdig

  • Smurfa

    Den trøyen ser virkelig spennende ut med den borden, håper du får tid og overskudd en dag og vil forklare oss “fantasiløse” hvordan du gjør det;-) Kjempelekre farver sammen- hvilke knapper har du tenkt å bruke?
    Er denne trøyen strikket ovenfra og ned som cirkacardiganen din?

    Jeg må innrømme at jeg har blitt en fæl copycat av å se her inne, men jeg bor jo i Norge, så det er vel liten mulighet for at vi støter borti hverandre. Tusen takk for at du deler din kreativitet med oss og ha en kos weekend med mann,dyr og barn:-))

  • Nicole

    Suk hjerte brist ikke !

    Mon jeg får lært det en skønne dag at bare kunne slå op og strikke der ud af ????

    Man må aldrig opgive håbet – så jeg nyder i stedet for at kigge dig lidt over skuldren her.

    God hyggeweekend til dig og dine !

  • flinkonella

    Knapperne Liselotte, dem er eg helt vilde med og så læder…..de er spændende.

  • jeanette hegaard

    Det ser ski… godt ud med den bort – WAUV.

  • rosa

    Du er dyktig : ) Jeg blir imponert hver gang du sier du “bare” slår opp noen masker også strikker du ut fra ditt hode. Strikker mye men er HELT avhengig av mønster… Du inspirerer…takk : )

  • fisefornem Pernille

    Det ser SÅ godt ud! Lækre farver!

  • Marianne

    Hvor er det simpelt og smukt – og farver spiller godt mod hinanden – jeg venter i spænding på det færdige resultat.

  • Kari

    God morgen!
    Trekkfuglene har landet på mitt kjøkkenbord :o)

    Jeg har spart dine fugler til våren, og jeg koser meg med å klippe de til denne rolige morgenstund.

    Tusen takk for at du deler!

    Klem fra Kari*

  • Liselotte

    Jeg synes, at det ser lovende ud foreløbig, men vi får se, for man kan jo aldrig vide ;-)

    Jeg strikker videre fuld af fortrøstning :-)

  • Vævestrik - hvordan? | Slagt en hellig ko...

    [...] laves millioner af varianter over teknikken og det er rigtigt sjovt at eksperimentere med, men til trøjen med det farverige bærestykke, har jeg ladet mig inspirere kraftigt af Isagers model [...]

Læg en kommentar

Compression Plugin created by Jake Ruston - Sponsored by Waste Oil Heater.

Jimmy