På en sommerdag

Sikke en vidunderlig morgen. Måske er den ikke solrig og måske er den ikke varmere, end man kan nå at skutte sig, men på en sommerdag i juli, hvor bierne flittigt flyver til og fra og jasminen sender duftspor i alle retninger, skulle man være et skarn, hvis man ikke kunne lade sig gribe af øjeblikket. Kaffen ventede på terrassen og minutterne i morgenluften gjorde godt.

Huset er stille. Vi har ferie. Vi skal arbejde lidt, men vi er langsomt ved at vende verden, så den kommer til at handle om ferien, som venter lige om hjørnet. Der er forberedelser at gøre og praktisk indkøb at overstå. Der er pakker ind imellem. Der er tøjvask, overraskelser over ikke at kunne finde badetøjet fra sidste år, svedeturene over ikke at kunne finde kørekortet og øjeblikket, hvor alting falder på plads. Der er forventningens glæde. Der er mor, som allerede lægger planer for de uger, hvor hun og Oskar skal boltre sig i haven og på terrassen, som de plejer. Der er formaningerne om ikke at forkæle ham for meget og forbud mod at give ham mad ved bordet. Der er sommer. Det passer min sjæl.

Relaterede skriv

28 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    6. juli 2011 at 12:36

    Ja, det er et dejligt land, vi lever i, Lupo. Der er god grund til at nyde det :-)

  • Svar
    Lupo
    6. juli 2011 at 10:24

    -og sikke et vidunderligt foto :)

    Vi er allerede derude – i sommerlandet.
    Dog i Danmark i år. Så dejligt!

  • Svar
    Zoe
    5. juli 2011 at 23:54

    Man trækker vejret dybt og ønsker dig så meget held og lykke på din vej. Hvis du vidste hvor stor effekt din blog har på ‘andre’mennesker velfærd og tilstedeværelse i nuet. Du minder os om alt det vi selv burde huske på! Godt jeg har dig :-))w

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      6. juli 2011 at 08:28

      Tak for de dejlige ord, Zoe :-)

  • Svar
    Benedikte
    5. juli 2011 at 23:37

    God ferie, Liselotte :)
    Hvor er det skønt, igen at kunne give mig til kende hos dig. Jeg har fulgt med hver eneste dag fra bølgen blå :)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      6. juli 2011 at 08:24

      Hvor er det dejligt at “se” dig igen, Benedikte og velkommen hjem :-)

  • Svar
    Marianne bentzen
    5. juli 2011 at 21:44

    I ønskes en rigtig rigtig god og helsebringende ferie i det sydfranske.
    Vi har jo aldrig rigtig ferie, eller har vi det altid, men i øjeblikket summer huset af glade børnebørn, der er ved at spise os ud af huset fordi vi kun er vant til at købe ind til 2 pensionister!!!!!! Og vi nyder det hele i fulde drag.
    Kærlige knus
    Marianne

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      6. juli 2011 at 08:28

      Det lyder skønt med børnebørn på besøg, Marianne. Fortsat god fornøjelse med indkøbene ;-)

  • Svar
    Tante T
    5. juli 2011 at 21:19

    I er så seje og arbejdsomme og gode for hinanden.
    Jeg nyder sådan dine beretninger.
    Ønsket om en vidunderlig og velfortjent ferie sendes til dig og dine…

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      6. juli 2011 at 08:27

      Tak Tante T. Vi gør vores bedste og nu glæder vi os sådan til ferie :-)

  • Svar
    Dorit
    5. juli 2011 at 18:38

    Gud, hvor jeg glæder mig til en dansk sommer. Lige om lidt.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      6. juli 2011 at 08:27

      Du kan roligt glæde dig, Dorit :-)

  • Svar
    Birthe
    5. juli 2011 at 10:27

    Jeg har siddet her en dejlig morgenstund med kaffen i koppen og nydt stilheden, inden min 2 ferierende børnebørn vågnede og skaber liv og glade dage i huset.

    God ferie når I kommer så langt.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      6. juli 2011 at 08:27

      Jeg håber, at I havde en vidunderlig sommerdag i går, dig og børnebørnene :-)

  • Svar
    Mette
    5. juli 2011 at 10:18

    Jeg vågnede kl. 6.00 i morges inden huset og vågnede og sad ude på terrassen med en kop kaffe og kiggede på alle mine smukke roser. Det er disse øjeblikke, at livet føles intenst og inderligt, selvom solen ikke lige skinnede var alt perfekt, køligt og smukt.

    God ferie, når du kommer dertil.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      6. juli 2011 at 08:26

      De øjeblikke skal vi værdsætte, Mette og jeg kan høre, at du er god til det :-)

  • Svar
    kreativhobby.dk
    5. juli 2011 at 09:23

    Intet som de dejlige sommer morgner med kaffen ude. Rigtig god ferie til dig og familien :o)

  • Svar
    Eva
    5. juli 2011 at 08:09

    Faktisk er vejret helt perfekt til nydning. Varmt nok til at gå på vandring med kaffekoppen, køligt nok til at man kan planlægge at få lidt fra hånden, varmt nok til at lægge sig på liggestol med strikketøj og tæppe og lade dagen komme, køligt nok til at sætte en plade boller i ovnen. Dansk sommer, når den er venlig.
    God pakning.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      6. juli 2011 at 08:26

      Vejret var helt perfekt i går, Eva, men i dag er solen her også og det er skønt :-)

  • Svar
    Susanne
    5. juli 2011 at 08:03

    Der er ikke noget som stille morgennydning.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      6. juli 2011 at 08:25

      Nej, det er altså bare så dejligt :-)

  • Svar
    Ulla
    5. juli 2011 at 07:58

    Forventninger og forberedelser til ferien er altså noget man ikke skal kimse af. Det er en del af pakken… Skønt…
    Må du ha en dejlig dag<3

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      6. juli 2011 at 08:25

      Forventningens glæde er god brændstof, Ulla :-)

  • Svar
    GitteSP
    5. juli 2011 at 07:34

    Åhhh…. disse stille sommermorgener, man kan skal lede længe efter noget der kan slå dem! Rigtig god fornøjelse med pakkerne og ferieforberedelserne i dag :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      6. juli 2011 at 08:25

      De morgener er så dejlige, Gitte. De skal nydes :-)

  • Svar
    KirstenK
    5. juli 2011 at 07:32

    Hav en rasendes god sommerferiedag…

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      6. juli 2011 at 08:24

      Den endte i pakker, Kirsten, men tiden var givet godt ud. Nu er vi ved vejs ende og kan endelig vende fokus mod ferie :-)

    Tak for at du gør det endnu sjovere at læse med herinde :-)