En af de fredage

Fredag smuldrede mellem fingrene på mig. Jeg skulle holde tidligt fri og havde forudset, at jeg kunne komme på handlen. Jeg skulle ind til centrum og spadsere rundt og lade mig inspirere. Jeg skulle have handlet ind til weekendens fødeindtag og jeg skulle kigge efter en gave. Jeg skulle bare lige hjem omkring inden.

Pludselig var det midt eftermiddag og jeg stod stadig inde ved siden af hjalp med udlevering af ordrer til strikkeglade kvinder. Det er altså både sjovt og ikke mindst rigtig hyggeligt at hjælpe til derinde, så det er ikke nogen sur tjans, men en tidsrøver er det altså.

Indenfor igen ville jeg lige gøre klar til at smutte ud i byen, men inden jeg nåede det, dukkede Peter, vores tovholder på byggeriet i haven, op. De sidste aftaler skulle lige på plads, inden byggeriet for alvor starter på mandag.

Peter er en drømmer, ligesom jeg. Da han spurgte, hvad vi havde tænkt os med muddermarken, der engang var have, forklarede vi – og det var med passende resignation og alligevel tro på, at det skal lykkes – at førsteprioritet var at få en jævn plæne. Hvad så bagefter, spurgte han. Det startede en sand lavine af drømme og tegninger, for vi har jo allerede lagt en plan og den indviede vi ham i.

Peter elsker sådan nogle projekter, så han var straks i gang med at komme med input og idéer. Pludselig havde vi overtegnet mere end ét ark papir og Peter var nødt til at gå hjem og tegne lidt på alle vores drømme. Timerne var fløjet forbi og det var forlængst for sent at bevæge sig ud i verden.

Så satte jeg mig ind i sofaen. Nogle timer. Ikke mange, for jeg var så træt. Frygtelig træt.

Lørdag morgen har været stille morgenkaffe, hygge med Oskar og kig til det, der engang var en dejlig have, men nu mest af alt minder om en godt nedtrådt svinesti. Det er godt, at jeg stadig kan huske de drømme, vi delte med Peter i går. Med dem for øje handler det bare om tålmodighed og opsparing. Det skal nok ende godt. Engang :-)