KnitCompanion, din nye bedste ven

Jeg strikker Timberline til Kenneth. At sige, at jeg strikker, er måske at omgås sandheden lidt lemfældigt, for stærkt går det i hvert fald ikke, men der er alligevel blevet et ærme færdigt denne uge, hvor strikning har været begrænset til små, korte øjeblikke med pindene.

Timberline til Kenneth

Når jeg strikker masser af kabler og ud og indtagninger samtidig, er der meget at holde styr på. Normalt ville en blyant og en lille notesblok følge mig trofast, men vi skriver jo 2013, så der er masser af elektronisk hjælp at hente til at holde styr på den slags.

Hidtil har jeg brugt Jknit Pro (fås også gratis). Den holder styr på mine diagrammer for mig.

Jknit

 

Den giver mig mulighed for at flytte en digital lineal op gennem mit elektroniske diagram, så jeg hele tiden kan følge med i hvor langt, jeg er. Sammen med Knit Counter Lite, som er en en simpel rækketæller, har den holdt for i alle mulige og umulige strikkesammenhænge og det har fungeret fint og dejligt, men for længe siden lovede jeg mig selv, at jeg ville fordybe mig i nogle af de strikke-apps, der findes og jeg købte faktisk endnu en, som skulle være yderst avanceret og meget populær. Jeg fik bare fingrene i Jknit først og den virkede jo, så …

Timberline

I mandags så Kirsten, at jeg var i gang med Timberline. “Hvorfor bruger du ikke KnitCompanion til det der?”, spurgte hun og jeg blev hende svar skyldig. Manglende behov, fordi Jknit fungerede og manglende tid til at fordybe mig, tror jeg er forklaringen, men hun fik mig kick-startet og jeg gik i gang med at kigge nærmere på KnitCompanion.

Ved første øjekast så det helt uoverskueligt ud, men forstår man engelsk til hus-behov, er app’en pakket med gode, simple instruktionsvideoer og der gik ikke mere end en halv time, så havde jeg sat Timberline op i systemet. Det kan gøres meget hurtigere. Til morgen har jeg – for anden gang nogensinde – sat endnu en opskrift op i KnitCompanion og det tog mig måske 7-8 minutter inklusive alt, så var jeg klar til at strikke.

KnitCompanion

Det kan blive sådan lidt teknisk og strikke-nørdet at forklare, hvorfor jeg er så begejstret for KnitCompanion, for den kommer til at lyde frygteligt avanceret, men er ganske enkel og så absolut helt genial. Den får min varmeste anbefaling.

KnitCompanion kan huske alt for dig. ALT! Du skal bare hente din opskrift ind i app’en i pdf-format, så er du klar.

Hvis du vælger at bruge alle de funktioner, der er tilgængelige, kan du bede app’en huske det hele for dig og du vil aldrig mere blive i tvivl om du huskede en udtagning eller hvor du er nået til i et indviklet diagram. Du vil altid huske dine indtagninger og uanset hvor mange instruktioner der er knyttet til en pind, kan de gives til app’en som sørger for, at du husker hver eneste.

Timberline

I eksemplet med Timberline har jeg f.eks. klippet ærme-diagrammet til (det gør man med et simpelt værktøj i app’en) og her fået et tydeligt diagram med rækkemarkør (KnitCompanion laver alt det her for dig, så du skal ikke kunne noget som helst andet end flytte en markør på skærmen), som er enkel, overskuelig og nem at flytte med et enkelt tryk på en knap. Jeg skal gentage de 16 rækker mønster 18 gange, så det tæller KnitCompanion løbende for mig.

Samtidig med gentagelserne af pindene skal jeg lave udtagninger på hver 6. pind. Det holder KnitCompanion styr på. Når jeg når til en af udtagningsrækkerne, popper en lille besked op på skærmen og fortæller mig, at jeg skal huske udtagningerne. Jeg kan ikke flytte videre til næste række, før jeg aktivt har trykket den lille besked væk og derfor er der ikke risiko for at glemme.

Jeg kan bede app’en huske maskeantal, rækker og/eller ud- og indtagninger, som jeg har brug for det. Det hele tastes bare ind med et par enkle greb. Jeg kan farve-markere bestemt maskeantal i mit diagram, så lange stræk med glat, som kan være svært at tælle uden at måtte sætte fingeren på og følge maskerne på skærmen, kan få bestemte farver efter antal og så videre …

Øverst har jeg fuld oversigt over samtlige sider i opskriften og dermed nem adgang til at skifte mellem siderne, som jeg har behov for det. Irriterer det, kan det lukkes.

Nederst er mine diagram-forklaringer. Dem har jeg også klippet ud fra opskriften, forvandlet til forklaringer og dermed lagt dem ned i dette vindue. Jeg kan have så mange forklaringer, som jeg har lyst til. Jeg skifter mellem dem ved at trykke på knappen med nøglen på. Gider jeg ikke se på dem, kan de også – med et enkelt klik – gemmes væk og hentes frem ved behov.

Jeg kan lægge noter ind overalt i opskriften enten i form af tekst eller små talebeskeder/videoer, hvis jeg har lyst til det. Jeg kan bruge rækkemarkører også i mine tekstbaserede opskrifter. Jeg kan følge webinars online, hvis jeg er ny og usikker. Jeg kan alt, hvad jeg kan forestille mig at få brug for, når jeg vil gøre det nemt for mig selv at følge en opskrift.

KnitCompanion er en af mine dyreste app’s. Jeg betalte 129 kroner for den, men det ser ud til, at den lige nu koster 65 kroner. Måske du skulle overveje det? Den får i hvert fald min absolut varmeste anbefaling. Tak Kirsten, for at sparke mig i gang :-)

Relaterede skriv

31 kommentarer

  • Svar
    Hanne
    16. juli 2014 at 11:04

    Jeg kan ikke finde ud af at indstille størrelsen på maskemarkør og rækkemarkør i knitcompanion.
    Nogen som kan hjælpe?

  • Svar
    Mette
    25. august 2013 at 12:51

    Jeg gad godt strikke noget mere, men jeg synes at strikkeopskrifter er noget af det mest indviklede i verden. Måske jeg skulle prøve de der apps? 

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    25. august 2013 at 09:58

    Hvor er det godt at se, at I hjælper hinanden herinde, når jeg har travlt ude i det virkelige liv :-)

    Jeg er meget glad for denne app og jeg kan se, at de udvikler på at gøre den tilgængelig på Android også :-)

    • Svar
      Ingrid
      25. august 2013 at 16:41

      DET glæder jeg mig til….menhvor kan du se det ? Så jeg selv kan holde øje  !
      Igen solskinshilsener…sikke et dejligt vejr det er i dag…er lig ekommet hjem fra en skøn sommerfrokost i det grønne :)
      Ingrid

  • Svar
    Gitte k
    25. august 2013 at 09:04

    Tak for tippet, var også heldig at få den helt gratis, nu skal der så bare bruges lidt tid, så jeg helt kan finde ud af hvad den kan.

  • Svar
    Eva_O
    25. august 2013 at 08:32

    Lisbeth Vissing: Jeg kan anbefale dig, at du opretter en Dropbox konto, så bliver det rimelig simpelt at overføre opskrifter. App’en henter du i iTunes. Hvis ikke du ved, hvad en Dropbox konto er, kan det nemmest forklares som et personligt arkiv “oppe i skyen”, som du til hver en tid kan tilgå – uanset hvor du er – via Wifi eller mobiltlf. Jeg havde i forvejen samlet en del strikke opskrifter i min Dropbox, men selvfølgelig ikke lige den jeg har gang i lige nu. Den blev hurtigt scannet ind og ovf. til min dropbox og vupti, så var den tilgængelig i KnitCompanion. 
    Hjælp funktionen i KnitCompanion er forøvrigt rigtig god. Jeg har i hvert fald endnu ikke fundet den hjælp, jeg havde brug for. :-)

    • Svar
      Lisbeth Vissing
      25. august 2013 at 08:37

      Hej Eva, tusind tak for dit hurtige svar. Nu kom jeg da et skridt videre. Jeg har dropbox, men er vidst ikke blevet helt fortroligt med det endnu. 
      Det må jeg gøre noget ved.
      tak for hjælpen.
      hilsen Lisbeth V.

  • Svar
    Eva_O
    25. august 2013 at 08:23

    Sad i en sen aftentime i går og læste dit indlæg om KnitCompanion. Da jeg er lidt en app nørd, måtte jeg selvfølgelig straks ind og hente den. Puh, det blev sent inden jeg kom i seng, for det var da alt for spændende. Jeg måtte straks i gang med at pdf’e mit nuværende projekt, så jeg kunne få det lagt ind i app’en. Hvor er det smart og overskueligt. Tak for tippet Liselotte… :-) Og du har ret – den fulde version koster i øjeblikket kun 65 kr.
    God søndag til dig…

  • Svar
    Lisbeth Vissing
    25. august 2013 at 07:34

    Den lyder genial, den nye app. Men jeg tror lige jeg bliver ved min jknit pro, lidt endnu.
    jeg har problemer med at lægge opskrifter ind. Har vidst ikke lige set “lyset” endnu, men jeg er heller ikke nogen ” nørd” til computer.
    så måske du, Liselotte, eller en af i andre kan hjælpe mig med tip og fif eller links til hvordan.
    jeg har Ipad og Iphone, og en scanner. Så, hvordan er det lige jeg gør? Altså hvis det er en opskrift fra en bog?
    Med håbet om lidt hjælp, sender jeg en
    Knuser fra mig.

  • Svar
    Marianne
    24. august 2013 at 20:55

    Tak fordi du deler – den må jeg da også have kigget på . den anden app.,fik jeg jo også kendskab til gennem dig ????

  • Svar
    Helle
    24. august 2013 at 17:49

    Kan nogen andre finde strikkeværktøjer til android? Har lige skiftet fra iphone til androiden – og skal altså lige vænne mig til, at der ser ud til at være en del apps’er man ikk sådan lige kan finde/købe…? 
    Ville ellers gerne afprøve den beskrevne….
    Helle

    • Svar
      Karin
      29. august 2013 at 15:21

      Jeg ville også gerne vide hvad den hedder i androiden, er ikke så skrap til engelsk, men er da nysgerrig. :-)

  • Svar
    henriette hald
    24. august 2013 at 16:37

    Nu kan det bare ærgre endnu mere, at jeg er småblind og “kun” har min mobil hihi. Det er lige småt nok at bruge app’en på den, men noj hvor er det bare smart alt det du siger den kan. Får ihvertfald lyst til kabelstrik igen, og jeg forestiller mig at den også vil være super til flerfarvestrik, som jeg endnu har til gode at mestre :-)
     
    Rigtig god lørdag derude i det smukke nye minihus
    Kh Henriette

  • Svar
    Annegrete Olesen
    24. august 2013 at 16:32

    hej 
    jeg bruger Jknit pro og det er Ok Hvordan får man en opskrift konverteret til PDF hvis den ikke er i det format ?. Det har jeg problemer med.
    Kh Ag 

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. august 2013 at 09:57

      Tja, der vil jeg tro, at du skal scanne den ind og gemme den i det format, Annegrete :-)

  • Svar
    Sarah
    24. august 2013 at 16:30

    Jeg har lige hentet app’en ganske gratis i AppStore – men om der så mangler en masse værktøjer tør jeg ikke sige. Men den kostede gratis, og nu skal den da undersøges nærmere….

    • Svar
      Sarah
      24. august 2013 at 16:32

      Og sikke langsom jeg er – det har Tine jo allerede gjort! Men ingen reklamer Eller andet gøgl….

  • Svar
    Tine Fuks
    24. august 2013 at 14:56

    Har lige hentet app’en til 0 kr. Som i gratis….. Mon den er spækket med reklamerbog lign!? 

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. august 2013 at 16:24

      Mon ikke det er light-udgaven med reklamer og knap så mange muligheder, men den er altså en rigtig god introduktion til app’en :-)

  • Svar
    Lotte christensen
    24. august 2013 at 14:49

    Hej Liselotte. Lige et måske dumt spørgsmål, men hvordan får man opskriften, eks. fra en bog ind i programmet. Det synes jeg ikke lige jeg kan læse. 

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. august 2013 at 16:23

      Du skal have opskriften tilgængelig i pdf-format, som jeg vist også skriver i indlægget :-)

      • Svar
        Lotte christensen
        24. august 2013 at 18:26

        Fandt ud af det!! Havde bare ikke sat mig ordenligt ind i appen. Tak, og tusinde tak for din dejlige blog. Nyder hver dag at følge dit strikkeliv og at du skriver om Aalborg. Min hjemstavn, som jeg flyttede fra i 1991. Heldig bor min familie der stadig, men når man bor i udkants Danmark, så er det fedt at kunne følge lidt liv deroppefra. 

  • Svar
    Cille - TheFunkyFox
    24. august 2013 at 13:31

    Må jeg have vist min mor – så er der ingen undskyldning for at strikke svære mønstre :-) og hvor er det smukt det du er i gang med!

  • Svar
    Grethe
    24. august 2013 at 13:10

    så er der lige det der I-thing, som mangler her i huset, hvor jeg bruger Android.

  • Svar
    Ingrid
    24. august 2013 at 12:27

    GENIALT!  …og flot beskrivelse.
    Jeg venter stadig på at der laves en tilsvarende app til android så jeg kan få den på min Samsung tablet.
    I mellemtiden henter jeg mit mønster ind i Adobe reader som pdf.fil og det fungerer ……men ikke med
    alle de gode funktioner som jkknit har.
    Men er det dog ikke fantastisk alt det vi kan digitalt i dag ?
    Solskinshilsener Ingrid
     
     

  • Svar
    Anne Stange
    24. august 2013 at 11:42

    Jeg er allerede helt rundtosset  –
    mon ikke det bare går bedst for mig med de sædvanlige metoder :-)
     
    Nej pjat, skal selvfølgelig ha’ kigget nærmere på App’en, måske jeg skulle lægge en islænder derind…

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. august 2013 at 11:57

      Jeg giver gerne mine erfaringer videre, Anne :-)

  • Svar
    Mette G.
    24. august 2013 at 11:17

    Her bruges KnitCompanin også flittigt. Genial app!

  • Svar
    Karine
    24. august 2013 at 11:13

    Så deilig med sånne tips! Dette må prøves! 
    Hihi, fulgte ditt link til AppStore for å kjøpe, og der står det bare “åpne”. Jeg har visst kjøpt den tidligere… :-)
    Da er det jo bare å sette igang! Takk for dytten! 
    Ha en strålende dag!
     

  • Svar
    Christina
    24. august 2013 at 11:04

    Tak for en god introduktion! Den app skal da prøves en dag. Da jeg for tre år siden strikkede min søns dåbskjole, hvor hver pind (på 425 masker) tog en halv time at strikke pga. de mange ind- og udtagninger, sørgede jeg altid for at strikke en pind færdig, før jeg lagde strikketøjet fra mig for ikke at kløjs i mønstret, når jeg genoptog strikningen. Blyanten fulgte mig trofast gennem hele opskriften, og det gik fint, men jeg skænkede ikke en tanke, at det kunne være muligt at overskue en strikkeopskrift på en anden måde. Nu er jeg blevet inspireret til at prøve den optalte app en af de næste gange, jeg påbegynder et strørre strikkeprojekt.

  • Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)