Vinkel Sjal, der koster mig min mentale sundhed

Det er næsten blevet sådan, at jeg hver eneste søndag henter håndarbejdet i stedet for at stå op. Det er omtrent den ypperste luksus, jeg kan forestille mig, når jeg sidder under dynen med kaffe og fjernbetjening indenfor rækkevidde, mens jeg strikker eller hækler. For øjeblikket hækler jeg. Jeg er stadig i gang med dræberen, som jeg så skammeligt har navngivet et ellers rigtig godt design, nemlig Vinkel Sjal af Jeanette Bøgelund Bentzen. Det er bare ved at slå mig ihjel af kedsomhed. Uendelige rækker af halve stangmasker og Liselotte er ikke nogen optimal kombination. Mange andre elsker det. Jeg keder mig, men resultatet ser ud til at være besværet værd …

hverdag 326

Jeg er ved den sidste trekant. Den er jeg startet på fem gange. FEM GANGE! De fire første fordi jeg troede, at det var den helt rigtige farve, jeg havde valgt og hver eneste gang fortrød jeg efter et ganske pænt antal rækker.

Til sidst vidste jeg, at jeg måtte have koral. Det fandt jeg ved Søstrene Grene. Bomuld. Tungt som bare h… og langt fra lige så luksuriøst og let, som den smukke Blackhill CottonWool, som udgør resten af sjalet, men farven var rigtig.

Nu er der håb forude. Jeg mangler ikke mange rækker og selvfølgelig har jeg i en fart bestilt farven koral i vores Blackhill CottonWool. Den kan vi da slet ikke undvære ;-)

Relaterede skriv

25 kommentarer

  • Svar
    Dorte Mose
    4. september 2015 at 14:56

    Hej Liselotte.
    Så har jeg købt opskrift på det skønne vinkel sjal og jeg har lige modtaget det super super lækre blackhill cottonwoll garn med posten :-) Så nu vil jeg lige spørge hvilken størrelse hæklenål du har brugt til dit smukke sjal. Hav en dejlig dag. Venligst Dorte :-)

  • Svar
    Anna
    27. august 2015 at 21:30

    Hej Liselotte

    Jeg skal til at hækle et sjal til min søster, og hun vil gerne have et stribet felt. Hvilket af dine felter (nr.) er det stribede? Jeg kan ikke helt gennemskue det ud fra dit billede. Mvh Anna

  • Svar
    Charlotte Frank
    8. juli 2015 at 09:46

    Kære Lise-Lotte

    Jeg har købt jeres skønne blackhill højlandsuld til mit vinkelsjal. Jeg kunne ikke stå for det fantastiske udvalg af farver i har :) Jeg syntes bare det er vildt svært at få det pænt når jeg skal hækle hstm i bagerste led. Jeg har både prøvet at gå en nål ned og op. Har du nogen fif? Garnet glider jo ikke så let på nålen som ved bomuld/uld.

    MH Charlotte

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      9. juli 2015 at 11:32

      Nej, det har jeg vist desværre ikke, Charlotte, for jeg har ingen problemer med at hækle jævnt og pænt i højlandsulden :-)

  • Svar
    Madam Sand
    25. maj 2015 at 21:47

    Flot sjal, men hverken hækling eller kaffe på sengen er lige mig. God arbejdslyst til resten af projektet :-)

  • Svar
    Pernille
    24. maj 2015 at 20:47

    Jeg håber ikke jeg er alt for besværlig.. Men kan du oplyse hvilke andre farver du har brugt? Så tror jeg nemlig jeg bliver nød til at bestille og prøv at hækle det.. Det er jo ssmukt!

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. maj 2015 at 12:38

      Jeg har brugt Prinsesse Toben (lyserød), Skifer (mørk grå), Flødeskum (råhvid), Lakrids (sort) og Græskar (orange) ud over den koralfarvede bomuld. Jeg tror desværre, at nogle af farverne er i rest-ordre lige nu, men de kommer snart :-)

      • Svar
        Pernille
        25. maj 2015 at 15:00

        Tak for svar. Det er sødt af dig, at du giver dig tid til det! :-) Jeg tror simpelthen jeg bliver nød til at abe dig efter! Det er jo smukt! Satser på at I snart får farverne igen. Kan du også hjælpe mig med, hvor mange nøgler du har brugt af hver farve? Så skal jeg nok stoppe med spørgsmålene.. ;-)

        • Liselotte
          Svar
          Liselotte
          25. maj 2015 at 16:13

          Jeg har brugt et enkelt nøgle af hver farve :-)

  • Svar
    Jeanette hegaard hansen
    24. maj 2015 at 15:52

    Mega Fede Farver !

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. maj 2015 at 17:43

      Tak Jeanette, det er jeg glad for, at du synes, når jeg ellers brokker mig lidt over at kede mig ;-)

  • Svar
    Lone
    24. maj 2015 at 14:33

    Du kæmper meget godt med det sjal – jeg havde nok opgivet.
    Fornylig satte jeg gang i en hæklet cardigan, men efter 10 cm hæklet oppefra opgav jeg. En hel cardigan i stangmasker uden afveksling kunne jeg slet ikke overskue – så – forståelse herfra ;)

  • Svar
    Marianne
    24. maj 2015 at 11:21

    Dejligt med en rolig morgen, sjalet er smukt, og jeg har lige downloadet mønsteret. Jeg vil lave det i cottonwoll, mit favorit garn, men et lille spørgsmål, enkelt eller dobbelt garn. Fortsat god pinse, håber I får solen at se i Danmark

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. maj 2015 at 12:39

      Enkelt garn og nål nummer 3 :-)

      • Svar
        Matianne
        24. maj 2015 at 13:22

        Tak for det, og ganske rigtigt vi mangler coral og andeæg ( sart lys blå) i kollektionen.

    • Svar
      Jette
      25. maj 2015 at 08:18

      Høflig forespørgsel til sjals opskriften
      Hvor kan vi download denne ?
      Herlige pinsehilsner

      • Liselotte
        Svar
        Liselotte
        25. maj 2015 at 12:33

        Der er link i indlægget ovenfor, Jette :-)

  • Svar
    Dorthe
    24. maj 2015 at 10:55

    Nej hvor er det sjal egentlig ret lækker, har kigget på det nogen gange..og du har da fuldkommen ret i at koral er en farve vi absolut ikke kan undvære i cottonwool serien. go pinse

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. maj 2015 at 12:34

      Det er da en uundværlig farve ;-)

  • Svar
    Grethe Knapp
    24. maj 2015 at 10:31

    Super flot sjal. Ville slet ikke kunne strikke i sengen – måske hækle, men det gør jeg ikke så meget i, men jeg kan godt. Strikker tæppe i sokkegarnsrester til mit 11 årige drengebarnebarn. Han elsker de glade farver. Rigtig god Pinse

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    24. maj 2015 at 10:21

    Jeg øver mig i IKKE at vælte ud af sengen og have travlt med at starte dagen, fordi det er sundt for mig lige i disse år, at jeg er lidt langsom. Det går faktisk temmelig godt, hvis I spørger Kenneth, som nyder, at jeg ikke vækker ham med skramlen fra opvasken, støvsugeren og vaskemaskinens rumlen inden han for alvor er klar til at indtage verden ;-)

  • Svar
    frnielsen
    24. maj 2015 at 10:18

    PS – det er nogle rigtig flotte farver, du har valgt :)

  • Svar
    Lene
    24. maj 2015 at 10:18

    Og det med sengehækling lyder da som en god mental øvelse, pøj pøj med færdiggørelsen. Og god søndag til jer.

  • Svar
    frnielsen
    24. maj 2015 at 10:18

    Jeg har slet ikke haft modet til at starte på det sjal, men en dag så …
    Vi er meget forskellige – det eneste (når man ser bort fra det andet) jeg gider lave i sengen er at læse.
    I morges var jeg oppe og ude kl. 4.30, men lå så i sengen til kl. 6.30 – nu er jeg træt og det trækker vist op til lidt sovning midt på dagen, der er jo heller ingen sol at nyde.
    God søndag til dig og dine.

  • Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)