Jeg drømmer om Alaska og Yukon

Jeg drømmer om Alaska og Yukon. Nogle dage mere end andre, men altid med en udefinerbar længsel, for i virkeligheden er de to steder slet ikke noget for mig. Der er – store dele af året – enten meget koldt eller meget vådt og det sidste går an, men det første er jeg ikke gode venner med. Jeg er et af de mennesker, der bryder sammen, hvis du frarøver mig muligheden for varme. Jeg skulle nok have fået lært at gøre ild, hvis jeg var født ind i en tid, hvor det var en forudsætning for varme, for jeg bliver grådlabil og irriteret, hvis jeg fryser. Alligevel tiltrækkes jeg af disse nordlige territorier og jeg sluger alt, jeg kan finde om livet ude i vildmarken. Jeg fascineres af det.

Jeg drømmer om Alaska og Yukon. Nogle dage mere end andre, men altid med en udefinerbar længsel, for i virkeligheden er de to steder slet ikke noget for mig.

Naturen er utrolig smuk, nådesløs og oprindelig og jeg tiltrækkes af den. Jeg er vild med de store vidder, de dybe skove og muligheden for at forsvinde for omverdenen. Nogle dage er jeg eneboer og mærker tydeligt, at dele af mig ville trives med det afsides og stille liv, der leves derude på kanten. Andre dage er jeg mere selskabeligt anlagt, men jeg skræmmes aldrig af tanken om, at jeg skulle leve uden særlig meget menneskelig kontakt. Jeg trives med det stille liv, hvis altså jeg bor sammen med Kenneth, Oline, Oskar, mor, Annemette, Heidi, Thomy, Jan, Gitte, Pia, Helle, Ella, Anne …

Jeg ville savne min familie og mine venner noget så forfærdeligt og derfor er sådan et liv også af den grund urealistisk, men det forhindrer mig ikke i at nyde alle de skønne tv-produktioner, jeg overhovedet kan finde rundt omkring. En af de mere farverige af slagsen er Alaskan Bush People. På trods af den åbenlyse instruktion og det ind imellem kunstigt skabte drama, er jeg optaget af at følge deres liv i Bear Town, deres selv-byggede kongerige i nærheden af Chichagof Island.

Min favorit er Bear Brown, den utilpassede, skæve, livlige og skøre Solomon, som oftest virker som en sorgløs sjæl, som åbenlyst er helt sin egen. Han er totalt overdrevent underlig og jeg elsker det! Han er virkelig min favorit og desværre ikke ham, vi ser mest til, men jeg holder nu af at lade mig underholde af familien uanset på trods af det åbenlyst kunstige og overdrevne setup.

Mine andre guilty pleasures i rækken af udsendelser, som har Alaska til fælles er Alaska, The last Frontier & Edge of Alaska, men den absolutte favorit er The Last Alaskans. Jeg holder meget af netop den serie, fordi den virker mere autentisk end de andre. Den virker mindre indstuderet. Mere ærlig. Det er sikkert også bare blændværk, men det er sådan, jeg oplever den.

I dag er jeg ingen eremit. I dag hygger jeg mig stort med alle her i Garnudsalg. I går havde jeg en dag hjemme. Alene. Helt alene. Det passer mig godt med skift mellem det sociale og alenetid. Den falder mig aldrig lang. Aldrig. Jeg kan sagtens trives i eget selskab. Jeg nyder det og jeg elsker stilheden. Jeg elsker at dagdrømme. Det er nok det, jeg gør, når jeg indtager imponerende store portioner af tv, der handler om livet i Alaska.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

13 kommentarer

  • Svar
    Kat
    26. marts 2017 at 21:40

    Jeg smutter en tur til Alaska til sommer, for at se på bjørne og ørne.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      27. marts 2017 at 18:30

      Åh, jeg er misundelig! Jeg håber, at du får set alt det, du drømmer om at se deroppe :-)

  • Svar
    Cecilie
    24. marts 2017 at 04:41

    Ej hvor sjovt du lige droemmer om Alaska, for der bor jeg :) Det er rigtigt at vinteren er lang og kold, men sneen goer den smuk og udholdelig og sommeren er 24 timers sollys og 20-30 grader. Og saa er der masser af tid til at strikke…www.alaskainspired.blogspot.com

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. marts 2017 at 13:57

      Jeg skyndte mig over på din blog, Cecilie og allerførst tillykke med lille Una. Du har fået en ny læser og jeg elsker alle dine indlæg med billeder, som kan give mig en lille fornemmelse af livet i Alaska :-)

      • Svar
        Cecilie
        24. marts 2017 at 21:18

        Ej tusind tak! Du siger bare til hvis du skal have gode raad om at rejse herover!

  • Svar
    Catarina
    23. marts 2017 at 19:18

    Dejlige drømme du har :-D

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. marts 2017 at 13:55

      Ja, de er altså ikke så tossede :-)

  • Svar
    Gitte
    23. marts 2017 at 17:13

    Jeg er facineret af bjergbestigning… Læser bøger, artikler osv i læssevis men ville aldrig indlade mig på det selv. Jeg holder af naturen, men vandreture er fint med mig.
    Sjovt at man sådan kan lade sig rive med på noget, som man i virkeligheden ikke kunne/turde

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. marts 2017 at 13:55

      Ja, det er virkelig sjovt, men det er godt at have drømme og ønsker for sig selv og måske er det, hvad det handler om. At man gerne ville være sådan en, som kunne alt det, man drømmer om. Jeg ville i hvert fald gerne kunne overleve i Alaska alene på mine færdigheder :-)

  • Svar
    Randi Borup Jensen
    23. marts 2017 at 14:47

    Dine blogindlæg giver mig ofte grund til eftertanke og minder mig om ting, jeg ellers ikke lige tænker over – idag ingen undtagelse
    Alaska vil absolut ikke være noget for mig, jeg tiltrækkes såmænd heller ikke af det – men jeg kom til at tænke på det underlige i, at jeg tiltrækkes i den grad af Middelhavslandene og det til trods for, at jeg slet ikke har det godt med for meget varme – jeg skal helst ikke derned, når temperaturen er på sit højeste. Ligesom jeg altid har været tiltrukket af bjerge, tiltrods for at jeg i den grad har højde skræk, den skræk har jeg delvis overvundet i Østrigs bjerge – jeg kører gerne med bjergbanet og jeg elsker synet, når vi kommer op i højderne – men jeg er stadig ved at dø af skræk, når jeg står på trappestigen herhjemme i køkkenet

    God dag og aften i Garnudsalget – jeg er ærgerlig over, at jeg var for sent ude med tilmelding til dit farvelære- kursus i aften

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. marts 2017 at 13:53

      Det er virkelig morsomt, som vi ind imellem trækkes i retninger, vi ikke ser logikken bag, men det er vel bare sådan. Bjerge elsker jeg. Jeg vil så gerne holde ferie i bjerge. Lang ferie med udsigt og frisk luft. Strikke siddende på et grøn skråning med kig ned i en smuk dal. Det er en af mine drømme :-)

  • Svar
    Lisbeth
    23. marts 2017 at 14:39

    Vi havde vores drømmetur til Alaska sidste sommer, og det var aldeles fantastisk. Vejret var suverænt, 30 grader de fleste dage, og ud af 14 dage havde vi en dag med overskyet og småregn, så vi var heldige. Vi startede i Anchorage, hvor vi var 5 dage inden vi tog et krydstogt langs med kysten ned til Vancouver, det var formidabelt smukt. Vi så ørne, elg, hjorte,odder, hvaler, sæl og marsvin. Vi så kun bjørne i et dyrereservat, men flot alligevel. Jeg kan så absolut anbefale en tur på 3 uger, hvor man kører rundt i Alaska. Jeg drømmer om at komme tilbage igen.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      24. marts 2017 at 13:46

      Åh, det lyder simpelthen vidunderligt, Lisbeth.Tre uger i bil gennem Alaska. Åh ja, det gad jeg virkelig godt :-)

    Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)