Hjemmearbejdsdag med stearinlys, te og byger

Det føles som efterår denne morgen. Ikke sensommer, men efterår. Udenfor er gråt og mørkt. Indenfor er stearinlys med til at skabe hygge, for hjemmearbejde kan sagtens forenes med stearinlys, te og ostemadder, så det bliver anretningen, da jeg tager hul på arbejdsdagen.

Hjemmearbejdsdag med stearinlys, te og byger

Der er varer at opdatere, nyhedsbrev at skrive, fotos at tage og i det hele taget masser af opgaver på to-do-listen, som ligger ved siden af min kalender. Jeg starter fra toppen og bevæger mig nedad i takt med, at dagen ankommer og lyset bryder frem.

Hjemmearbejdsdag med stearinlys, te og byger

Pludselig husker jeg, at pauser er godt

Efter et par timers arbejde, starter jeg vaskemaskinen, griber kameraet og går en tur i haven. Pauser er jeg god til at glemme, men i dag husker jeg, at jeg både fysisk og mentalt fungerer bedst med disse små, gode pauser, hvor jeg får mulighed for at koble fra et øjeblik eller to.

Ind imellem bryder solen gennem skyerne, men kun et øjeblik og et par gange afløses den af en mild sensommerbyge.

Måske vi snart skal finde leen frem …

I haven er alting vokset vildt, mens vi har været væk og siden vi kom hjem, har der ikke været tid til meget andet end at trække vejr, spise og sove, så haven bærer præg af både manglende opmærksomhed og begyndende efterår. Jeg holder af det hele.

Jeg strikker lidt med næsen i solen

Jeg tager en kop kaffe med ud. Strikketøjet er også med. Mens Oskar inspicerer og sikrer grænserne omkring Tjørnevang, sidder jeg på kanten af en stensætning og strikker og drikke kaffe, mens jeg snuser til efteråret. Det dufter fantastisk, men allerbedst, når solen skinner.

Et had-/kærligheds-forhold

Jeg elsker efteråret. September er måske en af mine yndlingsmåneder. Skiftet fra sommer over i sensommer for til sidst at ramme efterår er betagende smukt og en eksplosion for sanserne. Farverne skifter. Dufte intensiveres. Naturen afgiver alle sine rigdomme i form af frugter og nødder.

Jeg hader efteråret. November er min absolutte mest forhadte måned. Med duften af muld og trangen til uld på kølige morgener, begynder mine drømme med Alexander. Så snart min næse vejrer efterår, træder minderne og drømmene om Alexander ind i mit liv og overtager min søvn, som i forvejen er sparsom.

Nogle morgener vågner jeg fyldt til randen med varme, ro og et indre fuld af kærlighed og varme. Alexander har været på besøg i mine drømme og det har været fantastisk, men lige så mange morgener vågner jeg grædende med et sæt og husker. Jeg vil ikke undvære én eneste af de efterårsmåneder med Alexander som insisterende optrædende i min bevidsthed.

Livet er både og og ikke om jeg ville sælge de smukke morgener for at slippe for de mørke og tårefyldte morgener. Livet er måske smukkest på de lyse dage, men de mørke perspektiverer og er nødvendige for at huske, at vi kun er her på kort besøg.

Derfor bliver ti minutter i solen med strikketøj, kaffe og duften af efterår i næsen til et af de smukke øjeblikke, jeg gemmer resten af dagen.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

7 kommentarer

  • Svar
    Karina Simonsen
    28. september 2017 at 20:55

    Du beskriver det hele så godt! Sender dig kærlige tanker i jeres sorg. Jeg må også spørge til det aktuelle strikketøj – hvad mon du laver? Det er så smukt og ser fristende ud. Undskylder, hvis det fremgår af en anden post et sted. Så er jeg gået glip af den.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      29. september 2017 at 15:43

      Tak og hvad angår strikketøjet, så skal jeg skrive mere om det senere :-)

      • Svar
        Karina Simonsen
        29. september 2017 at 16:17

        Det ser jeg frem til. :-) God weekend.

  • Svar
    Kaja
    27. september 2017 at 22:29

    Hvor er det smerteligt og samtidigt så godt at læse dine ord om Aleksander, det rammer lige ind der hvor det gør allermest ondt. Livet opleves anderledes og i andre perspektiver, selvom det hele føles så hårdt fordi vi har måttet give slip på et af vore børn.
    Jeg syntes ordne: “Sorg er den kærlighed jeg ikke længere kan komme af med” giver lidt lindring, og bliver til vemod over det der ikke er og ikke kommer til at ske.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      28. september 2017 at 08:06

      Livet ER anderledes og det er vist bare det, vi skal favne og være i med både de glade minder og sorgen over at have mistet. Efteråret er svært for mig. Jeg har altid elsket efteråret, men nu er det også svært at være i :-)

  • Svar
    Anita Jensen
    27. september 2017 at 16:30

    Ååh, hvor du skriver smukt..

  • Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)