Gavetid og slet ikke færdig

Julen er gavetid, så mange er sikkert i gang med eller endda færdige med at finde netop de gaver, de vil glæde andre med. Jeg er ikke færdig. Slet ikke, for tiden er knap og så bliver det sådan, men vi skal sagtens nå det. Det er aldrig sket, at vi ikke er nået i hus med de gaver, vi gerne vil give, så det sker selvfølgelig heller ikke i år.

Vi har været på julegaveindkøb. En enkelt chance bød sig, så vi slog til, men nåede som sagt ikke i hus med dem alle. Det kommer vi.

Gavetid og slet ikke færdig

Jeg vil gerne overraske med mindst én ting

Jeg holder meget af at give gaver. Julegaverne plejer jeg at købe ud fra det anarkistiske synspunkt, at jeg ikke gider give, hvad folk tror, de ønsker sig, men jeg vil gerne give det, jeg mener, de vil blive glade for. Det er jo voldsomt irriterende, men heldigvis er jeg ikke så stædigdum, at jeg ikke skeler til ønsker og synes jeg, at de giver god mening og harmonerer med det, jeg har tænkt omkring gaven, så er der ingen smalle steder. Jeg holder bare af at overraske også.

I år er der – og det er måske en pine for modtageren – en del hjemmelavede julegaver under træet. Siden jeg nåede i mål med de småting, jeg havde planlagt, er jeg gået ombord i vanter. Jeg elsker vanter og jeg bruger dem vinteren igennem, når jeg er ude på f.eks. en tur i skoven. Idéen med vanter i stedet for handsker er jo, at det er luften, der arbejder for dig. Luft holder dig varm.

Jeg er ikke god til det, men det bliver man jo også først med øvelse

Nu er jeg i hvert fald gået i gang med en stak vanter. Det startede med en rest Létt Lopi og udviklede sig til indædt stædighed, for jeg VIL øve mig i flerfarvestrik og med begge farver i hånden på én gang. Ingen hjælpemidler. Kun min egen uformåenhed som partner …

Gavetid og slet ikke færdig

Det er sjovt. Rigtig sjovt faktisk og så er jeg jo bare vild med kartegarner (tusinde tak, Dana, for at give mig de danske begreber), som med deres åbne, lidt rodede udtryk måske ikke er de bedst egnede til sirligog klart defineret flerfarvestrik, men til gengæld fantastiske til netop f.eks. vanter, hvor mængden af luft er afgørende for, om de varmer optimalt.

De ligger på rygraden

Jeg har livslang erfaring i at strikke vanter. Jeg gør det bare. Jeg bruger ikke opskrift, men har i strikke-rygsækken en helt færdig idé om maskeantal afhængig af garn og pinde, inden jeg starter. Tommelen varierer jeg. Nogle gange laver jeg kile. Andre gange laver jeg den “norske” tommel. Jeg ved ikke, om den måde at strikke tommelfinger på har et navn, men jeg kalder den selv, den norske tommel, fordi jeg har lært at strikke den for mange år siden, da jeg strikkede usandsynligt mange norske vanter (ikke nær så flotte, som disse, men med samme tommelfinger).

Gavetid og slet ikke færdig

Du kan jo strikke en tommel med de fineste mønstre, men …

Denne tommelfinger er nem at have med at gøre, når man strikker flerfarvestrik. Det er muligt at strikke de fineste mønstre ind i tommelfingeren også – og det helt uden at skulle forholde sig til et mønster, der skal passes ind med evt. ind- eller udtagninger, hvis man f.eks. laver kile. Jeg strikker den dog bare ensfarvet, for jeg har rigeligt at se til med ikke at stramme garnet for meget, når jeg strikker “hovedvanten”, så tommelfingeren ender som mit lille fristed, hvor jeg bare kan strikke løs ;-)

Man indstrikker bare en rest garn over de masker, man senere vil strikke tommelfinger over, flytter maskerne tilbage på pinden og strikker videre, som om ingenting er hændt. Senere piller man så restegarnet ud og strikker videre på tommelfingermaskerne. Det er noget af det nemmeste :-)

Gavetid og slet ikke færdig

Jeg har foræret mig en fridag og jeg nyder den

Jeg strikker tommelfingre i et par lige nu, hvor jeg også nyder en kop kaffe og udsigten til et solrigt Gug. Jeg har foræret mig selv en fridag. I morgen går det atter løs, men lige nu må jeg sidde og strikke og hygge og bare glæde mig til, at Kenneth kommer hjem fra torvet med skønne indkøb og vi herefter kan pakke os ind i uld og gå en tur i Ådalen med Oskar, som sikkert ikke gider, fordi der er koldt udenfor og han ikke længere er så nem at begejstre, når det gælder kulde.

Måske jeg mangler endnu en julegave, som skal være en hundesweater, inden jeg er færdig. Jeg tror det da næsten :-)

Glædelig decemberlørdag derude ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

14 kommentarer

  • Svar
    Gunvor
    17. december 2017 at 13:40

    Jeg elsker også vanter. Den metode du kalder norsk tommel er vel nærmest en pendent til “afterthought heel”. Man kunne måske kalde den “afterthought” tommel. Jeg mener også strikke-guruen Elisabeth Zimmermann har omtalt den. Hun var en stor fortaler for at ting skulle strikkes nemmest muligtsuperflotte handsker, de ser helt perfekte udJeg har også et lidt anstrengt forhold til flerfarvestrik. Jeg må nok sige jeg er ikke kommet dertil, at jeg synes det er sjovt endnumåske sker det en dag

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      17. december 2017 at 17:20

      Elisabeth Zimmermann bruger også denne metode. Hun er skøn. Jeg forstår alt, hvad hun skriver, for vi ligner tilsyneladende hinanden i tilgangen til strik (og livet) og det er herligt, når man finder fæller, men det er også godt at lade sig udfordre ind imellem – og det er præcis det, jeg gør, når jeg strikker flerfarvestrik. Jeg øver mig med års mellemrum og bliver bare aldrig rigtig bidt af det, fordi det går for langsomt til mit temperament ;-)

  • Svar
    Marianne
    16. december 2017 at 22:15

    Savnet dine skriverier:) Fine vanter, de vil bringe lykke og varme. Ja en lille hunde frakke til vovsen vil også være godt. Det lille dejlige dyr skal ikke fryse. Har selv 3 små. Og hunhunden er lille og fin og har hundefrakke på når det er koldt:)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      17. december 2017 at 11:41

      Jeg tror ind imellem, at livet er ved at rende fra mig, for det er sørme svært at følge med, Marianne. Der er meget at gøre, men nu var der små åndehuller igen og så er det med at få sat ord på noget af alt det, der faktisk sker i kulissen :-)

  • Svar
    Annie hartvig
    16. december 2017 at 19:25

    Altså hvis ikke Oskar skal ha en flot fair isle hunde sweather hvilken hund skulle så

  • Svar
    Mia mezin
    16. december 2017 at 18:46

    Ej hvor er dine vanter fine
    Kan du anbefale en opskrift der minder om dine?

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      17. december 2017 at 11:31

      Som du kan læse, så gør jeg desværre ikke en hel del i opskrifter på vanter, så der kan jeg desværre ikke hjælpe dig, Mia :-)

  • Svar
    I.M.Kielland
    16. december 2017 at 16:36

    Nydelige votter, og vakker gaveinnpakning!

  • Svar
    Kaja
    16. december 2017 at 14:07

    Dine vanter ser så skønne ud, men jeg bærer rundt med en trauma fra skoletiden, hvor vi skulle strikke vanter og det fik jeg ikke UG i.
    Måske – måske ikke :)
    God julelørdag til jer.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      16. december 2017 at 14:36

      Det er så ærgerligt med de der stramme, nedgørende håndarbejdslærerinder, nogle af os har mødt. Jeg nåede heldigvis at få en lærer, som forstod at sætte fantasien fri og give os friheden til selv at skabe :-)

  • Svar
    www.randiglensbo.dk
    16. december 2017 at 13:27

    Sådan et par rigtige vanter føles nemlig meget varmere end handsker – og de vanter, du strikker, ser helt skønne ud. Jeg er sikker på, at dem, der får sådan et par vanter til jul, bliver superglade for dem :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      16. december 2017 at 13:33

      Det håber jeg, Randi, men vi får se :-) og ja, vanter er bare nummer et, hvis man vil holde varmen :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)