På visit i Haven i Hune – og så på en gråvejrsdag

På visit i Haven i Hune - og så på en gråvejrsdag

Det var en dag med gråvejr

Vi har været i Haven i Hune. For længe siden. Næsten. Det føles i hvert fald sådan. Det var en dag med gråvejr og hvem husker lige sådan en? Ikke mig, men virkeligheden er altså, at for et par uger siden, var der gråvejr en lørdag, hvor vi tog den helt store tur omkring Hune og omegn.

Vi var faktisk hele familien bestående af Kenneth, Oline, Mikael, mor, Annemette og Heidi… altså foruden mig, sagde hunden, afsted for at hygge igennem med først sandskulpturer og siden haveliv med masser af oplevelser begge steder.

Lidt barn er hun altså stadig, vores ellers så voksne datter og jeg elsker, at hun giver sig selv lov til at lege. Hendes mor er på samme måde ret glad for at fjolle, lege og have det sjovt.

Sikke en skøn oplevelse

Efter parken gik turen lidt hen ad vejen til Haven i Hune. Jeg havde glædet mig, for det er efterhånden mange år siden, jeg første gang sagde højt, at den ville jeg gerne se. Det skete så først nu, men sådan tager ønsker nogen gange tid om at gå i opfyldelse.

Vejret har jo været alt for godt

Jeg elskede haven. Mor havde glædet sig til at vise os haven og var lidt skuffet, fordi så meget forlængst var afblomstret, men vejret er jo alt for godt i Danmark i år. Ikke at det gjorde mig det mindste. Jeg fik en kæmpestor oplevelse ud af besøget i haven. Der er så meget at opdage og jeg elsker at gå på opdagelse.

Jeg fik en masse lyst til at gå hjem og skabe endnu flere rum i vores egen have, men så mindede jeg mig selv om den ed, Kenneth og jeg har svoret sammen. Enkelhed… enkelhed… og enkelhed. Minimalt at passe gør maksimalt at nyde, så vi downsizer alle steder. Også i antal pasnings-krævende elementer i haven. Det går godt.

Måske bare lige et lille espalier eller to …

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

8 kommentarer

  • Svar
    Torben Schmidt
    26. juli 2018 at 00:34

    Hej Liselotte!
    Efter en længere pause er jeg begyndt at læse med igen. Dejligt at du stadig skriver herinde. Jeg har savnet at følge med på din blog. Men har desværre haft så meget andet og se til. Så’n er livet jo.
    Glæder mig til fortsat at følge dig.
    Mvh. Torben

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. juli 2018 at 16:11

      Velkommen tilbage, Torben :-) Livet har det med at variere med tid og overskud, men jeg er bare glad for, at du er tilbage :-)

  • Svar
    Lene
    25. juli 2018 at 18:34

    Jeg har kun set den sammen med min mor og far, og det er så en del år siden kan jeg regne ud. Min mor døde jo for ti år siden. Jeg gad godt se den igen, men ikke i år, jeg vil se den, når den er i fuld blomst, måske skulle vi lave en lille havetur sammen og så huske hinanden på, at enkelthed i egne haver giver plads til at nyde andres haver :-)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. juli 2018 at 16:07

      Det skal vi i hvert fald, Lene. Det ville jeg elske :-)

  • Svar
    Fríða
    25. juli 2018 at 16:32

    nöj, det ser ud som en dejlig udflugt.

    jeg ved ikke om du kan huske mig, men jeg er trofast læser af din blog og jeg er også veninde med söde Anne.

    min veninde, islandsk som mig og bor heroppe, skal på rundfart i Jylland her de næste par uger. hun har naturligvis spurgt mig om jeg kendte til nogen gode garnbutikker dernede.

    jeg har fortalt hende at et besög hos Garnudsalg er et absolut must. men, men, så ser jeg på jeres hjemmeside at I kun har åbent for kunder om fredagen.

    hvad nu hvis hun kommer en anden dag og banker på dören? og forklarer at hun er langvejs fra? får hun komme ind?

    kh.fra Island

    Frida

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      26. juli 2018 at 16:06

      Det er desværre sådan, at vi har travlt med at pakke hele ugen til alle vores internetkunder. Det betyder, at vi hverken har tiden eller muligheden for at give kunder en god oplevelse før fredag, hvor vi har afsat dagen til at være nærværende. Derfor åbner vi ikke dørene på andre hverdage. Det skal være en god oplevelse, at besøge GARNUDSALG.DK. Jeg håber, at det giver mening for jer :-)

  • Svar
    FRØKEN LARSEN I/S
    25. juli 2018 at 14:42

    Hvis ikke du har været der før, så var
    det sør’me også på tide
    Haven skal ses på forskellige årstider og er det skønneste sted…
    Boligen ikke mindst og atelieret, griseslottet og ja, det hele.
    Jeg er vild med Annes akvareller også og har en smuk hummer hængende på væggen.
    Kh. Lene.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      25. juli 2018 at 15:23

      Jeg er helt sikker på, at du har ret. Den skal ses igen og igen… :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)