Hverdagen banker på med alle sine krav

Hverdagen banker på med alle sine krav og jeg mærker sagtens, at jeg efterhånden er ved at være slidt klar til sommerferie. To uger. Så er det vores tur. Jeg er klar.

Klar til ingenting. Klar til at sensommeren kommer med en kraft, der gør den værdig som opfølgning på den fantastiske sommer, vi har haft. Jeg har nemlig planer om at blive lige her. 

Jeg vil nyde Danmark i år… tror jeg

Jeg vil nyde Danmark og alt det, vi kan byde på lige her. 

Sommeren har været god ved mig. Virkelig god ved mig. Jeg er tanket op på alt det gode, jeg kan forestille mig, så jeg lever fint uden at stikke afsted ned i syden. Den tur vil jeg gerne have til gode, for når vi når lidt længere hen på året, får jeg med sikkerhed aktiveret min eventyrlyst.

Hverdagen banker på med alle sine krav

Jeg vil nyde Tjørnevang

I stedet for at stikke af, vil jeg nyde, at jeg har tid til at indrette huset, som jeg gerne vil, at det skal være, når vi går ind i efteråret og senere vinteren.

Jeg skal have anskaffet nogle tæpper. Ikke at jeg ved, hvad jeg gerne vil have, men jeg har dog en lille idé og et er sikkert; de kommer ikke til huse lige nu. Tæpper er dyre og vi har kun en lille del af opsparingen tilbage. Den skal gå til sommerhuset, som selvfølgelig kommer til at optage størstedelen af vores tid.

Jeg regner naturligvis med masser af badeture i Vesterhavet.

 

Måske skulle jeg blive vinterbader?

Nej, det kommer vist aldrig til at ske. Jeg er ikke pivet, når det kommer til badevands-temperaturen, men jeg er heller ikke vild med at fryse. Faktisk bliver jeg ulidelig at være sammen med, når jeg fryser. Jeg bliver sur, kortluntet og umanerlig pjevset. Som et overtræt barn. Ikke noget at stræbe efter.

I stedet vil jeg bestræbe mig på at nå nogle af de ting, jeg har drømt om hen over hele sommeren, hvor vi ikke har haft tid til alle de småture, vi ellers plejer at tage.

Listemageren Liselotte

Jeg har lavet lister. Sådan er jeg, for jeg kender os godt nok til at vide, at når vi først står midt i ferien, forsvinder alle intentioner om at gøre det ene og det andet, fordi vi lige kommer på noget, der skal gøres.

Så glemmer jeg alle de steder, jeg har drømt om at besøge. Jeg glemmer, at jeg udsatte besøget hos en bestemt butik oppe nordpå. Jeg glemmer, at jeg har drømt om at spise fisk på havnen i Skagen. Jeg glemmer, at jeg ville på loppetur til Fyn. Jeg glemmer, at jeg ville bruge tid på at finde de helt rigtige puder og det helt rigtige garn til en sweater, der skal strikkes til en god ven. Jeg glemmer det hele, så lister hjælper mig.

 

Jeg vil bruge tid på mig

Jo, det er planen. Jeg vil bruge tid på at være stille og reflektere. Jeg vil forære mig selv alt gode, jeg kan finde på. I hverdagen er jeg forkælet med det meste, men jeg er sikker på, at der er masser af ting, jeg kunne vokse af.

  • Tid til at tænke.
  • Tid til at lave ingenting.
  • Tid til at læse og strikke. Måske lykkes jeg med at få færdiggjort noget. Endelig. Jeg kan ikke prale af, at det er lykkes særligt godt hele sommeren.
  • Tid til at gå ture i de smukke klitlandskaber, vores nye fristed ligger midt i. Jeg elsker det sted allerede.
  • Tid til at lave lækker og langsom mad sammen med ham, jeg elsker. Drikke vin imens. Lytte til god musik og måske danse, til Kenneth knækker sammen af grin.
  • Tid til at invitere gode venner og spise, grine og spille sammen.
  • Tid til at lægge ansigtsmasker, fugte hud, exfoliere og føle, at jeg er i overskud på den konto, for guderne skal vide, at det er ikke der, jeg bruger min tid i hverdagen
  • Tid til alt og ingenting, men vigtigst tid til Kenneth og hende Liselotte, som efterhånden trænger til lidt egenomsorg.

Inden det sker, er der stadig en stak hverdage at nyde, for det er nu ikke sådan, at jeg ikke elsker min hverdag. Det gør jeg!

 

Jeg strikker også stadig

Jeg lider måske lidt at startitis i disse måneder, men jeg strikker da. Projekterne skifter jævnligt, men jeg nyder dem alle og tid givet godt ud, kommer jo ikke skidt tilbage.

Lige nu har jeg været rimeligt monogam strikker. Jeg har – for guderne må vide hvilken gang – startet en Flaum op. Jeg VIL altså bare have sådan en. Jeg vil!

Stamina og stædighed

Jeg strikker i Blackhill Soft Melange og den bliver skøn, men jeg skal holde tungen lige i munden og trække mig selv op ved nakkehårene nu, for jeg er nået til det sted, hvor den kræver stamina og stædighed.

Lange, monotone rækker af masker, der skal glide forbi i næsten en uendelighed, inden der igen sker noget på modellen, er min hverdag lige nu. Jeg holder ud, for jeg ser resultatet for mig. Den bliver skøn!

En afløser til Siri

Jeg håber, at den kan afløse mit ellers absolut mest brugte stykke strik siden marts, da jeg havde min blå Siri færdig.

Det er den, jeg griber hele tiden. På vej ud af døren. Om aftenen, når det er lidt køligt. Den har været med alle steder og jeg elsker den. Det er farven. Den er blå! Det er også modellen. Den er sådan en arbejdshest og alligevel fin med sit smukke bærestykke. Tilpas kort og uden dikkedarer, som den slags skal være til mig… og som mig ;-)

Hverdagsglæden er intakt. Jeg er her og jeg er så tilpas :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

2 kommentarer

  • Svar
    Sommerferien er lige om hjørnet af Slagt en hellig ko
    30. august 2018 at 02:48

    […] Flaum er for øvrigt færdig. Det har den været i nogle dage. Den mangler den sidste montering og jeg […]

  • Svar
    Drivhusglæder på en fridag af Slagt en hellig ko
    24. august 2018 at 21:21

    […] henter strikketøjet og min lydbog. Udenfor nærmer regnen sig, men indenfor er der dejlige 27 grader og varm kaffe og […]

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)