Ingen blodskam her…

Vi trodsede de truende skyer og en lungebetændelse og drog afsted mod Zoologisk Have væbnet til tænderne med paraplyer, varme jakker og regnslag. Intet af det fik vi brug for. Det har været perfekt vejr til en dag i Zoo.

Ove kom og tog imod, da vi ankom og vi gik direkte over for at se nærmere på chimpanserne. Vi fik lov til at komme med ind bagved og se bl.a. noget af al den mad dyrene skal have at spise. Imponerende mængder af frisk frugt og grønt stod stablet op til loftet og ventede på at blive serveret.
Jeg fik øje på en kasse løg og spurgte om det også var noget de kunne lide og så fortalte Ove, at chimpanser skam er vilde med løg og chili. Ting som “bider” lidt. Og iøvrigt spiste de hvidløg hver dag, for det vidste man var godt for bl.a. småinfektioner.
Det var ikke længe siden en af deres hunner havde haft en meget stor byld på halsen, som først var blevet synlig, da den sprang. For at undgå infektion burde hun have haft penicillin og salvebehandling, men da de kan ikke bedøve hende hver dag, kun for at give hende det, havde de i stedet valgt at forsøge sig med rigelige mængder hvidløg i en periode. Efter 3 uger havde der ikke været spor tilbage af bylden og derfor får chimpanserne nu hvidløg som “kosttilskud” hver eneste dag.

Den gamle han i flokken er død for et par år siden og hans søn Martin har overtaget førerpositionen, men det betyder at der ikke er unger i flokken mere. Den yngste, Frederik, er 4 år og den sidste unge der er født i flokken. Martin er søn af en af hunnerne og i familie med de fleste i flokken og instinktivt ved han, at han ikke skal parre sig med hunnerne. De er for tæt beslægtede. Det var jeg alligevel lidt imponeret af.
Martin skal snart byttes væk med en anden han, fra en anden Zoo, så der igen kan komme unger i flokken.

På billedet nedenfor sidder Mie, som er den lavest rangerende hun i flokken, og hjælper Frederik med at få marmelade på hans pind. De var begge dybt koncentrerede og Mie var meget omsorgsfuld og lod endda Frederik slikke hendes pind ren, når han ikke selv kunne finde ud af det…

Da vi nåede til elefanterne var der udsigt til en tur inde hos dem i stalden. De var lukket ind 10 minutter forinden og havde derfor taget godt for sig af retterne allerede inden vi ankom. De ville derfor være rolige og vi kunne komme helt ind og røre ved dem. Mor her havde hundevagten – helt frivilligt – og sad udenfor mens de andre blev lukket ind af bagindgangen. Der gik dog ikke lang tid før de kom ud igen. Alexander havde lagt sig til at sove og Oline turde alligevel ikke, da det kom til stykket, så en næroplevelse med elefanterne må vente til en anden gang.

Vi var også omkring orangutangerne og med en tidligere medhjælper på sidelinien, var der naturligvis hele tiden spændende og sjove historier at lytte til. Ålborg Zoo mistede for 2 år siden Charlie, som var en gammel, træt og ondskabsfuld orangutang, som vel efterhånden var ved at være træt af livet som indespærret. I hvert fald vidste han præcis hvad han skulle gøre for at jage folk væk fra buret. Altid gik han helt tæt til ruden og når så folk fascinerede gik ligeså tæt på for at kigge ham dybt i øjnene brækkede han sig med stor fornøjelse nedad ruden mens han iagttog hvordan de tåbelige mennesker trak sig rystede tilbage.
Det var nu ikke den historie vi fik, men på en af ruderne var der ligesom små slagmærker i glasset og her kunne Pia så en historie om dengang de havde bygget burene. Charlie var bestemt ikke dum, så da han første gang var blevet præsenteret for de nye indendørs lokaliteter med panserglas og hyggekrog var han naturligvis ikke dummere end han havde taget en sten med ind udefra. Endda en temmelig stor sten. Han satte sig ned og begyndte at slå og det fortsatte han så ellers ufortrødent med i mange timer, hvor de ikke kunne aflede ham. Han opgav i vrede da han indså, at ligegyldigt hvor meget han slog kom han aldrig igennem panserglasset og siden affandt han sig med burene, men ikke uden at “underholde” publikum med jævne mellemrum…

En herlig dag i Zoo, med masser af spændende historier og adgang til steder man ellers ikke ser…