Gug bjerge

Gug ligger placeret på og omkring en af de syv høje, som Aalborg er bygget ved og det kan ses på sine steder. Vi snakker om “Gug bjerge”, når vi skal stedfæste tingene heroppe og det er naturligvis en kende overdrevet med bjerge, men lidt om snakken er der da.

Er man velhavende, kan man få udsigt…

Man kan få udsigt, som strækker sig mange kilometer ud i horisonten, hvis man er en af de, som bor på toppen. Befinder man sig i bunden, er der ikke megen udsigt, men der er rart.

De år jeg har befundet mig i Gug, har været et konstant liv på bunden. Altså bogstaveligt talt og ikke i overført betydning, for jeg klager bestemt ikke og ville i sidste ende ikke bytte med én eneste herude.

Som barn boede jeg nede for enden af bakken her. Nede på hjørnet ligger skolen og lige overfor boede jeg, nede “hos Leif, tømreren du ved”. De første år i Gug husker jeg ikke meget fra, men jeg kom forbi i dag, fordi min far havde fødselsdag i går og jeg så ville smutte forbi et af de mere håndgribelige minder jeg har om ham.

Huset her ligger lige overfor bakken. Det har min far bygget engang tilbage i 60’erne. Jeg synes det er morsomt, at der stadig ligger huse, som han engang var bygherre på og det er på en eller anden måde fantastisk, at noget består også efter hans død, men som sagt er jeg ikke en af dem, som bor på toppen. Jeg bor på bunden.

Jeg bor omtrent nede for enden af vejen her. Oppefra er der en skøn udsigt, men nede hos mig har vi nået bunden og jeg har ikke kig til andet end naboerne. Til gengæld bor jeg tættere på Østerådalen, butikkerne og skolen, så helt skidt er det vel i grunden ikke. Du hører mig i hvert fald ikke klage.