7

Jeg er så klar, tror jeg…

Jeg er færdig med dagens mest presserende gøremål. Jeg har forberedt det, jeg kunne. Jeg har ryddet op i køkkenet, men det holdt ikke længe, for jeg er ikke den eneste, som breder sig, når der eksperimenteres.

Jeg er (omtrent) klar!

På et hjørne af køkkenbordet står mine ribs og råsylter i fred og ro. Ved siden af står en chokoladecreme, som får englene til at synge. Jeg tillader mig at sige det, selvom den er mit værk, men den er sådan en af de der jeg tager lidt af det her… og det her… og er så heldigvis endt med, at smage rigtigt dejligt.

Ved siden af ligger små orangechokoladekager, som skal deltage i desserten senere i aften, men som sagt er jeg ikke længere aktiv i køkkenregionerne. Det er Kenneth. Han svinger tusinde ting på én gang, uden at blive stresset, men man kan godt se, at han er der…

Til gengæld er det ikke mit job at rydde op efterfølgende og derfor har jeg forladt køkkenet. Jeg overvejer nu om tiden skal bruges i selskab med alle de gode bøger jeg genfandt forleden, da jeg ryddede op, eller om jeg skal sætte mig med hækleriet og vente på, at de blå hyacinter springer ud.

Det sidste lyder, som noget jeg lige kan overkomme, men ellers kunne det også nemt ende med, at jeg glemte at rejse mig herfra.

Du vil sikkert også kunne lide