Mors og retur

Tohundredeogseksoghalvtreds kilometer senere er vi landet på gårdspladsen og vælter ud af bedstemorbilen. Vi må være et syn for guderne, når vi aftræder, for det er en lille bil og vi er ikke små, men der er hygge indenfor og læ for regnen.

Jeg havde chauffør med på turen, så der var dømt strikketøj og snak, mens jeg ind imellem stak hånden over mellem sæderne og klappede Pjosket, som havde sneget sig med i vognen. Han nyder turene. Han sidder strunk på bagsædet og iagttager verden, mens den glider forbi.

Han fik sig lidt af en overraskelse på udturen, da vi passerede lufthavnen. I går var der trafikalt kaos fra grænsen og hele vejen op gennem Jylland. 327 militære køretøjer og 224 militære trailere krøb op gennem Danmark, fordelt på 15 kolonner, for at ende i Aalborg Lufthavn.

Der er øvelse de næste dage, så himmelrummet flængedes pludseligt af fire F16, som havde igangsat landing. Det foregår tværs over landevejen og de er ikke bare lavthængende, de producerer omtrent cabriolets, når de sniger jagerne ind over hegnet til lufthavnen. Det havde Oskar ikke lige set komme, så jeg har sjældent set ham dukke sig så hurtigt, men vi var heldige og beholdt taget, hvilket skulle vise sig at være en fordel senere, da regnen begyndte at falde massivt fra himlen.

Vi tog en alternativ rute til Mors, men det var ikke med vores gode vilje. Vi snakkede vel for meget, tror jeg, men ikke desto mindre endte vi det rigtige sted og det endda to minutter før jeg skulle ankomme.

Imens jeg arbejdede, tog Kenneth og Oskar en tur ind til byen. Den er ikke stor, så det tog dem vel i omegnen af 5 minutter, at overse den. Det passede til gengæld fint, for jeg var klar til at køre hjem igen efter ti af samme slags minutter, så de havde slet ikke ventet, da jeg returnerede til parkeringspladsen.

På Mors har mange udsigt til vand. Der var så smukt i dag, for himlen er fuld af drama og smukke, lavthængende skyer. Her er vi ved Vilsund, som har en miniature af en bro med påmonteret radarkontrol, som forbindelsesled til Thy. “De er vilde heroppe”, tænker jeg hver gang, jeg passerer skiltet.

På hjemturen havde vi et enkelt stop, for på vej ud havde jeg bemærket et hus, som ligner vores og lige var blevet malet gråt. Den slags må tages i øjesyn, så vi tog et ekstra langt kig og blev enige om, at den koksgrå farve de havde valgt, ville matche vores gård vældig godt.

Vi ramte Brovst ved 13-tiden og jeg havde allerede på udturen adviseret Kenneth om, at jeg ville gøre holdt ved Brovst Lysstøberi på hjemvejen. Ikke at han var enig i min disposition, men han stoppede da bilen…

Det er sådan et vaskeægte udslætsfremkaldende sted for den maskuline del af befolkningen, så jeg var fuld af forståelse, da Kenneth efter ganske få minutter havde fået nok. Han trak udenfor, hvor han beundrede den alternative brug af husets siddepladser.

Imens samlede jeg forråd. Det var nu ikke voldsomt, for jeg havde håbet, at de havde fantastiske tilbud på garn deroppe, men det var tilsyneladende ikke lige tiden. Alligevel er der altid fristelser og jeg endte med at hjemtage en frø (som dem på billedet), som skal have lov til at stå og ruste i haven. Jeg tør ikke kysse den. Se bare hvad der skete sidst jeg kyssede en…

Det er jo et lysstøberi, så selvfølgelig er der lys at købe, men min fornemmelse er, at det ikke er på det felt den største andel af salget ligger. Det er en rigtig “Kvindebutik” med alt det, som mænd hader.

Som sagt beherskede jeg mig voldsomt og frøen kan han vel for pokker leve med, for den forsvinder alligevel snart i skvalderkålens hysteriske invasion her på matriklen.

De som nogensinde har været lige omkring Vadum, genkender billedet nedenfor…

Flyet her står, som vartegn, på græsset foran vores militære lufthavn heroppe. Lige til venstre for det står et lille skur og i det sidder en mand, som er i gang med at kede sig til døde. Han er portvagt, for naturligvis kan man ikke køre ind og ud, som det passer. Der er styr på ind- og udgående trafik og der noteres for hver eneste indgående gæst.

Når man ankommer til porten, bliver man spurgt om sit ærinde, hvorefter man får en detaljeret forklaring på turen man skal ud på. Er man rigtigt heldig, får man eskorte af et hold unge og lækre MP’er, som troligt følger bilen, til man er ved destinationen. Ingen svinkeærinder derinde.

Vi er forøvrigt næsten i Aalborg. De sidste 20 minutter foregår mestendels gennem byen, som er ved at segne under den efterhånden intense trafik. Jeg ønsker mig endnu en forbindelse over Limfjorden. Måske kommer det en skønne dag, men indtil da, kan man vælge vejen gennem centrum eller Høstvejen ud til motorvejen udenom byen. Vi valgte det sidste, selvom omvejen er til at få øje på.

Det var en hyggelig tur til Thy og Mors. Jeg elsker at have selskab på de lange ture, så næste gang lokker jeg Ella med. Hun er til at lokke…