Og så skete det igen. Jeg vågner med meterhøjt hår, øjne, som er hævede og uformelige og en forvirring, som er til at tage at føle på. Jeg har sovet. Helt vildt og længe og kan ikke umiddelbart stedfæste. Så lykkes det…
Jeg lå i min seng klokken 22, sov snart efter og vågnede først ved uret 6.30, så jeg skal love for, at der sovet tid hjem. Jeg er SÅ klar, København. Stakkels dig.
Morgentrafikken venter forude, men inden er der tid til morgenkaffen, solskin udenfor, morgen-tv og Søren Pind, som er tøsefornærmet. Bagefter snupper jeg endnu en dag på Østerbro og så venter kolonihaven forude med hygge resten af dagen. Det er ikke så ringe endda og når alle på den anden side af Storebælt bedyrer, at de har det godt, kan jeg sagtens svælge. Det er vel hvad der skal til, tror jeg… når jeg engang er endeligt vågen.
3 kommentarer
Liselotte
23. maj 2007 at 19:01Herlig dag foreløbig… herlig dag :-)
Ella
23. maj 2007 at 12:18Herligt, at du er frisk og kry , Liselotte – hyg dig med Pernille og kolonikvinderne :-)
Karen S
23. maj 2007 at 10:34Jeg tror lige, at jeg råber en advarsel her i hovedstaden, du er så kry, at det kan mærkes helt her ud på den anden side af skærmen – og det er godt!!! Men os mindre morgenfriske mennesker skal vel lige passe lidt på ;-)
Hav en rigtig god og solbeskinnet dag!