Jeg roder for vildt. Garnet står om ørerne på mig, for jeg har taget brandmandstag på strikkemaskinen. Den synes ikke om det og gengælder overraskelsesangrebet med at drille mig, så jeg snart er skaldet.
Jeg vil strikke mønster. Jeg vil! Det vil den til gengæld ikke og selv med instruktionsbogen i hånden, vil den absolut ingenting. Jeg ved godt, at det er mig, som overser en eller anden vital detalje, men det hjælper jo ingen steder, når skidtet ikke vil…
Nu er Kenneth sat på opgaven, for måske han ser det, jeg ikke ser. Jeg håber det, for der er lige en idé, som må afprøves.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor. Det sidste trumfer det meste.
1 kommentar
Anne
2. september 2007 at 14:18ville også mønster…så blev maskineriet pakket ned i de 70 kasser, men kommer da frem igen, for den (min maskine) skal da heller ikke tro…