Nu er formiddagen brugt på at overdrage Pandaen til ny ejer. Jeg håber han bliver lige så glad for bilen, som jeg har været. Den er på vej mod Sjælland og jeg er et pudsigt menneske, for jeg bliver en smule nostalgisk hver eneste gang, jeg skal skille mig af med en ting, som har betydet noget for mig, også selvom jeg egentlig i bytte får andet, som glæder mig mindst lige så meget.
Den nye ejers far var med og endnu en gang viser det sig, at huset her rummer så utroligt mange historier for mennesker ude i verden. Faderen var kommet her i huset for omtrent 40 år siden. Nogle af hans bedste venner, en cellist fra Aalborg Symfoniorkester og hans kone, boede her i huset, som dengang stadig var en gård med lade og stald. Han havde mange gode minder fra tiden dengang og det var en oprigtig glæde for ham, at komme i huset igen og ad den vej få genopfrisket en tid, der var engang.
Tiden er siden brugt ved skrivebordet. Stearinlys er blevet tændt. Der er skabt en smule orden og nu skinner solen lifligt udenfor.
Nu sidder jeg og bliver en smule rastløs, for jeg trænger til udeliv og oplevelser, så jeg overvejer at drage ud i verden. Måske skal jeg køre op og se Mårup Kirke, inden den ender i havet. Det lader til at være sidste chance, for mens de slås for kirkens overlevelse, stemmer pessimisterne i med dommedagsprofetier om bare én enkelt efterårsstorm og derefter kun ruin på stranden. Jeg har aldrig set den. Det er vel på tide. Vejret er til det.
8 kommentarer
Liselotte
13. oktober 2007 at 23:34Charlotte, det kunne vel have været datteren, men det var bare bilen ;-)
Helle, det har været en helt igennem SKØN dag fyldt med oplevelser, som blev ekstra gode, fordi jeg havde godt selskab at dele dem med :-)
et cetera, Johannes forældre er det lige præcis jeg beskriver, så det er morsomt. Johanne og hendes forældre endte siden i Holland, hvor de stadig bor, så vidt gæsten vidste. Sjovt, som verden ind imellem bliver lille. Han fortalte forøvrigt, at gården dengang stadig havde stald og lade og det derfor kun var en stuehuset, som var beboelse. I dag er det alle kvadratmeter, som er forvandlet til bolig, så han syntes vist godtnok, at vi boede stort ;-)
et cetera
13. oktober 2007 at 20:14Dér blev lige trykket på en erindringsknap hos mig også – jeg kom også i dit hus dengang hos den familie – de var tyskere – og jeg legede med datteren som hed Johanna – det var mærkeligt – havde ikke tænkt på det i 40 år :-)
Helle
13. oktober 2007 at 15:10Vejret er til udeliv og foto idag, gid det var mig. Jeg glæder mig til at se dine billeder. Mårup kirke skal jeg da vist også nå – måske kunne jeg overtale manden til en fridag i løbet af ugen. Hyg jer ude i verden.
charlotte
13. oktober 2007 at 13:54Et ganske kort øjeblik var jeg rystet.
Heldigvis er Panda er en bil og ikke den øjensværtede datter.
Liselotte
13. oktober 2007 at 12:45Det skal jeg gøre, Henriette, mens jeg tænker på, at du engang rendte rundt lige i nærheden :-)
HenrietteB
13. oktober 2007 at 12:43God tur til Mårup – jeg elsker den kirke, den er en del af mit barndoms land.
Hils den fra mig!
:-)
Liselotte
13. oktober 2007 at 12:34Tak skal du have, Lisbeth. En døgnvagt kan være lang og specielt når solen skinner. Jeg glæder mig vældigt, til jeg skal en tur ud i luften :-)
God arbejdslyst til dig :-)
lisbeth
13. oktober 2007 at 12:30Rigtig god tur. Jeg glæder mig til at se dine fantastiske billeder derfra. Det er dejligt at få et lille pust når man nu sidder på døgnvagt….