Det er en udsøgt service Falck tilbyder, når man ellers gider betale for det. Vi har aldrig rigtigt haft brug for deres assistance, men har troligt betalt, for vi har i mange år levet på kanten af en vulkan og man kan vel lige så godt sikre sig, når man ved, at det er sådan, det er. Vi er sikret i begge ender og mere til.
I dag brugte jeg mit Falck-abonnement for første gang nogensinde og fordi vores liv tilsyneladende aldrig nogensinde kan være bare rimeligt normalt og ligne andres liv, har jeg ikke lukreret på Falck, fordi jeg er punkteret,løbet tør for benzin eller låst mig ude af bilen. Næ nej, det er naturligvis langt mere dramatisk… og langt mere tragikomisk…
Jeg har været 45 kilometer syd for Aalborg på en opgave. Da den slutter, skal jeg finde vejen hjem, men der er omkørsel i byen, jeg skal finde ud af. Jeg ender på en stille villavej, triller roligt derudaf i adstadigt tempo i retning af det lille grønne lyskryds forude. Lige før lyskrydset lyder et øresønderivende brag. Virkelig!
Jeg bliver chokeret, når at tænke om jeg har ramt nogen, jeg har overset og er allerede ved at kaste op ved tanken. Jeg kører ind til siden – midt i krydset, skal det vise sig bagefter – og vil ud af selen, for at finde ud af, hvad der er sket. Idet jeg løsner selen, bliver jeg opmærksom på, at der drysser med skumgummi i kabinen og efter noget, som føles som år, trænger det endelig ind gennem hjernevindingerne, at det er airbaggen i min venstre side, som er udløst. Skumgummi fra sædets polstring står om ørerne på mig, mens jeg kravler ud af bilen uden helt at fatte, hvad der er sket. Udenfor kan jeg gudskelov konstatere, at jeg er helt og aldeles alene på vejen. Ingen tilskadekomne, men absolut heller ingen forklaring på den pludseligt udløste airbag. Ingen overhovedet.
Der er ingen forklaring. Efterfølgende kan jeg konstatere, at den er udløst helt og aldeles ud af det blå. Jeg får ringet til Kenneth og siden til Falck, som mener jeg er afhentet indenfor en time. De har ret. Efter en kort ventetid kommer Falck. Jeg er i chok, men han får da både bilen og mig monteret og så kører vi ellers mod Aalborg.
Nu er jeg landet hjemme. Jeg har tudet øjnene ud af hovedet og er blevet smurt ind i kølende og lindrende creme, for før jeg prøvede det, var jeg ikke klar over, at en airbag udløses med så meget kraft, at den kan efterlade en overarm, som gør så ondt, at jeg slet ikke kan tåle, at den holdes ind til kroppen. Der er ingen anden skade sket. Det er så utroligt heldigt, at jeg snildt overlever, at armen allerede nu har indtaget alle regnbuens farver og sagtens kunne indgå som baggrund i en Disneyproduktion, men for satan, hvor den gør ondt efter det slag!
Jeg vil gerne købe et helt gennemsnitsligt liv, hvor det mest ophidsende der nogensinde overgår mig er, når jeg som 83-årig kan konstatere, at jeg har fået fodsvamp af at gå for meget i varme nylontøfler. Tak.
58 kommentarer
Liselotte
11. juni 2008 at 17:11Mille, jeg ved ikke, om jeg tør. Er du svedt, hvor er der kræfter i sådan en airbag :-)
Mille
11. juni 2008 at 16:54Nå men man kan da osse häkle i en bil ;-)
Liselotte
10. juni 2008 at 23:20Tak Bambi, der skal vist bare tid og tålmod til :-)
Bambi72
10. juni 2008 at 23:18Ufff den følelse kender jeg alt for godt….
God bedring med armen…
Liselotte
10. juni 2008 at 20:00Det har den absolut ikke, Anette. Tværtimod har den det endnu værre end i går, men det er ikke underligt. Sådan er det med slag. Øv :-(
anette
10. juni 2008 at 19:59Har først læst om dit uhelt nu – sikken en forskrækkelse at få.
Håber at din arm har det bedre :-)
Tina Poulsen
10. juni 2008 at 15:32Aaaiii for hulen da!!! Jeg har altid været imod airbags… for de kan virkelig gøre skade altså! selvfølgelig kan de osse være gode når uheldet virkelig er ude… ØV! Men sikket et chok du må have fået…
God bedring :)
Liselotte
10. juni 2008 at 11:09Hanne, måske jeg skal have et billede til albummet ;-)
hannekludekone
10. juni 2008 at 10:48Hold da op, Liselotte, det er dog en skrækkelig historie, jeg anede heller ikke, at en airbag kan opføre sig sådan og slå så hårdt! Men jeg synes, du skal overvinde forfængeligheden og få Oline til at tage et par billeder af dine farver. Ikke til almindelig beskuelse, men din egen. God bedring!!
Liselotte
10. juni 2008 at 10:19Tak Helle og ja, sådan en slår som en forhammer. Jeg var ikke i Arden, men det var da et godt bud :-)
Helle K.
10. juni 2008 at 09:41For fanden Liselotte – det var dog en forskrækkelse som er til at føle …
Tænkt at sådan en airbag kan eksplodere helt uden grund… der er altså en god grund til, at barnestole ikke må monteres over en airbag – den slår som en forhammer, kan jeg fornemme.
Jeg forstår, at du var chokeret – jeg er næsten chokeret bare af at læse om det.
Nu tænker jeg om du har været i Arden – 45 km. syd for Aalborg…
Jeg sender et stort kram og et pust på armen og et knus til senere. :)
Liselotte
10. juni 2008 at 08:37Ja, der sker noget herude… og vi keder os aldrig ;-)
Lene
10. juni 2008 at 08:24Kære Liselotte, her tager man på arbejde i den tro at alt går godt, og så kommer jeg hjem og læser hvad du har været udsat for.
Jeg puster ro og tøfler og helende luftbriser til Gug.
marianne
10. juni 2008 at 00:32Sender straks nogle nylontøfler nordpå : ) !!! Med håb om god bedring!
Nadia
10. juni 2008 at 00:28Frida : Jo så må du lige huske på, at hvis airbag’en udløses i bilen, så er det din teenagerbarn som får forstrækkelsen og bliver en forslåget udgave a la liselotte.
Fríða
9. juni 2008 at 23:37hm, kom lige i tanke om at man da kan sætte sig på bagsædet med strikkepindene, ikke? i hvert fald skulle min teenagere ikke have noget imod at skifte plads med mig.
kh.fra Island
Frida
astrid
9. juni 2008 at 22:54Av for den da, sikke en forskrækkelse. Og du har ret, nu er det SLUT med strikketøjet i bilen!! Det har jeg også tit gjort, men efter din oplevelse, så er det også slut fra min side.
God bedring til dig
Nadia
9. juni 2008 at 22:52humor skulle der have stået frem for humør.
Peter
9. juni 2008 at 22:52Hvis det er sådan nogle solide blå mærker, skulle du måske snakke med
din læge i morgen. Jeg mener der findes noget salve der får blodsamlinger til at opløses hurtigere. Der er jo ingen grund til at lide længere end højest nødvendigt.
Nadia
9. juni 2008 at 22:52Jeg ved hvad du snakker om Liselotte. Jeg blev sørgeligt nok som 15 årig ramt af en bil – heldigvis intet brækket overhovdet udover et kæmpe chock og ben som var stærkt forslåget i alle regnbuens farver og flere til.
jeg har aldrig set noget ligende, og har fortrudt at jeg ikke tog billeder af det lige siden.
Men for søren …. Liselotte – dit humør fejler HELDIGVIS ikke noget, og med den i hånden kommer du hurtig videre trods alt din forslågenhed.
Peter
9. juni 2008 at 22:48Høm nå ja – strikkepinde virker begge veje.
“av min arm”
Eli
9. juni 2008 at 22:27AVS :-(
Liselotte
9. juni 2008 at 22:16Årh jamen Peter… jeg tænker mere på, at kraften fra en airbag ville kunne presse strikkepinden tværs gennem selv mit korpus, hvis jeg sad der og fægtede med dem, når skidtet udløstes. Jeg holder meget af at strikke, når jeg bare er passager.
Hvis jeg ikke var så skide forfængelig, skulle I have lov til at se med hvilken kraft skidtet “slår”. Farverne bliver mere og mere interessante og jeg skal hilse og sige, at alene det at gå, giver genlyd i arm og torso. For fanden i panden, hvor jeg er forslået :-(
Peter
9. juni 2008 at 22:10Nu udtaler jeg mig ( igen ) om noget jeg ikke VED :
Jeg tror ikke en punktering med en strikke pind har nogen betydning,
airbag er “født” utætte og skal kun virke i en brøkdel af et sekund.
Hvis “gassen” ikke går relativt hurtigt af dem, kvæler de jo personen
og det var jo ikke meningen.
Ella
9. juni 2008 at 21:58Føj for en grim oplevelse, jeg kan godt forstå at du er chokeret, Liselotte – god bedring med de der blå og gule mærker!
Jeg ville også foretrække et noget roligere tempo!
Anne Dyrholm Stange
9. juni 2008 at 21:51Altså – nu stopper du snart med de udskejelser, Liselotte, du kan slet ikke få holdt igen, hvad er det for en tiltrækningskraft for lettere mærkelige hændelser du besidder?!
Pust og pyt, du lever og er forholdsvis uskadt, det sætter jeg pris på.
Måske burde jeg for alvor tage det der bil-strik op til revision…
MrsCute
9. juni 2008 at 21:40Hvor uheldig har man lige lov at at være? Godt du ikke strikkede; men det er nok ikke smart i sig selv, når man sidder på førerpladsen ;-)
God bedring!
Gitte
9. juni 2008 at 21:25Fy for den da. Har faktisk godt hørt om andre det er sket for også, men hvorfor lige dig? Næ, du får lige lidt trøst herfra også.. Ae ae. God bedring!
Bodil L.
9. juni 2008 at 21:23Sikke dog en forskrækkelse du har fået, Liselotte. Håber du er ved at komme dig. God bedring ;-)
Anita
9. juni 2008 at 20:46Det er nogle år siden jeg første gang hørte om airbags, der kunne udløse sig selv. At risikoen foreligger. Og det skræmte mig fra vid og sans. På den anden side er alternativet heller ikke til at holde ud at tænke på, såå…
Rigtig god bedring, Liselotte :-)
Lupo
9. juni 2008 at 20:13Apropos Tuavis kone med strikketøjet: Tænk, hvis du havde siddet “derovre” med din hækleNÅL, Liselotte?
Eller hvis man virkelig kørte ind i “noget” med diverse knubs til følge, og man så skulle døje med en mega-forslået blå arm, forårsaget af en airbag -oveni?
-uanset hvad – man kender ikke sin egen reaktion, jvf. din tudetur *hug*
Et spændende liv som gammel – fik mig til at tænke på denne:
“Jeg har ikke bevæget mig siden der gik ild i min slåbrok forrige vinter og jeg så mig nødsaget til at tappe på ruden med min stok, så jeg kunne få en forbipasserende til at haste ind og hælde mit gebisvand på ærmet. Jeg fik hende også til at give mig min venstre tøffel på igen. Den var gledet af ugen før”
Citat: http://www.milosvendettas.dk/
Liselotte
9. juni 2008 at 20:11Jette, bare lidt mindre spænding kunne fint gøre det ;-)
Liselotte
9. juni 2008 at 20:10Jeg skal love for, at jeg fik en forskrækkelse. Den kaldte lige på et par timer på langs. Jeg har ikke sovet, men vist bare fordøjet…
Ja, det var side-airbag’en i førersiden, som pludselig udløstes. Jeg er slået gul og blå på min venstre overarm og – har det nu vist sig – slået lige så gul og blå på min venstre side af de øverste ribben. Jeg har fanden tage mig aldrig været så forslået før og jeg ligner en, som har fået lammetæv. Jeg er nødt til hele tiden at holde armen ud fra kroppen – al kontakt torso og arm imellem gør så ondt, så I tror det er løgn.
Jeg vidste ikke, at sådan en skiderik slår så hårdt. Gud, hvor har jeg dog fået respekt for det skidt… og strikketøj i bilen. Det sker aldrig mere. Man dør skisme af det, hvis airbag’en udløses.
Jette
9. juni 2008 at 20:05Med et gennemsnitsliv ville du da kede dig ihjel, men indimellem ville lidt mindre begivenhedsrige hverdage, måske være ok :) Godt du slap forholdsvis heldigt fra oplevelsen.
Gitte
9. juni 2008 at 19:54Jeg synes ellers du har fået nok på opleveren. Så jeg ønsker dig og dine en rigtig god sommer og ikke flere overraskelser.
Jeg kan desværre ikke sælge dig et gennemsnitligt liv – mit er selv kaos.
Knus Gitte
Fríða
9. juni 2008 at 19:45OMG!!! sådan noget har jeg aldrig hört om för! puha, for en forskrækkelse. jeg tror jeg prompte ringer til mit værksted og beder om tilsyn af airbaggen i min bil.
kh.fra Island
Frida
oh, og god bedring!
Moster Tulle
9. juni 2008 at 19:41Sikke en forskrækkelse – håber snart armen (og sjælen) er helet.
unikarina
9. juni 2008 at 19:40undskyld men jeg klukker stadig! Der er ingen som dig, som kan fortælle en skrækkelig historie så sjovt. Det glæder mig at du kun blev slået lettere ud af kurs… humoren hjælper dig ganske godt videre. God bedring herfra…
Maria Jensen
9. juni 2008 at 19:34…..NU tror jeg dine prøvelser er opbrugt for de næste årtier!
Du ønskes en fortsat FREDELIG sommer!
God bedring med armen!
Knus Maria
tuavi
9. juni 2008 at 19:34Dejligt at høre du slap godt fra uheldet.
Airbag er en “kontrolleret” bombe, redder menneskliv dagligt, men har også farlige sider.
Jeg nægter konsekvent at køre en meter med min kone som passager, hvis hun tager sit strikketøj frem.
Peter
9. juni 2008 at 19:20Fyrværkeri i bilen er ubehageligt :-(
Venstre side ? var det en side-airbag ?
Kathrin
9. juni 2008 at 19:12Huffameg….
Men du evner virkelig å holde et godt tak i humoren!
Den kan man komme langt med. =)
Kenneth steller nok pent med deg, og så blir du bra på et blunk.
Og det der med gjennomsnittsliv…. jeg tror ikke jeg har noe godt tips hvor en får kjøpt det, altså. Beklager.
Hadde jeg visst, ville jeg snappet tak i det ganske snart.
På den annen måte, blir man noen erfaringer rikere enn andre som seiler av sted på en rosa sky gjennom livet. Hihi….
God bedring til armen.
Mon tro om du matcher et av dine Noro sjal riktig bra nå?
Anne
9. juni 2008 at 19:08Oh, av-av-av! Stakkels dig og din arm! Nu håber jeg, at andre også kan lave god kaffe, så du kan blive nødt til at sidde helt stille og blive opvartet lidt og komme dig.
Jeg var også glad for Falck i dag. Det var dog mindre dramatisk.
Steen Brølling
9. juni 2008 at 19:04Ja man skal sgu’ ikke ønske sig for megen udfordring i disse tider. Jeg har i hvert fald for længe siden fundet ud af at trives med det kedelige liv uden bjergbestigning, motorcykling eller airbags for den sags skyld.
Husk: ALTID at købe en bil der er lavet FØR 1993!
Randi
9. juni 2008 at 18:43Ej for fanden, Liselotte. Meget kan man sige, men du har da et begivenhedsrigt liv ;-)
Jeg gyser ved tanken om hvad der kunne være sket og glædes over at du kun har fået en flot arm.
Marianne G Hansen
9. juni 2008 at 18:31Findes der gennemsnitsliv?
Det tror jeg ikke…
Vi må bare tage det som det kommer…
Hanne
9. juni 2008 at 18:24Airbag-eksplosion har jeg ikke prøvet, men jeg er ganske uforvaret blevet torpederet bagfra af en ældre herre, så bilen blev totalskadet og jeg aldeles hysterisk.
Du må i dag have unlimited adgang til omsorg og hyg…. gad godt se dig med nylontøfler ;-)
Susanne
9. juni 2008 at 18:17Hej Liselotte.
Sikke en omgang – stakkels dig. Godt at du ikke kørte ind i noget/nogen.
Airbags udløses altså bare nogle gange. Kender en musiker det skete for. Hans trommehinde sprang, da airbaggen uden grund pludselig eksploderede. Han kan ikke længere høre høje toner, hvilket er skidt i hans erhverv, men han anede ikke, at sådan en tingest bare kan udløse sig selv. Hvem ved iøvrigt sådan noget?
God bedring til dig. – Forhåbentlig er både du og din hækle/strikkearm snart i fin form igen.
Mange hilsner
Susanne
Irene
9. juni 2008 at 18:17Årh altså! Puuuuuuuuuuuust!
Kan sådan en arm køre til Fur, mon?
Mille
9. juni 2008 at 18:16Det må väre varmen ;-)
Heidi
9. juni 2008 at 17:58Kære Lise-Lotte,
Jeg har desværre ikke noget normalt liv til salg. Til gengæld må du få en stor portion omsorg ganske gratis <3
Mange hilsner
Heidi
Catarina
9. juni 2008 at 17:57For filan da, sikke en forskrækkelse, godt det “kun” er en blå overarm og så er det lige jeg er meget glad for at du ikke havde en passager med i bilen.
Tine K
9. juni 2008 at 17:50hov med den anden side – mente jeg jo så passagersædet…
Tine K
9. juni 2008 at 17:46Når du finder det der sted ikk’ hvor man kan købe et nogenlunde gennemsnitligt liv kan du så ikke give et praj …. jeg vil også gerne ha’ sådan et … bare 3 ud af 7 dage pr. uge…
Når det så er sagt så puha sikke en forskrækkelse – en airbag er slet ikke til at spøge med – godt den foldede sig ud i den anden side (når det nu absolut skulle være)…
God bedring med armen
:) Tine
Stine
9. juni 2008 at 17:42Sikke dog en ubehagelig oplevelse – den slags støv er garanteret ikke særlig sundt… Jeg håber bilen snart er køreklar igen.
EatmyShorts
9. juni 2008 at 17:37Hey skal din arm ikke tage og gifte sig med mine to ben og få en masse regnbuefarvede blodansamlinger sammen?
Jeannette Mariae
9. juni 2008 at 17:30Nej, hvilken forskrækkelse… Hvor er det godt, at der ikke “skete mere”. Rigtig god bedring, Liselotte… Og tror du så ikke snart, det er tid til en tur i lykkens karrusel.
Knus og tanker fra Søsum ;-)
Anni
9. juni 2008 at 17:29Altså, Liselotte, sikke et chock at få, men godt, at der ikke skete mere.
og din humor er da heller ikke kommet til skade, gudskelov.
Her er et mønsker, som måske kan muntre dig lidt op:
http://www.hendesverden.dk/han.....storklade/
Ha nu en fredelig aften og
KH fra Wien