Først mente jeg, at Oskar var ved at udvikle overspisning, for madskålen blev fyldt og inden vi nåede næste morgen, var den tom. Det var voldsomt meget, han nåede at indtage hver dag og jeg undrede mig over, at han ikke voksede tilsvarende, indtil jeg kom i tanke om årstiden.
Vi har musefest inde. Ingen tvivl om det. De elsker hans madskål, som fungerer som tag-selv-bord. De løber i fast rutefart mellem skålen og deres skjulested, men kloge er de ikke, for de gentager sig selv. Måske er de genetisk disponerede, måske er det bare det smarteste sted, men de gemmer maden i en af mine skuffer. Det er kun at åbne skuffen og konstatere, at der ligger cirka en uges mad. Så ved jeg, at der skal musefælder op. Jeg har fundet dem frem.
Slut med musefest. Ud med musene. De må finde en anden restaurant.
19 kommentarer
Liselotte
23. november 2008 at 21:30Marina, de er snedige, sådan nogle små mus – men mine er gennemskuet ;-)
Marina
23. november 2008 at 20:58Å glemte selvfølgeligt lige: held og lykke med at slippe af med de uønskede husdyr.
Marina
23. november 2008 at 20:58Jeg klukkede over den med skufferne for nej det er måske ikke det smarteste sted at gemme sit forråd for en mus der ikke vil opdages. Mine mus er betydeligt smartere syndes jeg (eller også er det bare mig der er dummere). Sidste år sorterede de omhyggeligt alle mine valdnødder for mig. Sådanset kunne det havde været en udemærket ting, hvis ikke det lige var fordi de tog alle de gode og lod de tomme og rådne ligge.
Liselotte
23. november 2008 at 18:51Tina, måske vi skal konsultere Lloyd, så Kenneth kan sove trygt om natten ;-)
Nadia, tak skal du have – og mus er søde :-)
Lene, hvor er det vers herligt – tak :-)
Lene
23. november 2008 at 18:32I et køkken skønt som få, allerinderst inde
var et prægtigt musehul her var mus at finde.
Skønt de spiste hundemad,
var hver mus så glad så glad
De gik rundt og smasked
og blev aldrig vasked
Nadia
23. november 2008 at 16:34Skøn illustration… Disse mus er absolut de sødeste…
Tina - omme i London
23. november 2008 at 15:31Ahemmm… jeg kan da faa Lloyd til at dele lidt ud af hans ekspertise. Han ved PRAECIS hvor alt fra gift til faelder kan indkoebes, for han HADER bare mus. Jeg synes de er lidt nuttede, men bryder mig ikke om at have dem i koekkenet. Dine mus er dog noget af det mest nuttede jeg nogensinde har set. :)
Liselotte
23. november 2008 at 13:58Hanne C, det er praktisk at bo sammen med nogen, som kan klare det, man ikke kan klare selv :-)
Hanne C
23. november 2008 at 13:57Jeg har fanget de første 4 mus i mit køkken, på skabet over køleskabet og jeg er lige så bange for en død mus som en levende. Så når skriget lyder kommer sønnerne, de ved de skal fjerne endnu en….
Liselotte
23. november 2008 at 12:12Fisker, jeg skal nok få dem fanget, de lømler :-)
fisker & fernández
23. november 2008 at 12:09Sikke et dyreliv i har i disse dage :-)
Det er rart at musene afslører sig selv, det skulle gøre dem noget nemmere at fange…
Liselotte
23. november 2008 at 11:56Det er de næppe, Gitte, men der er ikke adgang til andre madvarer, så de skulle i så fald gå ombord i møblerne og det gør de næppe, når der er det store tag-selv-bord i køkkenet ;-)
Jeg synes, at mus er søde. Kenneth derimod er ved at dø af skræk. Det er mig, der jager dem af huse, for han skal ikke have det mindste med dem at gøre, hvis han kan slippe ;-)
Gitte
23. november 2008 at 11:41jeg syns du tar det meget cool, jeg var bundhysterisk da en enkelt mus slog sig ned i skuret og kaninmaden… men den nåede lissom at bide sig igennem alt andet også – puder, skumgummi, lammeskind, pose med græsfrø, pose med gødning, pose med sneglegift… undrer mig egentlig over at den behøvede at gå i fælden for at krepere, efter det indtag.
men dine mus er måske så diciplinerede at de kun er i een skuffe og Oscars madskål…? :-)
Liselotte
23. november 2008 at 11:24Ha ha ha, der er ikke meget Askepot over mig, men der er dyrene. Det er helt tosset, men snart er de sendt i eksil og der er orden igen i køkkenet :-)
Jeg arbejder i mange forskellige programmer, når jeg laver illustrationer, så det kan der ikke svares entydigt på – og så er det vel også det man kalder en “forretningshemmelighed” ;-)
Anette
23. november 2008 at 11:21Der er ingen fare for at vores hund ikke spiser hans mad med det samme så det kan heldigvis ikke lokke mus og den slags til. Håber du slipper af med dem snarest.
Lea
23. november 2008 at 11:15Både mus og fugle…hmmm, tænker lige…ER du i virkeligheden Askepot, og har de små kræ travlt med at sy den fine kjole til bal på slottet??? Naaah, er nok bare tanken om den tilstundende jul med dertil hørende Disney juleshow, der spiller mig et lille puds! :-D
Gitte
23. november 2008 at 11:12Får mig til at tænke tilbage på før mand og børn, hvor jeg boede alene med hund. Opdagede pludselig at der boede en mus i et af køkkenskabene sammen med 4 kg hundemad. Den havde det dejligt og ville ikke flytte. Heldigvis har jeg en veninde der kommer fra landet, og som ikke er sådan at skræmme! På med havehandsker og ud med musen ;-)
De er nu søde – men ikke inde i huset…………
Lækker poncho – er så misundelig. Et ømt håndled (i sidste uge kunne jeg næsten ikke holde på en kuglepen) har tvunget mig ud i strikkepause. Så kan jeg lære det – kan jeg!!
Catarina
23. november 2008 at 11:07Uff jeg kunne heller ikke dele bo med mus og havde også tyet til fælder. Meget sød og smuk illustration som er meget sigende. :-)
Laver du dine illustrationer i Illustrator, Fireworks eller et helt tredje program?
Eli
23. november 2008 at 11:07Så længe det ‘bare’ er mus – og ikke rotter