– at man faktisk kan, bliver verden aldrig mere den samme. Den følelse er fantastisk.
Oline er lige kommet hjem efter tre timers matematikprøve. Tre timer med koncentration, passer og vinkelmåler. Tre timer!
M A T E M A T I K!
Nu sidder hun oppe i køkkenet og er glad. Så glad…
Det lykkedes og hun har forladt skolen med en følelse af, at hun sejrede. Hun opgav ikke undervejs. Hun gennemførte forløberen for eksamen næste år, uden at føle sig dum, utilstrækkelig eller vildfaren. Hun er fandeme for sej og jeg elsker, at hun er glad og synger. Det er fortjent.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
17 kommentarer
anette
24. januar 2009 at 10:31Hun er en sej pige – godt gået Oline :-)
Liselotte
23. januar 2009 at 23:11Helle K, hun er krammet halvt ihjel :-)
Mette, tillykke med 7-tallet. Det er skønt at konstatere, at man godt kan, ikke? :-)
Karin, hun er vel heller ikke nogen ørn (ifølge hende selv), men hun fortvivler ikke længere :-)
Karin
23. januar 2009 at 23:01Godt gået! Ved hun har kæmpet og hadet det undervejs. Jeg er desværre aldrig kommet så langt som Oline. Jeg under hende den glæde. Jubiii :-))
Mette
23. januar 2009 at 21:47Jeg ved lige præcis, hvordan hun har det i dag. Jeg var til en eksamen i morges, som jeg for alvor frygtede at jeg ville dumpe. Ikke den nevøsitet, man altid har, men for alvor bange for at jeg ikke kunne bestå. Men så får jeg 7…
Jeg er ikke helt klar over hvad der skete. Men det er nok fordi jeg stadig er bedst til at se alle de ting jeg ikke kan, og glemmer at jeg nok trods alt bliver klogere efterhånden, og har et fint niveau, selv om der stadig er mange ting jeg ikke ved…
Eller også lykkedes det mig at snyde dem… Det får eg nok aldrig afklaret. Men skidt. Jeg har fået 7 :-D
Det er fed fornemmelse, så jeg forstår godt, at hun er glad.
Helle K.
23. januar 2009 at 19:14Giv hende et kram (mere) – det har hun helt sikkert fortjent :)
Liselotte
23. januar 2009 at 17:55Hun er for sej, Anette :-)
Anette
23. januar 2009 at 16:48Tillykke – det er flot “kæmpet” – rigtig flot endda.
Liselotte
23. januar 2009 at 15:10Oline er bare SÅ glad og det er rigtigt dejligt at opleve. Jeg synes, at hun er enormt sej til de prøver og jeg bliver rigtigt stolt, når jeg ser, hvordan hun har kæmpet sig gennem fortvivlelse til at sidde og synge ved spisebordet :-)
Deborah
23. januar 2009 at 15:09TILLYKKE med det, hvor er det dejligt at høre. Og fornemmelsen er skøn! Dog aldrig en, jeg nåede med Matematik, men pyt så kan jeg så meget andet ;-) Rigtig god weekend til Oline og jer!
Anne Dyrholm Stange
23. januar 2009 at 15:09Go, Oline, go!!!
Masser af hepperi til hende herfra…
Moster
23. januar 2009 at 15:03Ja ja, man er da en stolt moster ;-)
Lene
23. januar 2009 at 15:01SÅ godt, et styk syngende teenager er ikke det værste man har ;-)
kokken
23. januar 2009 at 14:46YES – hils og giv et kram fra vest…..
Hannah
23. januar 2009 at 14:40Godt, for Oline skal vel ikke få lov at bevare troen på, at piger ikke duer til matematik?!
Sole
23. januar 2009 at 14:24Åh, ja, nyd den følelse. Det er SÅ skønt, har selv været det igennem med sønnike, så ved lige præcis hvordan du har det lige nu. Og sikkert også lidt hvordan Oline har det, det er gennemdiskuteret her hos os ;-) Tillykke med en rigtig sej teenager – sikken start på week-end’en. Må den blive god.
Steen Brølling
23. januar 2009 at 14:10Tillykke til Oline herfra!
Cathrine
23. januar 2009 at 14:08Hurra for Oline :o)