Jeg ved ikke hvilket træ, der er mit yndlingstræ. Jeg elsker alle træer, så måske har jeg slet ikke et, men kastanjen, den er altså helt igennem fantastisk, når det tænder lys og spreder glæde over land og by.
Det er lige nu…
Den står derude og er så smuk, så smuk. Det varer, så længe det varer. Minérmøl har indtaget træerne over det ganske land og det starter nok smukt og saftspændt, men ender over sommeren med at ligne noget, der snart går ud. Man skal nyde, når man får chancen, så det gør jeg.
Kastanjen står flere steder i min have. Den står også ude på min gårdsplads. Den er brugt meget her i kvarteret, så jeg har udsigt til mange, når jeg tager et kig ud over hækken. De er ikke alle lige langt fremme, men om et øjeblik lyser de alle i kor.
Jeg kan stadig optages af de fantastiske skulpturer sådan et lys er gjort af. Der er mange blomster og de er alle mageløst smukke og helt unikke. Prøv at gå tæt på, hvis du får chancen. Der gemmer sig en stor oplevelse i sådan et forårsramt kastanjelys. God jagt :-)
15 kommentarer
Mia Folkmann
27. maj 2010 at 07:07Jeg er også ret vild med kastanjetræer, og jeg er så glad for, at den tidligere ejer her har gået og plantet kastanjer på markerne hele vejen ned langs indkørslen her. I begyndelsen var der stor chance for, at fårene spiste dem – men de fleste har overlevet og blomstrer i år…. :-)
madam m
26. maj 2010 at 17:25De er så smukke. Har plantet 2 i min have.
Og jeg går og drømmer om et styks rød kastanje, som næsten er endnu smukkere end den hvide…
Liselotte
26. maj 2010 at 19:40madam m, drømme er det allerbedste benzin i verden, så du skal nok få din røde kastanje, er jeg sikker på :-)
Eli
26. maj 2010 at 16:09Vores kastanier er endnu for unge til at kunne tænde lys – men jeg ser frem til at de kan i løbet af ganske få år
Liselotte
26. maj 2010 at 19:39Lige pludselig lyser de, Eli – og man bliver så glad :-)
Marina
26. maj 2010 at 16:08Jeg elsker når kastanierne står i lys. Å ja. Jeg er lige forbi mit smukke træ flere gange om dagen for at beundre. Stammerne på katanjer er også meget smukke. Så de der minermøl må altså godt holde op med deres dumme hærgen.
Liselotte
26. maj 2010 at 19:39Marina, de der minérmøl er bare SÅ uvelkomne, er de :-(
Fríða
26. maj 2010 at 15:52åh, de er så smukke! dem har vi ikke heroppe, så jeg nyder dem når jeg har mulighed for at komme udenlands.
kh.fra Island
Frida
Liselotte
26. maj 2010 at 19:39Kan de ikke leve hos jer, Frida? Det var jeg faktisk ikke klar over :-)
ulla i sydjylland
26. maj 2010 at 14:53Åh ja – skønhed, der rammer helt ind i hjertekulen!
Liselotte
26. maj 2010 at 19:38Ulla, man bliver helt rørt… og glad :-)
Stine
26. maj 2010 at 14:46Min svigerfar gik for 3½ år siden og samlede kastanier mens han ventede på besked om at hans første barnebarn blev født. Da min mand ringede til ham med den glædelige nyhed, havde han to kastanier i lommen som han plantede i potter. I Pinsen plantede Anna og Farfar de to små træer ud i vores have, men en afstand passende til en hængekøje om mange år. Jeg elsker langsomheden ved træer.
Glædelig forår
Stine
Liselotte
26. maj 2010 at 19:38Stine – for syv år siden satte vi en kastanje, som lige akkurat var sprækket og spiret, ned i vores runde bed på midten af gårdspladsen. I dag er den et træ på mere end 4 meter og med masser af plads til hængekøje… altså hvis den havde haft en makker, som jeres har :-)
Karin
26. maj 2010 at 14:29Fantastisk som naturen pynter sig :-)
Ville elske at have et kastanjetræ i haven og samtidig fri adgang til alle de kastanjer jeg kunne bære, men haven er for lille til sådan et pragttræ – den ville kaste kastanjer ned i 4 haver på een gang og skygge for alt… så jeg må fortsat samle og nyde de få steder de er plantet offentligt her i byen.
Liselotte
26. maj 2010 at 19:36Karin, der er heldigvis fin adgang til kastanjer rigtigt mange steder, så man kan nyde dem helt “gratis” :-)