Ella, Oline og jeg havde valgt at henlægge lørdagens kulturelle føde til Randers, så vi tog af sted hjemmefra i højt humør og forventningsfulde var vi, for vi havde valgt, at vi skulle nå at se udstillingen Det tabte land med billeder af Poul Anker Bech, en hjemmefødning med solide rødder plantet i den Vendsysselske muld.
Både Ella og jeg er begejstrede for hans billeder og her var en chance for at se alle hans største værker samlet på ét sted. Største værker som i fysisk største værker. Billederne er gerne 2 x 3,5 meter. Elleve værker i alt. Nogle af dem både to- og tredelte værker og nogle af dem aldrig vist samlet før.
Nedenfor er et af mine yndlingsbilleder; Sommernat. Billedet er ét af de tre, som tilsammen danner udstillingens hovedværk, Det tabte land.
Jeg holder af det, fordi det så præcist skildrer de lyse, endeløse sommernætter, som er kulminationen på den længsel, han beskriver ovenfor. De varme, lyse nætter, hvor man kan opleve den lykkefølelse, som kun kommer forbi i glimt. Vågne sommernætter med lys og kærlighed. Sommeren er kun lige begyndt og alligevel ved man godt, at den er slut, inden man når at blinke. Livseliksir. Nydelse. Lykke. Øjeblikke af fuldkommenhed. Dét minder dette billede mig om findes, hvis man er opmærksom.
Jeg er også fuld af hans beundring over hans sublime teknik. Hans billeder er naturtro. På afstand er de imponerende præcise skildringer af noget, der i mistænkelig grad ligner virkeligheden. Han er lodden og kraftfuld, når han maler. Resultatet er imponerende.
Oline skulle se hans billeder for første gang. Hun kunne lide dem. Det er altid spændende at introducere andre for kunst, for ingen kan vide, om det dur og rykker ved noget som helst.
Efterårsmail fra en kabeltromle var også et af de billeder, som krævede fordybelse.
Poul Anker Bech døde den 7. oktober 2009. Han havde mistet sin kone nogle år forinden og en progredierende øjensygdom gjorde livet alt for svært. Han valgte selv, at livet skulle ende. Det er vel meget passende, at han selv traf beslutningen, nu hvor han alligevel havde brugt en stor del af sit liv på at iscenesætte virkeligheden.
Jeg kan på det varmeste anbefale, at du skynder dig forbi Randers Kunstmuseum og ser Det tabte land. Udstillingen har sidste dag den 20. februar, så det er nu, hvis…
32 kommentarer
Koh-I-Noor
23. februar 2011 at 15:55Jeg elsker Poul Anker Bechs kunstværker, og er så heldig selv at eje en. Det ærgrer mig, at jeg ikke nåede at møde ham og måske endda arbejde sammen med ham som kunstner. Det ville have været SÅ fantastisk inspirerende. Der kommer næppe hans lige igen.
Suzanne*~
15. februar 2011 at 18:52Hej LiseLotte,
Tusind tak for en fin skildring om Poul Anker Bech – meget, meget smukt og nærværende. Og citatet om længsel har ramt mig: ja, præcis sådan føles det…er det!
Og lækre fotos fra din hånd – som vanligt :-)
Liselotte
15. februar 2011 at 19:45Tak Suzanne :-)
Sylvia
13. februar 2011 at 23:00Hans bilder minner om bildene til en kunstner her i nærheten, som maler motiver på samme måten. De er også med mening, og handler om det rundt oss. (jeg husker desverre ikke navnet nå……)
Jeg brukte også en dag i weekenden til kunstutstilling, sammen med gode venninner. det var en venn av meg som hadde utstillingen. Hun er meget dyktig!
Ellers har vi feiret datteren som endelig har blitt tenåring!
Liselotte
14. februar 2011 at 18:02Det er dejligt med kunst/billeder, som vækker tankestrømmen i os, Sylvia :-)
Hvor er det stort at have en teenagedatter nu :-)
Sole
13. februar 2011 at 20:45Åhhh, vidste ikke det med hans død, altså vidste godt at han døde for et par år siden, men kendte ikke baggrunden. Nogen beskriver ham som finurlig, og det var han, han kunne godt være lidt småbarsk som lærer, men havde det der helt specielle lune glimt i øjet og ordet, som gjorde ham til noget helt specielt for de fleste af os. Hans billeder har jeg heldigvis set flere gange gennem de sidste 20 år, men gad altså godt lige se dem i Randers også. Nu er I da sansefyldte til randen, kan jeg forestille mig :-)
Liselotte
14. februar 2011 at 18:01Vi er fyldt op, Sole – det var en dejlig dag :-)
Annette
13. februar 2011 at 19:00Jeg tilslutter mig også din begejstring. Det er fantastiske billeder.
Vi er meget glade for vores dejlige kulturhus her i Randers – det er kun når der er sådanne specielle særudstillinger at man skal betale entre – ellers er det helt gratis at komme der og om søndagen er der gratis kaffe og småkager:-))))
Liselotte
14. februar 2011 at 18:01Ja, det er et dejligt sted I har, Annette – jeg kunne godt se, at der normalt er gratis adgang. I er heldige :-)
Lilli
13. februar 2011 at 17:44Hovsa!
Jeg var lidt for hurtig med at skrive en kommentar – jeg havde ikke læst din lørdagsbeskrivelse af Det kosmiske rum. Sorry!
Liselotte
13. februar 2011 at 17:53Det gør da ingenting, Lilli – og begejstringen for det deler vi bestemt :-)
Lilli
13. februar 2011 at 17:40Hej Liselotte
Jeg tilslutter mig fuldt ud din begejstring for Poul Anker Bech. Jeg var også på Randers kunstmuseum i går og nød igen malerens skarpe og finurlige beskrivelser af det tabte land.
Jeg håber også, du så:
Blandt RANDERS KUNSTMUSEUMS store attraktioner er Trondur Paturssons installation “Kosmisk Rum.” Her går den besøgende ind i rummet og føler suset ved fornemmelsen af de uendelige dybder.
Hvis du ikke oplevede dette kosmiske rum, må du snart af sted igen (det er placeret i højre side i billetlokalet).
Anne de Vos
13. februar 2011 at 16:28Smuttede lige omkring, tak for tippet.
Poul Anker Bech har en fantastisk måde at gengive livet på både i ord og billeder.
Liselotte
13. februar 2011 at 16:48Han var et enestående og finurligt menneske :-)
Signe
13. februar 2011 at 14:41Ham Poul Anker har jeg været på tværs af før i en eller anden sammenhæng. Er vild med hans billeder, fordi de er så syrede og samtidig så ned-i-detaljen naturtro. De minder mig om drømme, fordi konstellationerne ofte er lige så skøre og skæve. Det længe siden, jeg har set hans billeder, så tak for gensynet :)
Liselotte
13. februar 2011 at 16:28Selv tak, Signe :-)
Ege
13. februar 2011 at 13:50Han høre osse til min farvorit maler.
Så hans udstilling i Hjørring for fler år siden og var betaget af hans dybde/horizont i billederne samt at kunne gå tæt på og det er bare gnidder og med afstand blir det superdygtig lavet.
Hans billeder vil jeg MEGET gerne se igen , så tak for gensynet og tipset
Liselotte
13. februar 2011 at 16:27Ege, du må skynde dig at få vendt bilen mod Randers. Virkelig! Det er turen værd! :-)
Dorte
13. februar 2011 at 12:58Meget flotte billeder. – Udstillingen har været et rent tilløbstykke for Randers kunstmuseum, – nu må jeg vist hellere få kridtet skoene og se udstillingen inden det er for sent – jeg bor jo lige om hjørnet ( næsten )…….
Liselotte
13. februar 2011 at 16:27Ja, der har virkelig været en overvældende stor interesse for udstillingen, Dorte – jeg kan anbefale dig, at du smutter en tur forbi, inden det er for sent :-)
Anne Dyrholm Stange
13. februar 2011 at 11:01Fantastiske billeder!
Jeg har ikke svært ved at rejse ind i dem…
Liselotte
13. februar 2011 at 16:25Du ville elske dem, Anne :-)
berit
13. februar 2011 at 10:35vakker beskrivelse og vakre billeder.. jeg skulle gerne sett udstillingen…
Liselotte
13. februar 2011 at 10:43Tak Berit :-)
Jane D.
13. februar 2011 at 10:07Fantastiske billeder. Med vinteferie og 10 min transport fra Randers Kunstmuseum, må jeg da vist ind og opleve dem selv…
God søndag til dig!
Liselotte
13. februar 2011 at 10:16Rigtig god tur, Jane :-)
– og god søndag :-)
Bente
13. februar 2011 at 09:53Så fantastisk opplevelse dette må ha vært. Dette var en kunstner som var ny for meg. Tusen takk for at du deler din opplevelse og bilder av kunsten. Det er synd jeg bor så langt unna hvis ikke hadde dette vært et sted jeg gjerne besøkte.
Ha en flott søndag
Liselotte
13. februar 2011 at 10:00Og en dejlig søndag til dig, Bente – og ja, udstillingen er bestemt et besøg værd, men nok en anelse for langt væk for dig ;-)
Helle
13. februar 2011 at 09:34wow nogle flotte billeder de ser helt “levende ud” :) tak for en godt billede kik :)
Liselotte
13. februar 2011 at 09:40De er fantastiske og får du nogensinde muligheden, skal du opleve dem tæt på, Helle :-)
Sidse
13. februar 2011 at 09:32Nu giver dit “Kosmiske rum” pludselig mening. Jeg manglede “The missing link” i at kunne forstå det der med Ella og fordybelse i hovedtelefonerne.
Poul Anker Bech var så dygtig, og brugte sit øje for detaljen. Ærgligt at han ikke lever længere, men ….
Liselotte
13. februar 2011 at 09:39Ja ærlig talt, så var jeg da et fjols, for gårsdagens indlæg gav jo kun mening, hvis man vidste, at vi var taget til PAB-udstilling i Randers ,-)
Sikke en oplevelse vi fik, Sidse :-)