26

Letsindigheden selv

I et svagt øjeblik havde jeg lovet, at jeg ville tage fotos for Kenneth.Ved lejlighed eller sådan noget…

Han kom hjem ved 16-tiden fuld af tilfreds og velfortjent selvtillid, for endnu en gang havde han sparet en mindre formue ved selv at skifte bremseklodser. Han har stået i lære hos den bedste. Der er styr på sagerne og nu er der minsandten også styr på Alphalfa. Det er jeg svært glad for, så da han spurgte, om jeg orkede, orkede jeg da selvfølgelig. Arbejdsdelingen var som følger:

  • Kenneth hentede første portion garn, mens jeg rensede grøntsager og kylling og fik den sat over. I aften står den nemlig på kyllingefrikassé og du må godt være misundelig.
  • Mens jeg gik i gang med at fotografere første portion, kørte Kenneth ud i verden efter de sidste forsyninger. Da han returnerede, var jeg færdig med første portion og klar til en fælles kop te og en kærlighedscookie.
  • Kenneth hentede anden portion, mens jeg forberedte resten af aftensmaden. Nu er der kun få ting at gøre, når vi bliver sultne om snart.
  • Jeg fotograferer anden portion, mens Kenneth skræller kartofler og sætter dem til kog over lejrbålet.

Tror du garnet er lækkert? Tror du, at det er flot? Tror du, at jeg trimler rundt i latterlige begejstringsudbrud, hver gang Kenneth bringer noget nyt? Ja til det hele. Se selv…

Det er nu godt, at ingen ser studiet, mens fotografen arbejder. Der er både højt hår, blege ben og hunde, som sniger sig ind allevegne. Der er plastikbaljer fyldt med garn, grimme hyggeskjorter og fedtede briller. Der er tekopper, glemte ostemadder og skraldergrin, som ikke hører pæne folk til, men der er sørensjaskerienvandpytpåstørrelsemedfurresø også noget lækkert garn.

– gad vide hvornår vi får lov til at få fingrene i det?

Du vil sikkert også kunne lide