17

Hen ad vejen…

Jeg skal gerne være den første til at indrømme, at jeg ikke ejer skyggen af fornemmelse for jul i år. Jeg har ikke været ude i verdens vrimmel, hvor man måske ville have oplevet glade nisser, flyvende rensdyr og insisterende julemænd.

Jeg er ikke en af dem, som har taget turen ned ad Aalborgs gågader, hvor duften af jul efter sigende skulle være at finde.

Jeg har ikke bagt. Jeg har ikke stresset. Jeg har ikke været ude for at købe gaver.

Jeg har lige lavet årets juledekoration…

– og hængt granguirlanden med lysene op…

– og modtaget årets første julegave per post.

Gaven er til en af dem, jeg kommer til at savne juleaften, men jeg ved, at han er det sted, hvor han hører hjemme, selvom jeg har udviklet lidt ejerfornemmelser og også synes, at han ville passe ualmindelig godt lige her.

I virkeligheden har jeg vist bare fundet ud af, at årets jul bliver verdens bedste, hvis jeg lader stå til. Julen kommer uanset og jeg skal være omgivet af en stor flok af de mennesker, jeg elsker allerhøjest her i verden. Vi bliver mange omkring langbordet i år. Så mange, at vi skal til at trylle med pladserne. Jeg elsker, når vi skal det.

Vi får så mange overnattende gæster, at mor og vi må fordele dem på flere hænder. Vi skal have gang i mere end ét køkken. Vi skal koordinere og præstere, men ikke mere, end vi har lyst til. Vi glæder os sådan, men inden er der vel lige en julegave eller to, som skal købes. Måske jeg også når en vanillekrans, et juletræ og en sjat julestemning? Jeg har i hvert fald tænkt mig at prøve. Langsomt, for man skal jo nødig overanstrenge sig inden det for alvor går løs med hyggen :-)

Du vil sikkert også kunne lide