12

Har du ikke nok?

Har du ikke nok projekter i gang, Liselotte? Jo, vel har jeg da så.

I den grad faktisk, for der er oprydning i alle hjørner, som et led i forberedelserne til på sigt at forlade Tjørnevang, ligesom der er en stor have, der skal vedligeholdes, et drivhus, der skal fyldes og Feddet, som skal gøre attraktivt med potter, planter og bløde tæpper og puder.

Der ud over er der et arbejde, der skal passes og tillige med en familie, som bare SKAL have den tid, de kan bruge, så jeg behøver ikke flere projekter.

Heller ikke af den beskedne slags…

Har du ikke nok projekter i gang, Liselotte? Jo, vel har jeg da så.

Ikke desto mindre…

Ikke desto mindre fandt jeg endnu et projekt, da jeg var ved at rydde op.

Et lille, gemt og glemt projekt, som blev sat til side, da vi fik at vide, at Oline ventede en lille dreng. Det var nemlig starten på et lille tæppe, men farverne var måske nok til den feminine side, så jeg lagde det væk og glemte alt om det.

Altså indtil i går, hvor jeg fandt det i et stille hjørne af mit kontor og egentlig huskede, hvor meget jeg havde hygget mig med at strikke på det.

Har du ikke nok projekter i gang, Liselotte? Jo, vel har jeg da så.

Nej, vi kender ikke kønnet

Vi ved endnu ikke, om Oline denne gang venter endnu en skøn dreng eller det bliver en lille pige.

Derfor burde jeg måske nok lade det lille tæppe hvile, men sådan gik det jo ikke, for jeg måtte lige strikke en enkelt lap, for lige at se, om jeg huskede hvordan.

Så endnu en.

Og en mere …

Nu er jeg godt i gang og har forsømt alt andet til fordel for de små lapper.

Har du ikke nok projekter i gang, Liselotte? Jo, vel har jeg da så.

Så ligger det der og venter …

Jeg er lige kommet ind efter en hel dag i haven. Vi har hentet en smule til drivhuset. Agurker, tomater og squash, ligesom vi fik lidt planter til krukkerne på den nederste terrasse. Det begynder at ligne noget dernede og jeg glæder mig til at høste tomater og agurker om en måneds tid eller to.

Nu er jeg brugt op. Det må være nok for i dag. Min ryg værker som en sindssyg og jeg kan næsten ikke gå for den, men jeg er nået langt – til sidst alene på viljestyrken og kønt var det ikke – så nu holder jeg fri for i dag.

Lapperne kalder sammen med sofaen. Insisterende.

Der er ikke flere kræfter at gøre godt med og det bestyrker mig kun i beslutningen om, at vi skal lade andre med flere kræfter komme til her på Tjørnevang. Kenneth kan ikke klare alt og min fysik er efterhånden så ramt, at en gårdhave med krukker forekommer mig mere og mere tillokkende.

Vi bor et vidunderligt sted. Det har været mit drømmehus og vores families skønne hjem i mere end et kvart århundrede. Nu skal andre snart have lov til at fylde det ud med deres drømme.

Min er lige nu et frimærke af en have. Med en krukke.

Èn krukke, sagde jeg!

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide