Blokhus tur/retur

Vi trængte til luft under vingerne. Ikke noget vildt. Ikke noget, der krævede andet end os to i en bil og helst ikke mere end det. Vi er begge stadig temmelig påvirkede af de sidste ugers sygdom, så det skulle bare være en rolig og hyggelig køretur. Den endte ved Vesterhavet på Rødhus Strand og det var skønt.

Sand og strand så langt øjet rakte. Det kunne jeg lide. Vesterhavet var i sit gode lune i dag. Ingen vilde bølger, en vind, der var forbavsende lun og så var vi næsten alene ved vandet. Vi kunne se et par andre biler langs stranden, men det var det. Der var ikke strandvejr i dag ;-)

Vi var ikke klædt på til andet end bilen. Jeg havde en af mine Kashmir på, men mest af alt fordi jeg hele tiden fryser for øjeblikket. Den gav da varme, da jeg var ude at mærke, lugte og smage på strand og vand, men tæerne var kolde, da jeg fandt vej indenfor igen.

Efter stranden kørte vi tilbage ind gennem det smukke og rustikke landskab, der lægger ryg til en perlerække af skønne sommerhuse. Det er ikke prætentiøst. Det er sommerens skønneste land og kun med den lille, lokale købmand som stedet, man kan købe noget som helst ud over isboden nede ved stranden. Det er så fint på den måde, synes jeg.

Her er højt til himlen. For enden af vejen ovenfor drejede vi til venstre og kørte ind til Hune. Derfra var der ikke langt til Blokhus, så på trods af søndagshår og -påklædning, parkerede vi bilen og spadserede en kort tur gennem Blokhus´hjerte. Oline fik gaver, da vi kom hjem, for der var tilbud på skønne, bløde sager til unge, sprøde sild.

Efter at have rundet Blokhus, tog vi turen hjemad i strakt galop, for Oline lokkede med hjemmebag…

Kaffen smagte ekstra godt med denne her som avec og det der med chokolade på hele fadet… spørg ikke ;-)