En kovending eller hvordan Kenneth reddede min ferie

Vi skulle være gået på ferie i går. Når vi slukkede og lukkede i GARNUDSALG, skulle det være indgangen til tre ugers sommerferie for vores vedkommende, men sådan bliver det ikke. Planer er til for ind imellem at ændres og vejrudsigten for de næste mange uger siger regn, regn og atter regn. Det magter jeg ikke, så Kenneth insisterer på en kovending.

Du må gerne kalde mig forkælet, men jeg kan slet ikke overskue tre ugers regn i et endda meget skønt sommerhus i et utrolig smukt område af Danmark. Det kan jeg bare ikke.

Den kovending handler mest af alt om at passe på mig

Jeg bruger min sommerferie til at lade op til resten af året. Jeg bruger den til at samle kræfter til at udstå vinterhalvårets mørke. Jeg bruger den til at lade op og igen være i stand til at udvikle vores virksomhed, vores familieliv og mit eget indre. Jeg bruger den til at samle energi til at være den person, jeg hver dag stræber efter at være.

Jeg er med andre ord meget påpasselig med, at min sommerferie indeholder alt det, der kan hjælpe mig i mål med ovenstående. Det kan blandt andet udeliv indeholdende middage forberedt af skønne råvarer og i godt selskab og meget gerne udenfor. Det kan masser af solskinstimer, hvor jeg tanker op på lys og d-vitamin. Det kan lange stræk af at gøre ingenting liggende på en solseng i skyggen af en smuk trækrone. Det kan udflugter, nye omgivelser og oplevelser, som spontant opstår i kølvandet af netop at have vejr til at tage ud i det blå uden andre mål end at få givet hinanden ro, tid og de eventyr, der falder af på vejen.

Tre uger i regnvejr ved Vesterhavet kan ikke gøre det for mig og jeg har måttet erkende, at skal jeg gennem vinteren med humøret i behold, må vi ud at opleve noget. Kenneth mærkede det, inden jeg gjorde og torsdag aften afblæste han sommerferien og flyttede den ind i september, hvor vi alligevel har planer om en tur ned til nogle af vores leverandører.

Nu drømmer jeg allerede

Nu drømmer jeg om franske markeder. Jeg drømmer om cikader, lavendler og dejlig vin. Jeg drømmer om Provence. Jeg drømmer helt ukontrollabelt om at stikke af helt ned til bunden af Frankrig. Jeg drømmer om, at vi får chancen for at komme ned og kombinere arbejde og fritid. Jeg kan allerede smage fougasse, artiskok og rosé.

Jeg drømmer om Toscana. Jeg fantaserer om pasta med masser af skaldyr, markedspladser, små smalle gader og det smukkeste sprog i verden. Jeg drømmer om oste, vin og store bøffer fra yndlingsrestauranten på en bjergside i baglandet omkring Pistoia.

Jeg drømmer helt vildt om, at vi lykkes med et eller andet og ender det alene med en arbejdsferie, er det også okay med mig, hvis vi kan henlægge den til sydligere himmelstrøg. Der er trods alt aftenerne til at nyde, at vi er er, hvor temperaturerne stadig er sommerlige og vejret dejligt.

Arbejdsferie er jo også en slags ferie

Det er ikke første gang, vi har undværet sommerferien for en arbejdsferie og sidste gang fik turen – alene på grund af de nye omgivelser – karakter af ferie alligevel. Vi nød at arbejde fra et helt andet sted og vi fik meget ud af køreturene ud til og hjem fra vores leverandører, så vi snakkede begge om dengang, at det sagtens var en model, vi kunne bruge en anden gang.

Det ender nok med at være nu.

Jeg håber fortsat på sol ind imellem

Jeg håber fortsat, at vejret alligevel vil arte sig ind imellem, for det er vigtigt at holde fri og vi er ikke gode til at gøre det. Kommer der gode dage i de kommende uger har vi lovet hinanden, at vi smider alt, vi har mellem hænderne og sørger for at holde fri.

Vi bor en stor del af tiden i sommerhuset, hvor fra jeg også nu skriver. Jeg sidder midt i klitterne med den smukkeste udsigt til en lyng, der er begyndt at springe ud. Marehalmen er nu blandet smukt med lilla lyng, gule strå, der vajer i vinden og enkelte vilde kaprifolie. Her er vidunderligt, men jeg orker ikke at sidde indenfor fra morgen til aften i tre uger. Så hellere gemme de uger. De kan tidsnok mangle. Kommer der solskinsdage, kører vi til stranden og bader, samler strand-guld i form af skaller og drivtømmer og hygger os i det hele taget bare med at leve livet udenfor.

Det går nok, siger jeg til mig selv, når jeg lige skal sluge, at jeg skal arbejde igen på mandag. Det går sagtens … og med udsigt til en tur ud i verden om en måneds tid, kan jeg klare det meste. Jeg elsker eventyr og jeg trænger til et.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.