Langsomt og ikke så meget, som jeg gerne ville …

Jeg strikker. Langsomt og ikke så meget, som jeg gerne ville, men jeg strikker.

Jeg genoptager kuldsejlede projekter og gør dem færdige. Det er meget tilfredsstillende og jeg nyder at opdage, at de allesammen er nogen, jeg stadig er vild med.

Det fineste sjal/tørklæde til vinteren

Et af projekterne er HOBO BLUSH af Andrea Mowry strikket i en merino, farvet af Kenneth til lejligheden. Smukt. Bare smukt.

Det manglede ganske lidt i at være færdig, opdagede jeg, da jeg fik det taget ud af projektposen, det havde ligget i det sidste år. I løbet af et par aftener var det strikket færdigt, enderne var hæftet, det var skyllet op og allerede dagen efter i brug.

Jeg er blevet SÅ glad for det. Det har en skøn facon og lægger sig villigt om hals og skuldre.

At gøre ting færdig

Der er en stor glæde ved endelig at få gjort tingene færdigt. At tage det her tørklæde i brug er en fornøjelse og det føles godt, at alt det arbejde, der lå forud for kuldsejlingen, alligevel ikke var spildt. Langsomt, men sikkert, bevæger jeg mig gennem bunken af hengemte og glemte projekter. De fleste skal nok blive færdige. Det er dejligt.

Frynser eller ej

Egentlig kommer tørklædet/sjalet med frynser, men ingen frynser til mig lige nu. Måske senere, men jeg er så glad for det, som det er. Derfor venter jeg lige en tid og ser, om jeg synes, at det skal udstyres med lange, bevægelige frynser – som med mit kendskab til mig selv – vil ende i kaffekopper, salater, sovsetallerkener, marmeladeindsmurte ostemadder og alt det andet, jeg finder på at indtage i løbet af ugen.

For nu, er det perfekt ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.