Lørdag i maj

Lørdag i maj var tur til grønttorvet i midtbyen efter gode sager til den kommende uge. Fisk, muslinger, grønt, frugter og delikatesser sammen med gode oste, pølse og en porchetta, jeg glæder mig til at spise til aften.

Vi var så uheldige, at vi ankom lige to minutter før, der gik hul på himlen. Vand og hagl væltede ned med et raseri, der udløste kollektivt hukommelsestab. Vi glemte alle, at der er noget, der hedder Covid 19 og stod pludselig tæt sammen under alle de markedsparasoller, vi kunne finde.

Jeg satser på, at vi kun fik madvarer med hjem fra turen derind.

Vi valgte at køre direkte hjem efter at have handlet. Et øjeblik overvejede jeg en tur op i byen for at snuse lidt til butikslivet, men vi havde fersk fisk og kød, som skulle hjem på køl, så sådan blev det.

Eftermiddagstur til Mølleparken

Sidst på eftermiddagen trængte vi til lige at røre os en smule. Der er fortsat steder og oplevelser, vi har til gode her i byen. Trods 25 år i Aalborg, er der masser af steder, vi endnu ikke har besøgt. Steder, jeg kender fra min barndom, men vi ikke sammen har været. Mølleparken er et af de steder, så det gjorde vi noget ved i går.

Bøgen springer ud

Overalt hvor vi gik, sprang bøgen ud og farvede verden saftiggrøn. Vi gik i det særlige lys, der kendetegner det tidlige forår og jeg elskede hver minut.

Mølleparken

Mølleparken er etableret i 1934 og jeg synes faktisk, at det er et virkelig fint sted. Det er naturligvis kultiveret landskab, man bevæger sig rundt i, men oplevelsen af at være i naturen er så fin, når man træder ind under de gamle træer og lader sig opsluge af skyggerne. I maj springer alt ud og det er en nydelse for sjælen at træde indenfor i de smukke rum.

Vi spadserede en kort tur langs nogle af de anlagte grusstier. Vi var ikke de eneste, der havde fået den idé, så vi hilste på både mennesker og dyr på vejen gennem spændstige, nyudsprungne bøgetræer og tæpper af gul Vorterod.

På det højeste punkt i anlægget, kan du nyde den mest fantastiske udsigt over Aalborg, Limfjorden, Egholm og Gjøl. Du kan omtrent se til verdens ende. Det er et fascinerende syn.

Placerer man sig i den rigtige vinkel, kan man enten kigge ud i horisonten og se så langt som til Gjøl eller man kan tage et helikopterperspektiv på den by, jeg elsker så højt.

Jeg elsker at høre til i Aalborg

Jeg er så utrolig glad for, at Kenneth trak mig hjem for 25 år siden. Vi har fået det bedste liv og det er takket være Kenneth, der var fremsynet nok til at vide, at vi som familie havde brug for roen herovre.

Jeg elsker at bo her. Jeg elsker at bo på Tjørnevang. Vi endevender vores fælles liv med mellemrum. Ind imellem er en flytning på tapetet, men vi ender altid med begge at finde ud af, at vi ikke er færdige med stedet her.

Jeg drømmer ind imellem om et lille hus i Vejgaard, en skøn bydel her i Aalborg og det sted, jeg har stærkest tilknytning til. Bare sådan et lille hus, som er nemt at vedligeholde, gøre rent og rydde op i, men det bliver ved drømmen. Vi elsker vores Tjørnevang og det rummer fortsat så uendeligt mange muligheder for os, så vi ser det give mening en årrække endnu.

Noahs Ark

En del af Mølleparkens kendetegn er et fokus på kunst og kultur. Der afholdes koncerter og her er også kunst at finde og blandt andet kan du møde Noahs Ark heroppe på toppen af byen.

Den israelske billedhugger Rolf Roda Reitlinger var på udveksling i Danmark i 1970’erne fra en israelsk kibbutz. I løbet af hans tid heroppe, opførte han to skulpturer i Nordjylland. Den ene er ”Noahs Ark” (1976), der ligger så smukt på toppen af Aalborg. 

Noahs Ark er skænket som en tak fra det israelske folk til Danmark for indsatsen for jøderne under 2. verdenskrig. Det er en smuk tanke og det giver jo også en mulighed for at huske på medmenneskelighed og fællesskab. At løfte i flok er et af de mest magtfulde redskaber, mennesket besidder.

Det er godt, når kunst er med til at minde os om den slags, synes jeg.

I baggrunden ligger Aalborgtårnet

Tårnet er opført i 1933 og ikke ti vilde heste kan få mig op i det, som du kan læse her, men der er efter sigende en betagende udsigt over byen deroppe fra. Jeg er helt sikker på, at det er korrekt, men jeg lever fortsat fint uden den udsigt. Tak.

Vi nød solen, spadsereturen og samtalen

Vi elsker begge at gå ture, mens vi vender verden og i går var ingen undtagelse. Ikke at vi gik særligt langt i går, men vi fik luft, nye oplevelser og en idé om, at det ikke er sidste gang, vi tager en smut op på toppen af Aalborg, for at trække en smule frisk luft. Maj er fantastisk, men det er resten af årets måneder garanteret også.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.