2

Post Påske

Post påske er vi startet på arbejde igen og det er dejligt at være tilbage, men det har sørme også været skønt at holde lidt fri. Det skal jeg gerne indrømme.

Vi har slappet af med familien. Vi har haft påskegæster. Både overnattende og enkelte til frokoster. Vi har hygget os med det gode selskab, vi har været i og det overnattende af slagsen, har vi slæbt rundt i Nordjylland efter forgodtbefindende. Måske er det at overdrive en smule, for de lader sig ikke sådan slæbe uden selv at ville, men rundt har vi været.

Så skulle der ske bare lidt

En dag havde vi siddet tungt ved påskebordet med både frokost og siden eftermiddagskaffe med hjemmebag, så da vi nåede et stykke ind i aftenen, blev jeg utidig. Jeg trængte til at gøre bare et eller andet, så mit forslag var, at vi kørte ud for at se solen gå ned over Portlandsmosen.

De indvilligede …

Post påske er vi startet på arbejde igen og det er dejligt at være tilbage, men det har sørme også været skønt at holde lidt fri. Det skal jeg gerne indrømme.

Lille Vildmose gør det for mig hver eneste gang

Det tager en lille halv time at køre derud og jeg holder så meget af det sted.

Det byder på stilhed kun afbrudt af dyrenes og fuglenes kalden. Ind imellem er der så stille, så man kan høre blodet suse og mærke sig selv. Det sidste er godt for mig. Jeg har været udfordret på alle fronter det sidste år, så jeg prøver at huske, at jeg skal bruge tid på bare at være til. Bruge tid på at finde hjem.

Det hjælper naturen mig til at kunne. Særligt Lille Vildmose er med til at genfinde mit livs fodfæste, når det ind imellem smutter og jeg har svært ved at finde hjem til mig selv.

Ud hvor stilheden larmer

Forleden tog jeg resten af selskabet med ud, hvor himlen er høj og stilheden larmende.

Post påske er vi startet på arbejde igen og det er dejligt at være tilbage, men det har sørme også været skønt at holde lidt fri. Det skal jeg gerne indrømme.

Lyng og larmende stilhed

Det bliver ikke smukkere end turen ud til vandet derude. Langs bræddernes kanter vokser lyng og udsynet er smukt og imponerende, hvor lyngen strækker sig sydpå ned mod Vildmosevej.

En enkelt gang var vi heldige og se en elgtyr midt i lyngen. Jeg håber fortsat på, at jeg igen må blive lige så heldig og opleve det store dyr tæt på.

Post påske er vi startet på arbejde igen og det er dejligt at være tilbage, men det har sørme også været skønt at holde lidt fri. Det skal jeg gerne indrømme.
Post påske er vi startet på arbejde igen og det er dejligt at være tilbage, men det har sørme også været skønt at holde lidt fri. Det skal jeg gerne indrømme.
Post påske er vi startet på arbejde igen og det er dejligt at være tilbage, men det har sørme også været skønt at holde lidt fri. Det skal jeg gerne indrømme.

Udsigten er formidabel lige her

For enden af plankestien er platformen, hvor man kan tage ophold ved bordet og spise sin mad, drikke sin kaffe eller bare stille sidde og nyde kigget ud over gravebanen og de ænser, gæs og andre fugle, der har deres hjem lige der for en tid.

Jeg elsker det sted. Jeg elsker stilheden og jeg elsker udsynet. Jeg holder af roen og muligheden for at være stille sammen med fæ og fugle. Den slags gør godt, når man et øjeblik mister fodfæstet.

Jeg kan lide at være alene. Jeg er det sjældent, men jeg holder meget af at være det. Gerne et sted som for enden af plankestien i Portlandsmosen. Bare send mig af sted :-)

Solen i ryggen

På vej tilbage havde vi den nedadgående sol i ryggen og det giver anderledes meget lys til billederne. Ovenfor ligner det nærmest en afrikansk savanne, hvis du spørger mig. Ikke at jeg nogensinde har været på sådan en, men jeg har da set en del naturudsendelser med kig til den slags og så må det gøre det ud for tyngden bag min påstand.

Vi vendte tilbage til bilen på parkeringspladsen og var enige om, at det havde været et skønt lille afbræk i nogle mad-tunge påskedage og så enedes vi om, at vi ville køre langsomt hjemad.

Post påske er vi startet på arbejde igen og det er dejligt at være tilbage, men det har sørme også været skønt at holde lidt fri. Det skal jeg gerne indrømme.

Den nærmeste omvej

Vi tog den nærmeste omvej, da vi skulle hjem. Vi kørte ind gennem Hegnsvej og langsomt ned langs gravene, hvor vi så masser af ænder, en stor flok gæs og adskillige andre biler, som havde fået samme ide.

Ved Høstemarktårnet nåede vi lige at overveje en tur derop, inden vi fortsatte ind gennem skoven og ud mod Mou.

Vel hjemme igen var vi enige om, at så smuk en afslutning på påsken, gad vi godt gentage en anden gang. Vi kan med sikkerhed lokke vores skønne gæster med igen, hvis vi endnu en gang må tage ophold i Aalborg og ikke Rødhus, som planen ellers var.

Tekniske udfordringer afholdt os fra at tage påske-ophold i sommerhuset, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi havde jo ikke set solen gå ned over Lille Vildmose, hvis ikke det havde været sådan og teknikken får vi redt ud i løbet af næste uge, så alt skal nok ende godt. Det er jeg sikker på.

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Du vil sikkert også kunne lide