Visit på Mols

Visit på Mols forleden gav den bedste energi og et hjerte fyldt med taknemmelighed over, at der er så skønne mennesker i mit liv, som Ulla er.

Turen til Mols er jeg kendt med. Normalt kører jeg bare og tænker ikke meget mere over ruten. Den sidder efterhånden på rygraden, men denne gang var udgangspunktet et andet, så GPS’en måtte i brug.

Overblikket havde jeg dannet mig inden på Google Maps og så blev adressen tastet ind i bilens navigationssystem. Det var den største fejl, jeg begik den dag …

Sikke en tur, jeg kom ud på. Unødvendig lang og kompliceret, men frem nåede jeg da til sidst efter tur på både motorvej og bittesmå landeveje, jeg aldrig før har kørt ad. Smuk tur, men sikke bøvlet.

Det er nemt at gå ind af den dør

Det er det heldigvis ikke at ankomme til Ulla. Det er bare dejligt. Altid bliver jeg modtaget af åbne arme og varme kram og det elsker jeg hende sådan for.

Torsdag i sidste uge var ingen undtagelse og et stort kram og tusinder af ord senere, var vi endelig nået ud til den friske luft og udsigten

Den sidste er der ikke meget, der kan slå. Frit udsyn til Helgenæs og den smukke Begtrup Vig. Et kig til højre afslører, at vi ikke er langt fra Aarhus. Et kig til venstre lader Samsø titte frem i det fjerne.

Snakken flyder ubesværet

Her placerede vi os – midt i herlighederne – og så fortsatte snakken ubesværet. Vi bliver aldrig færdige med at tale sammen. Der er altid noget at dele og jeg holder så meget af at sidde i Ullas selskab og nyde, at vi bare er os. Autentiske uden filter og med ønsket om det allerbedste for hinanden. Altid.

Det er et stort privilegie at have den slags mennesker med på livsrejsen og jeg er så taknemmelig for, at jeg har en del af dem at dele alt mellem himmel og jord med.

Ulla er et af de mennesker og hun ved, at jeg elsker hende. Jeg husker at fortælle hende det, for det er så vigtigt og så elsker jeg, at vi kan både grine og græde sammen. Jeg er tryg sammen med Ulla. Det er godt at være.

Hos Ulla går der kvæg lige hvor vi sidder. Jeg elsker, at det er sådan. Det er noget så hyggeligt og jeg er nok inderst inde en kende forelsket i landlivet, så at sidde blandt køer og kalve er jo vand på min mølle.

Der falder en særlig ro over mig, når jeg sidder med den udsigt og jeg ved, at Ulla er vældig taknemmelig over, at den er hendes til hverdag. Det forstår jeg.

Vi spiste den dejligste frokost

Ulla er virkelig dygtig til at lave mad, så jeg glæder mig altid til frokost hos hende. Denne gang blev jeg bestemt heller ikke skuffet og jeg spiste i virkeligheden nok en smule for meget, men det smager jo fantastisk.

Efterfølgende nød vi te og lækre småkager med friske jordbær on-the-side. Jo tak, jeg bliver altid forkælet, når jeg er på besøg hos nogle af de rareste mennesker, jeg kender.

Miniguide til Mols-Hadsund

Inden jeg måtte vende næsen hjemad igen, forklarede Ulla mig lige, hvordan jeg undgik den helt skøre tur ud omkring motorvejen. Så var jeg klædt på til turen hjem.

Den forløb gnidningsfrit og en hel del mere logisk, glidende og nemt end turen ud havde gjort. Ind gennem det centrale af Randers og ud igen og så var den tur jo nærmest lige ud hele vejen. Det grinte jeg en del af, da jeg først havde slået anarkisten til og besluttet mig for, at det var mig og ikke GPS’en der bestemte.

Jeg er så klar på at tage den tur igen og igen og …du siger bare til, Ulla :-)

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.