Slagt en hellig ko

Kardemommeboller

lørdag 16. september 2006 klokken 14:45 · 49 kommentarer · Bagværk

De første er lige taget ud af ovnen og stillet til afkøling. Her dufter af fødselsdag og heldigvis er der overskud, så vi kan smage dem, når de er til at sætte tænderne i for varme.

Kardemommeboller

De dufter lifligt og er verdens nemmeste boller, som altid bliver vellykkede. Store og luftige byder de smør, ost og syltetøj velkommen.

Hemmeligheden er, at lade dem hæve. Længe. Mindst en halv time mellem hver håndspålæggelse. Så bliver de fantastiske.

Opskriften stammer helt tilbage fra min tid i skolekøkkenet oppe på Vejgård Østre Skole, så den er gammel og gennemtestet. Den har endnu aldrig svigtet mig og bollerne er blevet en fast ingrediens på vores fødselsdagsbord. De kan anbefales.

KardemommebolleKardemommeboller

(8 stk)

30 g margarine

1 dl mælk

2 spsk sukker

25 g gær

1 æg

ca 4 dl mel

1½ tsk kardemomme

Smelt margarinen i en gryde og hæld mælken ved. Lad det få stuetemperatur og rør så gæren ud i væsken. Sukker og æg kommes i og til sidst kommer du mel i, så dejen slipper fingrene, men endelig ikke er for tør.

Lad dejen hæve mindst en ½ time under et fugtigt klæde. Ælt den igennem på køkkenbordet og form den til boller, som sættes på bagepladen. Lad dem efterhæve mindst en ½ time under det fugtige klæde inden du pensler dem med en blanding af æg og lidt mælk. Bag dem 10 minutter ved 200 grader, vent til de kun er lune og sæt så tænderne i den ultimative søde bolle.

Varier dejen med henholdvis vanille eller kardemomme. Vi foretrækker kardemommen herhjemme og jeg strør med lind hånd, men vil tro, at 1-1½ tsk kardemomme rækker til ovenstående portion.

49 kommentarer indtil videre ↓

  • Donald

    Hvor er de flotte! En halv time er ikke længe, temperaturen må ikke være for lav, jeg er nødt til at tænde ovnen og stille hæveting ovenpå det lune komfur. Det er forresten alt for længe siden, når junior(32) kommer hjem så skal der bages igen!

  • Hanne

    Uhmm…..sidder her med kaffen og en tør digestive…tænderne løber i vand ved synet af dine lækre boller!

    M.h.t tilbageforme…..prøv http://www.kagebutikken.dk

    De har nogle anderledes bageforme, men helt så fancy som den med blomsterbunden er de nu ikke.

    De er meget søde… og det smager da lidt af fugl!

  • Liselotte

    Jeg er sikker på, at han vil elske, at I bager kardemommeboller. Prøv dem, en søndag eftermiddag, efter en tur ved vandet, Donald :-)

    Hanne – de har også bageforme, men nej… de er altså ikke lige så smukke, som dem jeg faldt over. Pokkers også, for de sidste er noget mere kostbare, men tak for linket :-)

  • Hanne

    Selv tak!

    Har du set deres muffin-stativ?

    Festligt!

  • Liselotte

    Ja, man kan snildt få det til at præsentere sig med den slags udstyr, Hanne :-)

  • Anita

    Og herfra siges der så mange tusind tak for opskriften. Til de som ikke har smagt bollerne vil jeg bare sige, at I går MEGET glip af en god smagsoplevelse, hvis ikke I prøver.

    Mums…

  • Liselotte

    God fornøjelse med bageriet, Anita :-)

  • minni

    mums gem et par stykker til næste lørdag

  • Lommen

    Uhm… Er ellers ikke den store brødbager, men dem her må jeg da prøve en af dagene! Hvor ser det godt ud, Liselotte! Orv, der er nogle bofæller her, som bliver misundelige, er jeg sikker på… Mon ikke man osse ku’ prøve at lave nogle af dine boller med små chokoladestykker i? Dét tror jeg! Nam!

  • Liselotte

    Minni, du skal få kardemommeboller, hvis du vil. Det lover jeg! :-)

    Lommen, jeg er sikker på, at det er alletiders idé med chokoladestykker i dejen også. Jeg er faktisk temmelig sikker på, at Oline hellere vil spise dine boller, end mine, hvis du prøver. Jeg sender hende, så snart du melder klart ;-)

  • Therese

    Uhm !! Måske manden skal overraskes med boller på sin fødselsdag!!! ….det lød lidt frækt…….

  • capac

    Hvis jeg var Oline, ville jeg blive hjemme fra lejr og spise kardemommeboller (alene for navnets skyld…).

  • Liselotte

    Oline vil under ingen omstændigheder undvære en lejlighed til at lufte sine lette gevandter uden moderens latterligt praktiske kommentarer, så jeg er helt sikker på, at hun vælger lejrtur ;-)

    Therese… jeg siger ikke mere… :-)

  • Karin

    Uhm – dem glæder jeg mig til at prøve. Jeg er kagemester her hjemme, men gærbrødet tager min mand som regel sig af – han er bedre til det, men jeg vil gerne øve mig!

  • Liselotte

    De er gode at øve sig på, Karin. De lykkes altid :-)

  • Karin

    Det glæder jeg mig til :-) Hvis de ikke lykkes, må du kalde mig “fjols” ;-)

  • Liselotte

    Det kunne jeg aldrig drømme om, Karin :-)

  • Karin

    Hvor er du sød :-)

  • Krebsinden » Blog Archive » Orden i skabet

    [...] Nå nu vil jeg smutte ud og købe ind til den chili con carne som er på dagens menu og kardemommebollerne, der skal bages imorgen, opskriften fandt jeg her http://www.slagtenhelligko.dk/?p=4077 [...]

  • krebsinden » Blog Archive » Hip Hip Hurra igen igen

    [...] Om lidt vil jeg gå i gang med at bage Liselotte’s Kardemommeboller, de kan kun anbefales! Jeg har besluttet at bage lidt ekstra, for jeg føler mig ikke overbevist om, at jeg kan holde fingrene fra dem, når de kommer ud af ovnen og der skulle jo gerne være nogen at sætte på fødselsdagsbordet imorgen! [...]

  • Birgit

    Så skal der bages kardemomme boller… Laver dobbelt portion så har man lidt til fryseren… Glæder mig til at smage dem!

    Knus

  • Rikke

    Hej Liselotte

    Nu har jeg snart bagt dine boller rigtigt mange gange, både hjemme og på jobbet og begge steder er de blevet en favorit – ligeledes findes opskriften nu hos flere medlemmer i min mors banko klub – mange tak fordi du har lagt den online :-)

    ps: foretrækker helt bestemt også kardemomme udgaven

  • mie

    Det er dog nogen lækre boller store og luftig. Mine boller plejer at være cement boller, bare ikke mere. Jeg er ikke en ørn til at bage, har nu prøvet 2 gange. første gang lidt for meget kardemomme, men anden gang var det bare guf.

  • CopenhagenDaily » Blog Archive » Bolle-aften

    [...] dufter af kardemomme og vanille, for jeg var et skarn og puttede begge ting i. Opskriften fandt jeg ovre hos Liselotte. Nu skal det bare begynde at regne udenfor, for så er det ekstra [...]

  • Pigens » Blog Archive » Tilbage i bloglandet

    [...] lige slugt en portion lækre danske jordbær med fløde, og i køkkenet står dej til kardemommeboller og hæver. Vi skal nemlig ned til Hadsund og besøge svigerfarmor i eftermiddag, og hun skal [...]

  • CopenhagenDaily » Blog Archive » Kan det virkelig passe?

    [...] min mor. Hun havde fødselsdag i går. Hold da fast hvor blev der spist lagkage, slik og de hér fantastiske boller – som fik megen [...]

  • CopenhagenDaily » Blog Archive » Pre-fødselsdag

    [...] vi at vi kunne holde lidt fødselsdag mens jeg nu var hjemme hos mor. Der skal bages nogle af Liselottes boller, og lagkagen med fersken og vanilie, er lagt sammen. Mums siger jeg [...]

  • Amalie

    de ser fantastiske ud!
    dem får jeg helt sikkert min mor til at bage til min deglige fødselsdag i januar.
    jeg vil andbefale den her opskrift til alle mine venner!!!!!

    Knuzz Amalie

  • Jacob

    Super boller, luftige og med masser af smag! De gjorde en dejlig doven (at bage er jo ikke arbejde ;-) ) søndag endnu dejligere :-)

  • Liselotte

    Det var dejligt at læse, Jacob :-)

  • Trine

    Nøj de var lækre de boller. Jeg plejer at lave betonboller og de bliver meget små, men dem her er jjo bare for lækre…

    Vil de være egnet til at fryse ned?

    Kh Trine

  • Kristine

    Fantastisk opskrift – tak for den. Mængden passer perfekt, når man som jeg bor alene og ikke har særlig meget fryserplads. Og nybagte boller ER jo bare bedst.

    I går bagte jeg de vidunderlige kardemommeboller, og i dag eksperimenterer jeg med kanel i stedet for kardemomme. Om et par timer ved jeg, om det var en god ide.

    Og tak for en skøn blog :)

  • Hannah Reber

    Uhm så er de afprøvet. lækre. Sidder hernede i schweiz og fejre påske alene og fik sådan en lyst til disse boller men i min gasovn havde jeg ikke nok overwarme og mine var ikke så smukke. Er 10 min virkelig nok? Men mine var blege med bagt. på trods af jeg havde penslet dem med lidt æg og mælk. Mange hilsener fra Hannah i Martigny,Wallis tæt ved Verbier

  • dorte haahr

    Hej liselotte. Har i løbet af sommeren afprøvet dine kardemommeboller adskillige gange, og altid med succes! De er go´e!!!

  • Liselotte

    Vel er de så :-)

  • joan

    Hej liselotte
    Jeg syntes det er en spændende hjemmeside du har, har brugt opskriften på dine kardemommeboller som var super !!! men jeg syntes det er lidt svært at finde rundt jeg ville gerne finde en oversigt over eks. bagværk og så der står hvad det er eks. boller – snegle o.s.v.

  • Tina

    Hej Liselotte.
    Fantastisk inspirerende side du har!!
    Jeg faldt over din fuldstændig fantastiske gule strikkede cape – kan du ikke give mig et hint om hvor opskriften stammer fra. Den er simpelthen bare for skøn!!!

    Mange hilsner,
    Tina i Viby Sj.

  • Liselotte

    Hej Tina, jo jeg vil gerne hjælpe dig, men jeg ved simpelthen ikke hvilken gul cape, du mener?

  • Tina

    Hej Liselotte
    Jeg tror du kalde den for Tornsberg (eller hvad han nu hed, ham salsa filuren fra Vild med Dans ;-) ?

    Hilsen
    Tina

  • Liselotte

    Aha, så er jeg med, Tina – den er hjemmedigtet efter en model, som fås oppe i Bindestuen i Saltum, så der er i princippet ingen opskrift, men en der ligner deroppe :-)

  • Tina

    Hej Liselotte. Æv, det var da ærgerligt. Jeg må prøve at digte lidt selv ud fra dine flotte billeder.
    Ha’ en fantastisk weekend
    Tina

  • Kristina

    Tak for en dejlig opskrift! Bagte dem i eftermiddags og familien og jeg var begejstret! De er langt bedre end frøken Jensens opskrift, som jeg sidst bagte fødselsdagsboller efter.

  • Liselotte

    Kristina, det var herligt at læse. Det er alletiders opskrift :-)

  • susanne

    Sikke en herlig opskrift :D
    Havde engang en opskrift liggende på kardemomme boller, men den var altså væk, så måtte jo lige et smut forbi google og søge efter en ny og fandt denne nemme lækre opskrift, og smukke bliver de jo når man får dem ud af ovnen.

    Så jeg takker for opskriften! (det gør manden sikkert også når han vågner :)

  • Liselotte

    Selv tak, Susanne – det er alletiders opskrift, som virker hver gang :-)

  • ANDERS ARKNER- SYD AFRICA

    Prov en langtids haevning paa 18 timer og brug kun 1.25ml (1/4 teske) gaer og bag som et enkelt rundt brod i en Pyrex potte med laag. Bag i en ombinations convection / microbolge oven (jeg bruger en 900W Sparp combinations ovn):
    3 minuter paa microbolge “high” med laaget paa.
    15 minutter paa convection 230*C og 30% microbolge uden laag.

    Hvis jeg er sent en e-mail adresse will jeg gerned sende fremgangsmaaden over Internettet.

    Opskriften er fortrinlig! Et classisk vikinge bagvaerk. Kardemomme er det aeldste krydderi i brug i Danmark da det straekker sig tilbage til foer Vikingealderen.

    Bortset fro saffron er kardemomme det dyreste krydderi i verden og er specielt populaer i Norden (i hele Scandinavien).

    Med venlig hilsen

    Anders – Johannesburg, South Africa

  • Suzanne

    Det lugter af en Amo opskrift, der er ingredienserne så nærmest fordoblet og én jeg kan blive til 9 forskellige boller, alt efter hvad man gør ved dem. I weekenden blev de til kanelsnegle, chokoladeboller, rosinboller og den sidste rest dej blev til pizzasnegle.

    Den dej jeg bruger, skal så kun hæve den tid det tager for ovnen at varme op og bage 10 min. midt i ovenen – det er perfekt sådan en søndag morgen, hvor man ikke gider bageren, fordi man dybest set synes, at hjemmebag er bedre :)

  • K. Lambert

    Jeg er stødt på navnet Anders Arkner her på siden. Jeg vil være taknemmelig for at få hans emailadresse.

    Vi boede under samme tag i nogle år i anden halvdel af fyrrerne, hvor han gik på Hindholm Kost- og Realskole. Derefter rejse han til Kenya og forbindelsen gik tabt.

  • Monkey Bread | Slagt en hellig ko

    [...] rørte vi dej til de gode kardemommeboller, du måske allerede kender. Amerikanerne har underlige gærdeje, synes jeg, så vi valgte at [...]

Læg en kommentar

Jimmy