Slagt en hellig ko

Sommertravl

tirsdag 16. juni 2009 klokken 19:43 · 10 kommentarer · Øjebliksbilleder

Sommer

Jeg har lige opdaget, at der kun er ganske få dage uden arrangementer, inden vi rejser til Normandiet. Faktisk er der ikke rigtigt nogen tilbage, når jeg får kigget kalenderen igennem, men jeg tænker, at et par sommerkjoler, sandalerne og en badedragt kan gøre det. Hvis ikke, er jeg i seriøse problemer…

Hep! Jeg rejser til København i næste uge. To hektiske kursusdage med afgang tirsdag eftermiddag og returnering sent torsdag aften. Jeg blev reddet på målstregen. Mine kolleger har sørget for at give mig erstatningsfri om fredagen. Jeg er SÅ klar, når vi rammer fredag aften om halvanden uge. Jeg garanterer! Om så alt sommertøjet stadig er vådt og derfor monteret på taget af bilen.

Måske jeg lige skulle konfirmere med hus- og hundesitteren også. Hvorfor er det, at jeg altid kommer i tanke om den slags i sidste sekund?

10 kommentarer indtil videre ↓

  • Helle K.

    Fordi – det er jo så meget … :)

  • diana rose

    Kære Liselotte.
    Det er nok fordi du ved din mor er klar i kulissen – min datter er ligeså, når de for flere uger siden har fået invitation til en fest. I stedet for at tage mig med i sin aftenbøn med det samme, får jeg en opringning 1 eller – hvis jeg er heldig 2 – dage i forvejen: Åh, mor jeg har glemt…………………………….skal du noget på fredag/lørdag? Men jeg har luret hende, og sat kryds i min kalender, så jeg er klar, men da de fra den sidste fest kom hjem og bekendtgjorde, at de havde fået en ny invitation med hjem i lommen, tillod jeg mig at spørge, om det var noget jeg skulle indvolveres i, for så kunne de ligeså godt sige det nu, som 2 dage før. Respekt, om jeg må bede, selv om vi altid er så klar, som du plejer at sige. Dette sagt i en kærlig mening.
    Gode kursus- og feriehilsener fra Diana

  • Liselotte

    Helle K, hun er HELT klar, hende vores superpasser. Heldigvis :-)

    Diana, det er lige præcis derfor og det er hun og det er aftalt for længe siden, men endnu ikke det nøjagtige tidspunkt. Det fik hun så nu :-)

  • diana rose

    Det ved jeg godt, kære Liselotte, – og du ved også, hvad jeg mener, og som sagt kærligt ment, for vi mor/farmødre er jo altid klar i kulissen, og er det glad og gerne. Men engang imellem må man vel have lov at gø lidt………..Godaften fra Diana

  • Liselotte

    Man SKAL da gø lidt, Diana :-)

    Min mor kan også gø ;-)

  • Lene

    hovsa, jeg får også ferie den fredag, øh der skal vist lidt planlægning til nu :-)

  • Anne, mandag

    Ups….siger som Lene….må i tænkeboks :-) ellers ender det med at Ditte får ret :” Vi er de eneste der ikke skal noget !”

  • Ella

    Vi fra klubben “I sidste øjeblik”, ved nøjagtig hvordan det er ;-)

  • Liselotte

    Lene, måske det var en god idé :-)

    Anne, de unger er altså gode til at “klage”… ;-)

    Ella, det er da dét… vi er ikke for hurtige altså ;-)

  • På nye eventyr « Stine fortæller…

    [...] skal på et helt anden slags eventyr. Et vi også har glædet os til i meget lang tid. Når jeg nu læser og hører om folk, som skal på sommerferie mange spændende steder kan jeg godt længes lidt selv, [...]

Læg en kommentar

Jimmy