Ugen op til var hektisk, men så landede vi i fredagen, som vi havde ventet på. I løbet af dagen og aftenen kom de første og lørdag ankom så de sidste, så vi var fuldtallige. Alle kom. Ingen meldte forfald …
Hele familien Weller var samlet. For første gang uden anden anledning end lysten til at se hinanden og det var da det allerbedste argument for at samle os alle under et tag.
Vi nød det. Jeg nød det. Jeg tørrede øjenkrog i ny og næ, når jeg fik kigget ud over menneskehavet, for de er min familie og de bor – hver og én af dem – i mit hjerte, hvor pladsen aldrig bliver afløst af andre. At være samlet gør åbenbart mig temmelig rørstrømsk, men det er vidunderligt at sidde og kigge ud over noget, som startede med en ferieflirt på et lille hotel i Torremolinos for en menneskealder siden og endte med at blive den fineste samling mennesker, jeg kan forestille mig.
Børnene er blevet voksne. De er alle blevet til vidunderlige, kloge og skønne unge mennesker. De er kloge, eftertænksomme, sjove og stadig fulde af ballade. De gør mig glad og stolt, når jeg kigger i deres retning. Så fine, unge mennesker …
Det blev til sjove aftener og sene nætter. Det blev til spil, sjov og masser af ballade. Det blev til mange flasker vin, masser af grill og regn i solide mængder. Der herskede en form for festivalstemning, når vi om morgenen stod op til unge mennesker spredt over gulve og sofaer og vi var mange om morgenmad og frokost. Vi havde det skønt.
Vi har stadig gæster. Vi elsker det! ♥
10 kommentarer
Pernille
22. august 2015 at 11:53Hold op, det lyder dejligt :)
Liselotte
18. august 2015 at 17:04Det var bare så dejligt :-)
Madam Sand
18. august 2015 at 12:03Så skønt at samles med familien og bare hygge sig sammen. Det er sgi da dejligt :-D
Connie //Larsens Blog - Hverdagsskriblerier
17. august 2015 at 21:24Skønt at kunne samles – allesammen – uden nogen egentlig anledning :-)
Catarina
17. august 2015 at 18:46Ahh, det er bare så skønt når det er muligt at samle hele familien under et tag og omkring et bord. :-)
mormorsweb
17. august 2015 at 18:42Same her. Det er det bedste der findes!
marianne bentzen
17. august 2015 at 18:35ja det bringer let tårerne frem, når hele familien er samlet – jeg kender det alt for godt. Så kommer man jo også let til at savne dem der mangler. Men det er jo okay – for de har været her. Og de har sat gode spor. knus Marianne
Lone
17. august 2015 at 16:01Hvor godt at I fik bygget Fedet, der er plads til spisning :-)
Lene
17. august 2015 at 15:35Hvor lyder det bare skønt, Liselotte, jeg kan godt forstå du blev rørstrømsk, sådan kan jeg også få det :-)
A+K
17. august 2015 at 14:58Åh, fællesbilledet ved det store bord, er bare essensen af sommerhygge, skøn stemning når billedet er taget i smug fremfor den opstillede af slagsen.
– Anne
http://Www.venterpaavin.blogspot.com