Getting Warmer – en hurtigt strikket gave

Jeg strikker overraskelser, men i virkeligheden er jeg meget dårlig til at holde på den slags hemmeligheder, så de ting, jeg har strikket og ved vil gøre en god forskel har det med at havne hos modtagere før tid. Jeg ser ingen grund til at udsætte noget lækkert og det er her denne lynhurtige krave/skuldervarmer kommer ind i billedet.

Modellen hedder Getting Warmer og den tager ingen tid at strikke. Ingen tid. En aften med en god julefilm og et glas te og den er færdig og det allerbedste er, at opskriften (på engelsk) er ganske og aldeles gratis :-)

Jeg har strikket tre. Først en til Oline, fordi hendes lejlighed ligger helt oppe under taget og er kølig i vintersæsonen. Den fik hun i slutningen af november. Bagefter enedes jeg med mig selv om, at mor også ville blive glad for en, så jeg strikkede hende en model i smuk lyngfarvet til hendes fødselsdag her i starten af december.

Getting Warmer - en hurtigt strikket gave

Misundelsen, der kan kureres i en fart

Siden har jeg været misundelig på deres fede kraver, så til sidst endte det med, at jeg måtte strikke en til mig selv. Den er strikket i garn fra det restparti, Kenneth var heldig at købe lige inden jul. Restpartiet er forvandlet til de fedeste lykkeposer – vi sælger dem i Garnudsalg – KUN den fysiske butik – og der er virkelig lækre garner til nærmest ingen penge i de poser. Poserne har lokket og det er også blandt dem, jeg har fundet garn til både mors og Olines Getting Warmer.

Nu fandt jeg pludselig garn til endnu en til mig selv. Det er samme farve som Olines, men det gør ingenting, for vi bærer den vist ikke samtidig. Det er det blødeste garn; lala BERLIN – Lovely – fra Lana Grossa og det er virkelig velegnet til sådan en sag. Vi solgte tre nøgler for 79,-, så det var en tredjedel af markedsprisen og jeg var hurtig til at slå til og komme i gang med at strikke af det.

Over skuldrene gør Getting Warmer underværker

Jeg strikkede også denne på en aften og siden har jeg elsket den. Den varmer skønt om halsen, men den er allerbedst, når jeg lige trækker den ned over skuldrene, så den varmer der, hvor jeg er øm og spændt. Den er i brug omtrent dagligt.

Skynd dig at slå op – du kan sagtens nå det til juleaften

Modellen kan strikkes i stort set hvad som helst, der passer med strikkefastheden og det bliver ikke den sidste, jeg strikker. Jeg kan varmt anbefale den. Den ser ikke ud af meget, men den er bare så utroligt lækker, nem at bruge og virkelig nyttig, så skynd dig at slå op :-)

Rigtig god søndag til dig ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.

Relaterede skriv

21 kommentarer

  • Svar
    MaleneL
    20. december 2017 at 17:08

    Tak for et dejligt tip. Jeg tror faktisk, at det er mig, jeg skal strikke sådan en til ;-)
    Rigtig glædelig jul til dig og dine.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      20. december 2017 at 17:12

      Det var så lidt, Malene og skynd dig at strikke, for den er dejlig. Rigtig god jul til dig også :-)

  • Svar
    ingridtunheim
    18. december 2017 at 21:03

    Getting warmer ser hel skjønn ut og så fint med strikketøy man blir ferdig med i en fart. Tusen takk for tips.

    Klem fra Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. december 2017 at 22:41

      Det er nemlig skønt med noget, der snart er klart :-)

  • Svar
    znitzden
    18. december 2017 at 20:38

    Hej Liselotte. Ka det virkelig passe at jeg ikke kan finde et tlf.-nummer på dig. Alle numre peger på garnudsalg. Jeg ved ikke hvordan jeg ellers lige skal få kontakt hvis ikke her….???

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. december 2017 at 22:44

      Jamen du skal da bare sende mig en SMS på det nummer, du finder. Mon ikke det er det rigtige? Jeg tror det da :-)

  • Svar
    Karina Simonsen
    18. december 2017 at 17:38

    Kan man mon også købe lykkeposer fra Garnudsalg på nettet? Jeg kan ikke finde dem på hjemmesiden.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. december 2017 at 22:41

      Lykkeposerne finder du kun i den fysiske butik, men alt der gav mening i forhold til mængde, er sat til salg i “Kenneths Corner” derude, så alle har fået mulighed for at købe af det, men blot i forskellige formater :-)

      • Svar
        Karina Simonsen
        19. december 2017 at 21:53

        Tak for dit svar. :-)

  • Svar
    Maria
    18. december 2017 at 11:48

    Kaere Liselotte,
    tak for din blog, jeg laeser oft med.
    Og tak for den henvis til Getting Warmer, den skal jeg bestimmt strikke! Din er bare saa skoen!
    Hilsen fra Letland,
    Maria

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. december 2017 at 19:27

      Selv tak for dine ord, Maria – og ja, strik den! Du kommer ikke til at fortryde det :-)

  • Svar
    Pia
    17. december 2017 at 20:03

    Hvor er den fin! Misundelsen har også fundet vej til mig, så jeg må have gang i strikkepindene. Tak fordi du deler opskriften!
    Hilsen Frøken Kuldskær ;0)

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. december 2017 at 10:52

      Herligt! Den er virkelig skøn :-)

  • Svar
    Anne marie Hertz
    17. december 2017 at 19:32

    Kære Liselotte!
    Tak for en inspirerende blog!
    Jeg nyder at følge med dag for dag. jeg har boet mere end halvdelen af mit voksenliv i den nordligste del af Aalborg kommune og har arbejdet i Nr. Uttrup og færdedes både i Aalborg og Vendsyssel, så det er rigtig dejligt at læse om steder, som for mig er hjemme, nu hvor jeg som pensionist er flyttet sydpå.
    Jeg har et spørgsmål til den strikkeopskrift, som du anbefaler i dag. Getting Warmer er strikket på rundpind, og begyndelsen er rib, men hvad med resten? Er det vrangmasker, eller skal man vende og strikke tilbage? Ja, det er sikkert dumt spurgt, men jeg har ingen erfaring med engelske opskrifter.
    Mange hilsener
    Anne Marie

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. december 2017 at 10:51

      Resten af kraven efter ribben er skiftevis en pind ret og en pind vrang. Det giver jo retriller på en rundpind :-)

  • Svar
    Lis Simony
    17. december 2017 at 19:22

    Er ingen erfaren strikker, men den der til hals og skulder, ser ud til at være til at klare.
    Men – ak- jeg taler engelsk så folk kan forstå mig – men når det kommer til mål og en Strikkeopskrift, så opgiver jeg på forhånd. PS. jeg er skrap til at hækle grankogler !!!
    Glædelig jul fra Lis Simony.

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      18. december 2017 at 09:51

      Nogle af os skal bare være skrappe til at hækle grankogler :-)

  • Svar
    Marianne Damgaard
    17. december 2017 at 15:36

    Kære Liselotte.

    Kan ikke lade være med at skrive til dig. Har fulgt dig på Instagram, mails og div. andre steder.
    Glæder mig altid til at læse når du skriver. Elsker din måde at være på, at skrive på, dine fantastiske billeder.
    Har besøgte jeres butik et par gange, dejlig butik, med skønne ting og fin betjening.
    Du er bare et godt og dejligt menneske, skønt at du har tid til at dele dit liv med os andre.
    Ønsker dig og din familie en rigtig glædelig jul og dejlig nyt år 2018.

    De kærligeste strikkehilsner fra

    Marianne Damgaard
    8600 Silkeborg

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      17. december 2017 at 17:06

      Tusinde tak for din virkelig dejlige julehilsen, Marianne. Den gør mig glad og varm – og så vil jeg gerne ønske dig og dine en rigtig glædelig jul og et godt nytår også :-)

  • Svar
    Charlotte
    17. december 2017 at 15:31

    Skal lige spørgevom noget helt andet….de der småkager med pistacienøddervog rosmarin. Hvis man nu bruger tørret rosmarin….skal man så bruge mere eller mindre. Og kan det overhovedet gå sn med tørret…kh

    • Liselotte
      Svar
      Liselotte
      17. december 2017 at 16:59

      Det ved jeg simpelthen ikke, Charlotte. Jeg bruger frisk, så jeg er helt på bar bund her :-)

    Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)