At være ked, er ikke grund nok til ikke at håne. Det fik jeg at mærke tidligere, da jeg ud af tørretumbleren fremdrog et klenodie, nemlig min 20 år gamle dunjakke.
Sjældent synes Oline at have set noget grimmere og hun insisterer på, at jeg aldrig nogensinde bærer den i selskab med hende. Jeg lover ikke noget.
Den jakke har gjort gavn i utallige sammenhænge, hvor det har været nødvendigt med varme ud over det sædvanlige. Den har været med på utallige vinterture i Dyrehaven, den har gjort fyldest som snestormsværn i de norske fjelde og den har i det hele taget vist sig utrolig trofast, så den slipper jeg ikke uden kamp.
Vi kan måske diskutere modellen, som ganske rigtigt får mig til at ligne en madkasse eller vi kan diskutere farver og motiv, men eftersom skidtet ser sådan ud, så må jeg enten holde af den eller leve med udseendet til gengæld for aldrig nogensinde at fryse i den. Jeg har valgt det sidste og prøver at huske, at den var yderst misundelsesværdig, da jeg, for 20 år siden, købte den.
Oline har håneretten. Jeg har brede skuldre. I hvert fald i den jakke…
37 kommentarer
Liselotte
2. februar 2007 at 15:34Jeg er sikker på, at denne her jakke kan anvendes som effektiv trussel, når det unge menneske bliver for mowsi herhjemme også ;-)
Dana
2. februar 2007 at 13:40(tilføjelse til ovennævnte)
Jeg har en Marimekkokjole hængende i skabet, som jeg fik af en eks-‘svigermor’ for 30 år siden. Den var i mange år truslen overfor Sisse: “Vær sød, eller jeg tar Marimekkoen på til næste forældremøde!”
Den er sort med jordbær. Og pink kantebånd. Og ligner et jordbærmønstret telt.
Dana
2. februar 2007 at 13:37Den er da VILDT fed! Sæt den sammen med sort påklædning og røde vandrestøvler, så er den ged barberet.
Oline ka’ bare flette næbbet, ka’ hun!
Jeg har overlevet en tøseteenager. Jeg er umådelig hårdhudet over for den slags jammer.
Susan
2. februar 2007 at 08:32En god gammel trofast ven smider man jo ikke bare ud – det giver jeg dig helt ret i, og naar den saa ovenikoebet er trafiksikker og faar folk til at vende sig er det jo helt perfekt ;-)
Liselotte
2. februar 2007 at 08:14Jamen man holder da af en god, gammel ven, ikke? ;-)
Lizelotte
2. februar 2007 at 07:58Pas på at der ikke er nogen der bider i dig, når du går rundt med alle de frugter :-)
Jeg tilslutter mig “styggpen” — jeg tror faktisk også at jeg kunne holde af sådan en jakke…
Liselotte
1. februar 2007 at 22:26Hov hov… jeg synes I bliver vel mowsi nu…
Den jakker er jo et kært klenodie, som ikke ender på museum medmindre de vil have mig med ;-)
Jeanne
1. februar 2007 at 21:091 – 0 til Oline
*GGG* og sådan må det nødvendigvis være.
Men hold fast nogle spændende jakker de har nu *S*
Katja
1. februar 2007 at 20:29Hey forresten; måske der er et Moncler museum – du donerer frugterne og får en nyere model i bytte ?
Katja
1. februar 2007 at 20:25hmmm du skal ihvertfald ikke lægge dig på bordet i Tobias & Anders`vuggestue – for så tror de da at der er kommet dug på !
:-) Katja
Liselotte
1. februar 2007 at 19:42Hege, den er nemlig styggpen. Lige præcis! ;-)
Hege
1. februar 2007 at 19:28Her i Norge sier vi ofte at noe er styggpent. Den er virkelig styggpen. Den er så ille at den bikker over kanten – over i det morsomme og spesielle og, og ……fæle. Men den kan jo også få lov til å modne ennå en stund.
Liselotte
1. februar 2007 at 18:14Irene, jeg skal sende det videre… med fynd og klem :-)
Susan, jeg elsker den, for den holder mig varm uanset vejr og vind. Der må grines! ;-)
Susan
1. februar 2007 at 17:48Jeg vil gerne se et moede mellem Susling i sin groenne og Liselotte i den blomstrede – det maa vaere ren sumo ;-)
Jeg synes den er skoen, og mener helt klart at du skal staa fast, bare vent om 20 aar vil dine boerneboern elske den hoejt.
Irene
1. februar 2007 at 17:23Jeg er helt kold, den er varm og du har vundet, kan du hilse snuskebassen og sige!
Liselotte
1. februar 2007 at 17:00Åh ja, de turkise benvarmere…
Jeg behøver ikke kede mig i aften. Det er frem med strikkepindene ;-)
Bernd
1. februar 2007 at 16:23det eneste du mangler til jakken ,hvis du ville tilbage i tiden ……de strikkede benvarmer ;-))))))))) helst i en anden farve feks turkise
LoneR
1. februar 2007 at 16:10Oojj – den er da for fed!! Man skal bare gemme tingene længe nok, så er de moderne igen. Jeg ville ønske den var min! Bare på med kallorius, og til helvede med andres mening – det er en super fed jakke (ja, undskyld mint franske ;-))
KH LoneR
Liselotte
1. februar 2007 at 15:49Ja, livet er heldigvis en god blanding af godt og skidt, så der er heldigvis også plads til at grine :-)
Vendes kan jakken ikke, så det er enten blomster-/frugtbod eller ingenting. Hån eller ingenting.
Merete, det er verdens bedste varme, man får fra sådan en jakke. Man må prioritere, når man har en, som min. Varme og hån eller man må fryse ;-)
merete
1. februar 2007 at 15:24det er en moncler. har selv en i sort. og det glæder mig at de er så holdbare. haha. jeg synes den ligner de oilily ting der er vildt trendy lige nu.
kokken på blokken
1. februar 2007 at 15:20ps. Kunne den evt. vendes om ………..
kokken på blokken
1. februar 2007 at 15:20Hvor befriende – jeg startede dagen med at tude her på siden.
Nu slår jeg mig på lårene af grin – herlige billeder og sandelig herlige kommentarer – så jeg vælger at holde kaje ;-))
Peter
1. februar 2007 at 14:54… Mmmm ja .. Den er sikkert meget trafiksikker ; )
Liselotte
1. februar 2007 at 14:42Selv tak, Joan :-)
Joan
1. februar 2007 at 14:35Ej hvor er den altså grim ;)
Men tak fordi, du fik mig til at smile bredt lige idag….
Liselotte
1. februar 2007 at 14:26Man er eddermame bredskuldret, er man ;-)
susling
1. februar 2007 at 14:22Hov, glemte lige at komplimentere den helt fantastiske metafor: Man ligner en madkasse…….
Det er jo det man gør, ligner sådan en, når man er helt floffet ind i dynejakke af årgangsobservans…..man er hærdebred og firkantet og prøv lige at udfordre mig, dåh…….;-)
susling
1. februar 2007 at 14:20Nåmen, mellem os så holder jeg hysterisk fast i min grønne af samme varians….og da jeg kom hjem i går med de støvler jeg har savlet og længtes efter et godt stykke tid og som jeg nu har købt for at supplimere og gøre det så godt for mig selv, siger min datter: “Ja, det er jo ikke nogen jeg ville have købt!” Og jeg svarer:”Jamen Bebs, vi befinder os jo også på to forskellige aldersplaneter!”
Liselotte
1. februar 2007 at 14:16:-)
capac
1. februar 2007 at 14:13Hvis man venter længe nok, bliver man moderne igen. Men man skal bare lige være vågen for at opdage det… :-D
Liselotte
1. februar 2007 at 14:05Ella, den fik to vaskemaskineture, så går det… ;-)
Sanne, det var dog et frygteligt projekt, sådan at ombetrække. Det havde jeg vist aldrig fundet på :-)
Anne, du ved jo ikke hvor stor den var i sin tid… ;-)
Anne Lindholt Ottosen
1. februar 2007 at 13:44Den er da ultramoderne! Men du skal nok have ensfarvede accessories på til den. :-)
Og så er det da i øvrigt sejt, at du efter tyve år stadig kan passe den. Synes jeg.
Sanne B.
1. februar 2007 at 13:36Havde også engang sådan én.
Jeg ombetrak den! Et helvedes arbejde, men man kan godt.
Og så nævner vi ikke (nå, det gør jeg jo alligevel) at kaninen gnavede KÆMPE huller i den i et ubevogtet øjeblik
Ella
1. februar 2007 at 13:32Du skaber da bare mode igen, Liselotte – fik du velduften tumblet tilbage i den …. ;-)
Liselotte
1. februar 2007 at 13:28Præcis! Jeg står helt vildt fast! ;-)
capac
1. februar 2007 at 13:22Så er det, man skal stå fast! Ikke føje sig for ungdommens luner! Ellers ender med, at man kommer til at ligne noget, man ikke selv kan genkende! :-)
Christina
1. februar 2007 at 13:19Der er vel i grunden ikke så meget at sige; jeg holder med Oline!!!!