Det hjalp!

Når humøret er lidt i bund, hjælper det altid med en tur udenfor i haven. I dag skinner solen og vejret er ikke til at klage over. Der lufter, med en kold vind, så det er ikke til at sidde derude med kaffen, som jeg ellers havde håbet, men en rundtur kan det altid blive til.

Himlen er blå, der er grøde i luften og hækplanterne, som sørger for den lukkede have, som jeg holder så meget af, er lige på trapperne. Nogle enkelte blade er allerede sprunget ud og i løbet af en uges tid, vil der være grønt udsyn her fra, hvor jeg sidder, i stedet for kig ned til genboens fortsatte renovering af sit hus.

Det vil være i orden med mig. Jeg elsker min oase, som ikke levner plads for andre end de inviterede. Jeg holder meget af, at haven er mit private rum, som ikke giver plads for nysgerrige blikke.

Når jeg opholder mig på gårdspladsen, kommer jeg i kontakt med mange forbipasserende og vi får en sludder om alt mellem himmel og jord, men jeg elsker, at jeg så kan trække mig tilbage i en uforstyrret have, som efterhånden er helt lukket.

Haven på en tirsdag i det tidlige april, levner ikke meget for øjet, men ventende krukker, planter, som overlevede vinteren og en klematis, som allerede er på vej, gør alle deres til, at længslen mod varme sommeraftener bliver påtrængende.

I en balje står alle mine Dahlia og venter. De skal ikke i jorden endnu, men alene synet af løgene giver mig glæde, så de får lov at stå og sprede løfter om store tunge blomsterhoveder i smukke farver, når vi når sensommeren.

I bunden af haven står Kenneth. Han bander lidt med mellemrum, for han er ved at reparere fræseren, som om lidt skal forberede jorden til køkkenhaven.

Efter vinteren er der altid småproblemer med maskinerne, som ikke er glade for at starte. Sådan er det også i år, men han giver ikke op og jeg glæder mig til synet af en vendt og frisk jord, som skal rumme grøntsager og blomster denne sommer. Jeg kan mærke, at jeg er klar til den køkkenhave og glæder mig til at få gang i alle afgrøderne.

På terrassen står enkelte stedmoderplanter. De lyser og spreder godt humør med deres smukke skørter. Om nogle uger får de følgeskab af sommerblomsterne, som skal i de ventende krukker sammen med en smule basilikum, som plejer at trives vældig godt oppe på terrassen.

Forhåbentlig bliver der masser af små tobaksplanter, som kan kante den overdækkede del af terrassen, men det kræver, at jeg får sået og forspiret. Det må blive i morgen, for om et øjeblik kommer gæsterne. Jeg glæder mig.