Restebagning

Julen har efterladt mig med en masse rester af alle de gode ting, som hører den tid til. Traditionen tro skal de forvandles til lidt bagværk, så jeg vil starte med at gøre kål på lidt af appelsin- og mandellageret.

Jeg vil bage appelsinbiscotti, som smager skønt til en kop varm te, når vinteren lige om lidt indfinder sig. Når stormen raser udenfor, er der ikke noget skønnere end et lunt sofahjørne med en god bog, teen indenfor rækkevidde og så lige en biscotti eller to.

Kagerne kan holde længe i en lufttæt dåse.

Biscotti med appelsin, orangelikør og mandler

• 200 g brun farin
• 2 æg
• 275 g hvedemel
• 1 tsk. bagepulver
• 3 spsk orangelikør
• 3 spsk fintrevet appelsinskal
• ½ tsk. salt
• 100 g mandler eller alternativt chokoladestykker, for dem har du garanteret også rester af.

1. Pisk farin og æg til en tyk masse. Fortsæt indtil den er “glat???…
2. Tilsæt de hele mandler og appelsinskallen og fordel det grundigt i massen.
3. Tilsæt orangelikøren.
4. Bland hvedemel, bagepulver og salt sammen. Blandingen tilsættes massen lidt efter lidt.

Dejen er nu klistret, men ikke mere klistret end du sagtens kan forme den til 2 aflange “pølser???, som du trykker flade, hvis du sørger for at dyppe hænderne i koldt vand inden, så dejen ikke klistrer til hænderne.

Pølserne bages ved 150 grader i ca. 25 minutter. Nu skal de tages ud af ovnen og stå til afkøling i 3 minutter, hvorefter de skæres på skrå i 1½ cm. brede stykker.

Placér skiverne fladt på en bageplade med bagepapir og bag dem yderligere 10 minutter. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle før du tager dem af pladen.

Lad kagerne køle helt af og opbevar dem så i en lufttæt dåse. De holder sig langt ind i det nye år.

Resterne af dadler og figner forvandler jeg til luftige kanelsnegle, som fyldes med kanelsmør og finthakkede, tørrede frugter. Frugterne kan suppleres med finthakkede mandler, chokoladestykker eller andet fra restlageret. Sneglene kan sagtens fryses og det gør ingenting, at du skærer sneglene ud i en pæn tykkelse, inden du sætter dem på pladen, pensler dem med æg og bager dem.

Nogle af dadlerne skal dog gemmes til Kenneth, som svøber dem i bacon, sprødsteger dem og serverer dem som tilbehør til nogle af de gode kødretter, han serverer hver dag. De smager forrygende.

Om lidt er der ikke flere rester, men en fyldt fryser, men først venter en arbejdsdag, som er så kort, så jeg er flov ved at kalde den en sådan. Jeg klager alligevel ikke.