14

Blomsterfestival og udsigt

Der var linet op til handel og vandel, da vi ankom til Bangsbo. Lange rækker af grønstribede telte bød velkommen og det syn kunne jeg sagtens genkende, så vi var på rette spor…

Der var linet op...

Omgivelserne oppe ved Bangsbo er simpelthen så smukke og helt ideelle til sådan en blomsterfestival, for den botaniske have er i sig selv usædvanlig smuk og idyllisk. Når den er fyldt af telte og mennesker, er det svært at se, hvor smuk den i virkeligheden er, så den er så absolut et besøg værd også når der ikke er blomsterfestival deroppe.

Nedenfor kommer en stak stemningsbilleder, som giver en lille idé om alle de mennesker, som havde fået samme gode idé, som os. Alle boderne og alle de smukke blomster og planter, der var at købe deroppe.

Blomsterfestival i Bangsbo

Der var mange fristelser og jeg er heller ikke kommet tomhændet hjem, men krydderurterne, som Kenneth havde glædet sig til, lykkedes det os ikke at finde nogen steder deroppe. Til gengæld fandt vi sol, New Orleans Jazz og lune fiskefrikadeller og så skal vi sådan set ikke bede om meget mere…

Blomsterfestival i Bangsbo

Vi snuppede en jordbærtærte med hjem til den kaffe, vi ville hjem og drikke, for jeg er ikke god til steder med så mange mennesker. Jeg bliver irritabel og urimelig, så jeg er meget skønnere at smide i bilen og køre hjem, end tvinge mig til at blive i et virvar af mennesker, som hele tiden synes at gå i vejen, fordi min lunte er ved at være for kort.

Bondeorkidé

Lige inden vi forlod stedet, måtte jeg hen forbi min yndlingsplantepusher, som heller ikke i år skuffede. Jeg kunne ingen skilte finde ved hans bod, så jeg er ikke klogere, end jeg har været de forgangne år, men min fornemmelse er, at det hele er dyrket med kærlighed og så er han en hyggelig og rar mand, som tager sig den tid, som den slags tager.

Jeg fik stauder med hjem, men jeg fik også en stak bondeorkidéer, som skal plantes i en af mine store zinkbaljer udenfor. De er syndigt yndige.

Fra blomsterfestivalen trak vi op mod skoven og Pikkerbakken. Alphalfa måtte have sin ilddåb. Seksten procent stigning og al kørsel på eget ansvar sidder man ikke overhørig og denne gang var der selvbestemmelse. Sidst jeg var fristet til turen, var jeg kørende i Lupoen, som havde automatgear og jeg holder af selv at bestemme, når jeg forcerer den slags, så det var oplagt at snuppe stafetten nu.

En tur i skoven

Der er ikke langt derop, men der er stejl opstigning. Ikke noget der giver problemer af nogen art og sikke en smuk tur ind gennem skoven af en lille, snoet og smal skovvej.

På toppen er der udsigt til Frederikshavn, Hirsholmene, Læsø og Sverige, så det er slet ikke så tosset at ende dagen med nogle minutter i stilhed på toppen af verden. Det gjorde godt.

Udsigten fra Pikkerbakken

Nu er både kaffen og jordbærtærten onduleret. Udenfor på terrassen står dagens høst. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg orker gøre noget ved det i dag, men der kommer heldigvis en ny af slagsen i morgen. Måske er det bare tid til sofa og strikketøj. Jeg tror det.

Du vil sikkert også kunne lide