… at lave lidt og ingenting

Det blev ikke til nogen tur ud i verden i går. Det blev til en tur ned efter det garn, jeg havde glemt. Det blev til, at jeg hyggede hjemme med at lave lidt og ingenting. Det blev til skoldhed te, nybagte brownies og snak ved langbordet. Det blev til opstart på lidt strik, snak om spinderier og glæden ved, at vi er lykkes med alle de drømme, der har presset på. Det blev til taknemmelighed over, at der stadig er ideer at løbe efter, snakke om Olines studiestart om et øjeblik og glæden ved en smuk, lun sensommerdag.

Det blev til grillet lammekølle, der smagte, så vi spiste alt for meget. Det blev også til en ide om, at turen ud i verden kunne vente til i dag. Det tror jeg, at vi fortryder og dropper. Regnen siler ned ind imellem. Den gør godt for vores græsplæne, som endelig er ved at ligne en plæne. Græsplænen vi heldigvis nåede at slå i går, inden regnen. Det gjorde en positiv forskel i en have, der ellers lignede den forsømte sensommer, men sådan er det vist bare, når man begynder at ane efterårets komme.

Krydderurterne er løbet løbsk, mens vi har været på ferie og selvom intentionerne var at klippe det hele ned, så det kunne nå at gro til endnu en høst, så overhalede virkeligheden med krav om tilstedeværelse andre steder. Rosmarin kan vi hente indenfor. Salvie kan reddes og sådan er det med flere af vores timian og andre krydderurter, men min myntegelé bliver det vist ikke til i år. Der er mynte-urskov og egentlig rigeligt med mynte, men det er ikke længere lækkert og godt til gelé, så jeg dropper det i år og betaler mig fra det.

I dag vil jeg i stedet bruge kræfter på alt det vasketøj, der har hobet sig op. Det er på tide at komme med på den front. Måske jeg ikke kan tørre udenfor, men så får det en tur i tumbleren, for nu skal det være. Vi får nemlig samlet imponerende stakke og det er helt anderledes, end tidligere.

For år tilbage vaskede jeg mellem 2-4 maskiner om dagen. Så mistede vi Alexander og vaskebehovet ændrede sig markant. Så markant, at jeg slet ikke kunne finde ud af det og var i bryggerset og kigge ned i de tomme vasketøjskurve flere gange om dagen. Med tiden forstod jeg.

Nu er jeg vist blevet så nonchalant, at jeg er endt i den anden grøft. Nu er kurvene fyldte og maskinen på overarbejde, når jeg endelig når forbi og sådan kan ting og vaner heldigvis ændre sig.

Mens jeg venter på vaskemaskinen, drikker jeg igen te, surfer lidt og strikker ind imellem. Resten af huset sover. Selv Oskar nægter at komme ud fra dynen, hvor han har sneget sig ind til Kenneths tæer. Det er for trist, gråt og vådt, tror jeg, men der er opklaring på vej. Jeg ved det bare!

God søndag til dig og dine :-)