Æbler i en gryde er løftet om noget godt

Æbler i en gryde og med vanilje ved er ikke andet end løftet om noget godt. I går kogte jeg en grød, som skal danne basis for en lille, beskeden dessert efter dagens frokost. Der var ingen syrlige æbler at få og de er de allerbedste til dette, men det går an også med spiseæblerne her. De skal bare ikke sødes med mere end en teske af den hjemmelavede vaniljesukker.

Vaniljen er af ukendt oprindelse. Jeg har en stak vaniljestænger liggende i glas importeret fra England og jeg husker ikke præcist, hvor de er høstet, men de dufter vidunderligt, når man tager hul på dem. Kornene er små og fine, men med en imponerende duft.

Jeg har importeret en del vanilje fra England. Det er billigere og jeg elsker den vanilje-pasta, jeg køber derovre. Den er nem at bruge og jeg skal ikke bruge tiden på at skære stængerne åbne, men åbner bare mit glas og tager den mængde, jeg har brug for. Jeg er ind imellem doven OG smart i en og samme arbejdsgang. Jeg købte det normalt bare via Amazon, men efter fragten er blevet så dyr, har jeg ikke handlet vanilje. Jeg må på jagt snart, for jeg er løbet tør for pastaen.

Jeg strikker i farver, der matcher gryden. Det er tilfældigt, vil jeg gerne understrege. Jeg strikker blåt og med tanke på sommerferien i Dordogne. Det bliver en lille cardigan, som vil klæde solbrune arme. Måske ender den med at være færdig i tide. Grøden blev det i hvert fald.

PS – garnet er lager-garn og farverne husker jeg ikke, men ulden er vist Isblomst og alpakkaen Dueblå.