Ingen liv har været i fare

Jo, jeg lever endnu. Det gør hele husholdningen og ingen liv har været i fare, men vi har været udfordret, så der har ikke været meget overskud til at være herinde.

Vi renoverer stadig. Køkkenet har trukket tænder ud, for vi bor i hus, der er mere end 150 år gammelt og det er skævt som bare pokker. Vi er nu alligevel ved at være i mål og det ender lykkeligt og lige, som vi havde drømt om, inden vi gik i gang for næsten to år siden.

Jeg elsker min have og mit nye drivhus

Der er ikke noget at vise endnu, men i pinsen har vi ikke alene nydt, at der har været tid til at få monteret de sidste skuffer, hylder og andre fornødenheder. Vi har også haft tid til at nyde haven og jeg især mit drivhus, som nu er beriget med et par tomater, en agurk og to chili. Ikke noget vildt, men noget og det gror og jeg er glad.

At være lykkelig er nemt med mit liv

Hver morgen – meget tidligt – stiger jeg ud af sengen, slår dørene op ud til haven og træder ud på det trædæk, jeg har drømt om i efterhånden mange år. Jeg sidder på trappen og drikker min morgenkaffe, som nu brygges i et hjørne af det nye køkken og ikke længere inde i lejligheden. Fugle synger, Oskar nifler og jeg sidder stille og konstaterer, at jeg er lykkelig og et meget heldigt menneske.

Jeg arbejder lidt indenfor og snart efter er jeg ude igen

Hele dagen veksler jeg mellem at være indenfor og rydde op/lægge på plads, hvor jeg kan komme til det og være udenfor, hvor jeg planter sommerblomster på terrassen, graver huller til en lille hortensiahæk i forbindelse med drivhuset eller bare leger med Oskar. I dag har jeg også hygget med Oline og det var en gave, for i går havde vi både mor, Oline og Mikael på besøg, så det var ekstra skønt at se Oline igen i dag.

Mikael studerer. Oline soler. Goderne er lidt ulige fordelt derhjemme lige nu, men ingen klager heldigvis :-)

En lørdag af den allerbedste slags

Jeg har været utrolig heldig i denne pinse. Lørdag var mor og jeg inviteret ud til brunch af Oline, Vi var på Ulla Terkelsen, London og sikke vi nød at være af sted med hende. Hun er virkelig skøn, men sikke hendes ører til sidst blødte efter at være spadseret på tværs af Vestbyen i vores selskab. Mor og jeg har jo boet en del år derude, så der var hele tiden en historie at fortælle eller noget at mindes. Vi måtte ind i baggårde, rundt om hjørner og i det hele taget omkring en hel masse sjove minder.

Vi endte hos Oline og Mikael til en pause og en snak, inden vi alle gik ned i byen. Ved Nytorv hoppede mor og jeg på en bus. Vi var så glade og tilpas, mens vi sad der og adstadigt trillede ud i forstaden fuld af blomstrende syrener og stille villaveje.

Det er her, jeg har været siden og du hører mig ikke klage …

Jeg inviterer på kaffe og kølige lagner

Om aftenen inviterer jeg på kaffe i drivhuset, for jeg skal jo lige prale lidt af planterne. Vi ender på Feddet. Nyder de varme sten på gulvet, strækker dovent de ømme rygge og efter ikke ret lang tid, kigger vi på hinanden. Vi bliver hurtigt enige om, at der nu er rart nede i det kølige soveværelse, hvor silkedynerne er fundet frem og døren har stået på klem hele dagen.

Vi er glade, mætte og trætte, når vi om aftenen tumler i seng i disse dage. Der bliver arbejdet fra tidlig morgen til langt ind i aftenen, men i går grillede vi for første gang og sad udenfor ind i aftenen og bare nød, at det kunne lade sig gøre. I dag laver vi mad på blus i det nye køkken og det er ikke – som i går – nødvendigt for mig at stå inde ved siden af og koge kartofler og snitte salat.

Det føles jo snart som et rigtigt hjem ♥

 

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.