Ikke en lyd høres der ud over Oskars sagte snorken

Huset er stille. Ikke en lyd høres der ud over Oskars sagte snorken. Kaffen er varm og de første pinde strikket. Vi er alene igen efter den dejligste jul.

En jul, hvor vi for første gang i snart mange år havde et komfur, hvor alle plader fungerede. En jul, hvor vi skulle teste effekten af en totalrenovering af stuerne og køkkenet. En jul, hvor vi var dejligt mange samlet til hygge, snak og kærlighed i form af både ord, omsorg, overbærenhed og ualmindelig dejlig mad. En jul, hvor alt bare lykkedes fra første sekund og ingen overraskelser bed os nogen steder ud over Ellas forfald i går til julefrokosten, men sygdom er ingen herre over.

Sidst på eftermiddagen i går var alle taget afsted igen. Der er almindelig arbejdsdag i dag for de af os, der ikke har kunnet holde ferie, så der blev stille. Så stille, at det næsten sang for ørerne.

I dag lander vi i os selv igen

I dag lander vi. Vi har haft en ualmindelig travl sidste halvdel af december og det er først i dag, vi med sindsro kan lave ingenting. Der er ikke mere at forberede.

En del af vores nytårs-gæster, som ellers skulle være kommet i morgen, er desværre også blevet syge, så der er ikke flere forberedelser ud over dem, vi selv gider. Vi får se, hvad de er. I hvert fald skal der ikke forberedes til flere overnattende gæster i denne omgang.

Kirkegården blev besøgt

Kirkegården og Alexander besøgte vi også, som vi plejer. I år var Minni og Erik med og det føltes bare så rigtigt og dejligt, at også de var der til at ønske god jul. De havde været der tidligere, for de har været indlogeret på Hotel Hvide Hus og der lå det fineste hjerte på graven, da vi ankom. Jeg blev så rørt. Omsorgen kender ingen grænser fra dem og det gør mig så taknemmelig for at have de mennesker i mit liv ♥

Vi laver absolut så lidt som muligt

Vi laver det bedste af ingenting. Vi spiser rester, drikker kaffe og snakker om stort og småt. Jeg strikker. Jeg er i gang med Løvspringsjal fra g[uld] og det er et skønt, meditativt stykke strik, jeg nyder stort. Det er memoreret på et øjeblik, så det er først om et øjeblik, når jeg skal i gang med kanten, at jeg igen må konsultere opskriften, som for øvrigt er en gave. Tak for den :-)

Vi er gået ombord i rester

Vi spiser som sagt julens rester. Det er ikke kun frugt, som på billedet ovenfor. Nej, sådan er det ikke. De inkluderer slik i bunker, hjemmebag og and og flæskesteg. Lige som jeg kan lide det.

I eftermiddag ender vi sikkert inde foran TV’et og binge-watcher en eller anden god serie på enten Netflix eller HBO. Det passer lige til mit energi-niveau. Jeg er slatten som en karklud. Om lidt er jeg klar igen for en skøn jul giver ekstra kræfter. Jeg skal bare lige samle dem op og ja, jeg hører stadig Oskars sagte snorken. Jeg er ikke alene om at være slatten … ;-)

- tak fordi du havde lyst til at læse med i dag -

Få de sidste nye opdateringer fra bloggen enten på FACEBOOK eller på BLOGLOVIN. Jeg kan også følges på Instagram.